Annonce

Portrætbillede af Mona Striib

Debat 

Klumme: Det fine puslespil får det hele til at hænge sammen


Alle brikker skal i brug for at skabe en helhed, skriver Mona Striib, FOA-formand, i denne klumme.

Annonce

”Lige nu er min opfordring, at vi skal passe på alle faggrupper. At vi skal se hinanden og række ud til andre fagligheder end den, vi selv er en del af.” Malte Kristiansen

Af Mona Striib
Formand

Annonce

Indimellem støder jeg på meningsudvekslinger mellem faggrupper på de sociale medier, som bekymrer mig. Tonen bliver hård, og ofte er der slet ikke dialog. Der lyttes ikke.

Det undrer mig, fordi vi jo netop arbejder på områder, hvor hver eneste brik har sin berettigelse. Det er det store fine puslespil af forskellige kompetencer, der gør, at vi lykkes med opgaven. Det er udviklingen af kompetencer, fleksibilitet i opgaveløsningen og samarbejdet mellem faggrupper, der giver kvalitet.

Vi mangler ikke arbejde. Vi mangler i stigende omfang personale, og der er ikke mange sektorer, som svømmer i overskud. Derfor er det rigtig godt, at vi er kommet i gang med ’Rette kompetencer til rette opgaver’ og samspillet mellem faggrupper på nye måder. Det giver mening, det giver kvalitet, og det giver udvikling. Det forbedrer dialogen, og det forbedrer arbejdsmiljøet.

Det er vigtigt at tænke på det store puslespil, hvor alle brikker skal i brug for at skabe en helhed. Der er huller i rammen, som skal lukkes. Der er både nye beslutninger, som skal tages, og vi skal have modet til at implementere dem, før vi lykkes. En ny sundhedsstruktur skal på plads i løbet af året, og vi venter spændt på den rammebeslutning fra Christiansborg, der skal sætte det hele i gang.

Lige nu er min opfordring, at vi skal passe på alle faggrupper. At vi skal se hinanden og række ud til andre fagligheder end den, vi selv er en del af. Et puslespil består af mange brikker, der skal hænge sammen for at skabe en helhed.

Klummen er bragt i det trykte Fagbladet FOA.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev