Der er sket noget magisk på Geriatrisk og Palliativ Afdeling på Bispebjerg Hospital i København.
”Før havde vi dårligt nok tid til at sige goddag til hinanden. Nu er der tid til at være inde hos patienten, tale med de pårørende og dele tingene med sine kollegaer,” fortæller social- og sundhedsassistent Hanne Frey.
Den magiske forandring handler ikke om, at de er blevet flere ansatte, eller at der er kommet færre patienter – forandringen er sket, fordi arbejdet bliver organiseret i mindre teams, hvor alle faggrupper har indflydelse, og det har betydet langt mindre spildtid.
”Før var det sådan, at vi for eksempel alle sammen skulle mødes klokken ni, og så skulle vi tale om alle patienterne. Så stod vi næsten på nakken af hinanden, og det var svært at få sagt noget eller gå i detaljer med noget som helst. Nu er vi meget mere indstillet på at hjælpe hinanden på tværs af faglighederne,” husker Hanne Frey.
Processen blev sat i gang sidst i 2023, og det er
et af 25 konkrete initiativer, der er blevet sat i gang i partnerskabet ’Rette kompetencer til rette opgaver’ – et partnerskab, der begyndte for snart seks år siden mellem Danske Regioner og de faglige organisationer på sygehusområdet, herunder FOA.
I dag bliver Bispebjerg-afdelingens op til 18 patienter delt i to lige store grupper, som hver er tilknyttet et team. Hvert team består af en eller to læger, en studerende, en sekretær, en fysioterapeut og tre plejepersoner, som både kan være sygeplejersker og sosu-assistenter.
I hvert team skiftes man til at have rollen som teamkoordinator på morgenmøderne fra dag til dag. Cirka en gang om ugen er det Hanne Freys – eller en af de andre sosu-assistenters – opgave.
”Det her betyder, at jeg er blevet meget gladere for mit arbejde. Før følte jeg ikke, jeg havde mulighed for at fortælle, hvad jeg gerne ville med de forskellige patienter,” siger Hanne Frey.
”Nu er der for eksempel tid til, at jeg har kunnet sætte mig ned og ringe til en patients pårørende og fortælle dem, at vi gerne vil se dem. Det kan være med til at give lægen en bedre forståelse for, hvad der foregår. Og jeg kan mærke, at lægerne er yderst taknemmelige for det, vi fortæller dem.”
’Sosu-assistenter har bedre føling med patienter’
I afdelingens ledelse er man også begejstret for de nye tiltag.
”Medarbejderne oplever bedre samarbejde og meget mindre spildtid, fordi de ikke skal høre på ting, der ikke vedrører ens opgaver. Men også fordi for eksempel fysioterapeuten eller sosu-assistenterne kan gå direkte til lægen,” siger oversygeplejerske Sylvia Juda-Jensen.
Hun fortæller, at hun oplever, at medarbejderne generelt er blevet meget mere tilfredse med arbejdet.
Det samme gør afdelingens overlæge Michelle Wulff Østerskov, som også fremhæver en af de særlige ting, sosu-assistenter kan bidrage med:
”Sosu-assistenterne har mere nærvær og føling med patienterne, og de er ekstra opmærksomme omkring ting ved borgerne, som man som læge ikke nødvendigvis ser. For eksempel hvis de virker triste, spiser for lidt eller har nogle psykiske eller andre problemer.
På den måde kan vi udnytte tværfagligheden, og der bliver åbnet op for nogle helt andre ting i forhold til plejen,” siger hun.
”Når kollegerne taler sammen på den måde i mindre teams, får de en bedre fornemmelse af, hvad der sker. Det giver mere nærvær overfor patienterne og et mere relevant indlæggelsesforløb. Vi har simpelthen fået en bedre mulighed for at vurdere, hvornår det er realistisk, at patienten vender tilbage i eget hjem og under hvilke vilkår.”
Med til målsamtalerne
Sosu-assistent Hanne Frey er også blevet involveret i det, der hedder målsamtaler, hvor patienten og pårørende får at vide, hvad planerne er for den videre behandling – skal medicinen justeres, skal patienten i gang med genoptræning, hvornår giver det mening at udskrive patienten og så videre.
”Før var det kun sygeplejersken og lægen, der havde de samtaler. Så stod vi udenfor med et spørgsmålstegn og måtte læse os til, hvad der skulle ske. Men vi har et meget tæt forhold til patienten, så det er relevant, at vi også får lov til at komme med ind og give nogle informationer, som hverken lægen eller sygeplejersken har,” siger hun.
Opgaverne på den geriatriske afdeling er også blevet mere flydende imellem sosu-assistenterne og sygeplejerskerne, fortæller hun:
”Vi får lov til at deltage og bliver oplært i alle mulige ting – for eksempel at lægge et kateter. Vi har også fået meget mere indblik i medicin, og hvilken effekt den har på patienterne. Så nu kan vi bedre være en hjælpende hånd for sygeplejersken, og vi har fået en meget tættere kontakt til lægen.”
Rent fysisk har hvert team fået et mindre rum, hvor de kan mødes. Hvert team er også begyndt at dele sig op i endnu mindre enheder, hvor for eksempel to-tre ansatte arbejder sammen om to-tre patienter – et tiltag, der ifølge Hanne Frey kun er med til at gøre tingene endnu bedre.
Det er ren magi.
Bedre tid til patienterne og større arbejdsglæde er gevinsten ved, at man har indført mindre selvstyrende teams på en afdeling på Bispebjerg Hospital. Det fortæller sosu-assistent Hanne Frey, der nu også fungerer som teamkoordinator på nogle af morgenmøderne.
Rasmus Hargaard Breum