Kvaliteten i vuggestuer og dagplejer er blevet vurderet, og
konklusionen er klar: For cirka halvdelen af de vurderede dagtilbud til de yngste
børn – altså de 0-2-årige lyder det, at kvaliteten er ’tilstrækkelig’. Altså lige
god nok. For cirka lige så mange gælder, at kvaliteten er ’utilstrækkelig’. Få har
god kvalitet, enkelte har ringe kvalitet, mens ingen af de vurderede dagtilbud
kan fremvise fremragende kvalitet.
”Vi skal gribe ind med akut hjælp her og nu, og vi skal
sikre et varigt kvalitetsløft fremadrettet, for vi gør det tydeligvis slet ikke
godt nok, når det handler om de mindste børns dagtilbud,” siger Kim Henriksen,
sektorformand i Pædagogisk Sektor i FOA om den landsdækkende kvalitetsundersøgelse,
der blev sat i gang og finansieres af Børne- og Undervisningsministeriet.
Rapporten er udarbejdet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd VIVE og Danmarks Evalueringsinstitut EVA, der altså
har vurderet kvaliteten i kommunale dagtilbud ud fra repræsentative stikprøver,
97 vuggestuer og hos 99 dagplejere. Undersøgelsen vurderes at være repræsentativ.
Undersøgelsen er den første afdækning af kvaliteten i dagtilbud til de mindste
børn fra nul til to år.
Det er bekymrende
Langt hovedparten af børn i Danmark går i dagtilbud. Tidligere
studier viser, at dagtilbud af god kvalitet kan have en positiv betydning for
børn – og særligt for børn fra en socioøkonomisk svagere baggrund, lyder det i
rapporten, der konkluderer, at:
”På den baggrund er det bekymrende, når undersøgelsen viser,
at kun omkring hver tiende daginstitution og dagpleje vurderes til at have
’god’ kvalitet i de pædagogiske læringsmiljøer, og at det pædagogiske
læringsmiljø i størstedelen af 31 daginstitutionerne og dagplejerne vurderes
til at være af ’tilstrækkelig’ og ’utilstrækkelig’ kvalitet.”
God kvalitet gør forskel
Det betyder altså, at
dagtilbuddene ikke kan forventes at gøre en kompenserende positiv forskel for
børn, der for eksempel kommer fra hjem med mere sparsomme omsorgs- og
udviklingsmuligheder, som EVA understreger.
”Det er dybt alvorligt og særligt slemt, fordi vi her taler
om de allermindste i vores samfund, og de allerførste leveår spiller en enorm stor rolle i forhold til, hvordan børnene klarer sig senere i livet,” siger Kim
Henriksen.
Niveauet er for lavt
Andreas Rasch-Christensen, der forskningschef på VIA
University College og har siddet med i undersøgelsens arbejdsgruppe, siger til
Berlingske:
”Der er ingen vej udenom, at det her skal være bedre. Det er
ikke godt nok. Niveauet er for lavt, og der er for store forskelle fra kommune
til kommune og stue til stue,” siger han og understreger lige som rapporten, at
de første leveår er afgørende for børns liv. Det er også derfor, skiftende regeringer
har haft særlige indsatser for de yngste børn, for eksempel den tidligere
regerings 1000-dages program, der netop skulle løfte kvaliteten på 0-2-års området.
Derfor kalder Andreas Rasch-Christensen det for et samfundsproblem,
når det slår fejl.
Ekstra personale ikke nok
Også børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye (S) erkender
i en pressemeddelelse, at man ikke er i mål endnu.
”Undersøgelsens resultater bekymrer mig, og derfor er jeg i
dialog med parterne på området om, hvad der skal til for at styrke kvaliteten.
Ekstra personale gør det ikke alene. Vi skal også tale om, hvordan gode fysiske
rammer, stærk pædagogisk ledelse og høj faglighed blandt de ansatte kan være
med til at sikre de rigtige forudsætninger for, at vores børn har det godt i
deres dagtilbud.”
Thomas Gyldal Petersen, der er formand for KL’s Børne- og
Undervisningsudvalg peger i samme pressemeddelelse på, at der allerede er mange
gode ting i gang i kommunerne, der skal forbedre kvaliteten.
”De her resultater er med til at gøre os klogere, også på
det vi bør gøre bedre end i dag, og det skal vi nu bruge lokalt til at udvikle
kvaliteten. Vi skal have fokus på, hvad kvalitet er, og hvordan vi bedst
udvikler den – i et samarbejde mellem os politikere, forældrene, lederne og
medarbejderne.”
Uddannelse nu
Men sektorformand i FOA mener, at der skal gøres noget
straks. Selv peger han på, at det først og fremmest skal ske ved at uddannelsesdække
området, så personalet i vuggestuer og dagplejere fremover er uddannede
pædagoger og pædagogiske assistenter.
”Vi ved, at uddannelse er den enkeltfaktor, der har den
største betydning i forhold til at løfte kvaliteten for alle børn. Derfor skal
alle pædagogmedhjælpere og dagplejere uddannes til enten pædagogiske
assistenter eller pædagoger,” siger Kim Henriksen.