Annonce

aktivcenter nyborg kommune foto heidi lundsgaard

Screeningsværktøj: Sådan ser du, om den ældre er i risiko for at være ensom


Ældre, der oplever ensomhed kan miste initiativet, energien og modet til at skabe kontakt til andre mennesker. De taler ofte ikke med nogen om, hvordan de har det, fordi de ikke vil beklage sig. Lær opmærksomhedspunkterne at kende her.

Annonce

I Nyborg Kommune har man blandt andet indført et udekørende team for at forebygge ensomhed blandt ældre. Heidi Lundsgaard

Af Rasmus Handberg
Journalist

Annonce

Det kan være en udfordring at opspore de ældre mennesker, som er i risiko for ensomhed, og hjælpe dem i gang med aktiviteter, der giver mulighed for at etablere meningsfulde netværk.

Ofte taler den ældre 
ikke med nogen om, hvordan han eller hun har det, fordi man nødigt vil beklage sig. Og andre føler måske endda, at ensomheden er ens egen skyld.
 10

procent af kvinder over 65 år viser tegn på ensomhed. For mænd er tallet lidt over 6 procent.

Kilde: Sundhedsstyrelsen
Ifølge Sundhedsstyrelsen viser forskningen, at oplevet ensomhed er lige så udbredt blandt ældre mennesker, der deltager i aktiviteter, som blandt dem, der ikke gør.

Det er med andre ord ikke aktiviteten i sig selv, der mindsker ensomheden – det er følelsen af at blive set og hørt, at blive talt til og at have en betydning i andre menneskers liv. Det er derfor afgørende, at aktiviteten skaber rammer for fællesskab, samvær og nærvær, lyder det fra Sundhedsstyrelsen.

Læs også: Ny rapport: Ældre er mere ensomme efter corona

I Nyborg Kommune blev ansatte i hjemmeplejen i 2020 undervist i, hvilke tegn man som medarbejder skal være opmærksom på for at opspore ensomhed blandt ældre. Der blev udarbejdet et screeningsværktøj, hvor punkterne er opdelt i lav-risiko, middel-risiko og høj-risiko for ensomhed.

Lav-risiko for ensomhed

  • Trives og er glad
  • Har en ægtefælle, samlever eller kæreste
  • Vurderer sit eget helbred som værende godt
  • Har kontakt til familie eller venner hver uge
  • Har nogen at tale med, hvis han/hun har problemer eller brug for støtte
  • Udviser accept af tab (eksempelvis af venner/ægtefælde)
  • Har boet længe i samme lokalområde
  • Har en hobby, som han/hun lægger en masse energi i
  • Viser engagement
  • Selv er opsøgende i forhold til for eksempel aktivitet og deltagelse

Middel-risiko for ensomhed

  • Har mistet ægtefælle, samlever eller nærtstående indenfor de seneste 5 år
  • Ikke har børn
  • Omtaler sig selv som en enspænder eller særling (typisk for mænd)
  • Har ikke-vestlig baggrund
  • Har opgivet tidligere store interesser pga. sygdom, dårligt helbred eller transport m.m.
  • Vurderer sin økonomi som værende dårlig
  • Giver udtryk for at savne nære venner
  • Ikke har lyst til at deltage – eller vurderer, at det ikke er muligt at deltage i flere aktiviteter i lokalområdet
  • Er tilflytter til lokalområdet

Høj-risiko for ensomhed

  • Vurderer sit eget fysiske helbred som værende dårligt
  • Har gennemlevet kritiske forløb (alvorlig sygdom, overfald m.m.)
  • Har en syg ægtefælle eller ægtefælle, der modtager personlig pleje m.m.
  • Har problemer med hørelsen
  • Har mistet ægtefælle eller nærtstående indenfor de seneste 3-6 måneder
  • Ikke har særlig meget kontakt med familie og venner (eksempelvis kun 1-2 gange om måneden)
  • Giver udtryk for, at det er svært at tage sig sammen og gøre ting
  • Har svært ved at få struktur på hverdagen
  • Mangler nogen at tale med. Specielt hvis der er problemer eller brug for støtte
Kilde: Screeningsværktøj udarbejdet af Nyborg Kommune i forbindelse med ensomhedsprojekt, hvor alle ansatte i hjemmeplejen blev undervist i at opspore ensomhed.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev