Efterspørgslen på uddannet arbejdskraft i ældreplejen er enorm, og i 2030 kommer vi ifølge Finansministeriets prognose til at mangle 17.000 social- og sundhedsansatte.

 

Et redskab til at fastholde og rekruttere personale er lokalløn, men her er der flere tusinde kroners forskel på, hvad kommunerne tilbyder. Det viser Fagbladet FOAs opdaterede kortlægning på baggrund af tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL).

 

Den absolutte bundplacering blandt både social- og sundhedshjælpere og -assistenter indtages af Næstved Kommune. I gennemsnit får hjælperne her knap 2.000 kroner mindre hver måned end kollegerne i Dragør. Og en social- og sundhedsassistent i Allerød får i snit næsten 2.500 kroner mere end kollegaen i Næstved.

 

”Det er aldrig sjovt at have en sidsteplads. Det er vi ærgerlige over, især når man står i en situation, hvor vi kommer til at mangle arbejdskraft,” siger kommunens centerchef for sundhed og ældre Torben Hollmann, der sidste efterår stoppede som sektorformand i FOA.

En del af skylden for sidstepladsen tilskriver Torben Hollmann en væsentlig stigning i andelen af ufaglærte. Det har ifølge centerchefen den konsekvens, at kommunen ikke bruger alle de midler, der er bundet op i kommunens lokallønsaftale. Aftalen sikrer ifølge centerchefen eksempelvis en lønstigning til social- og sundhedshjælpere efter to års ansættelse.

 

”Men hvis der ikke er det antal social- og sundhedshjælpere, vi havde regnet med, så bliver midlerne jo ikke brugt fuldt ud. Vi har bundet alle pengene op i de her aftaler, men vi har ikke været gode nok til at sikre, at de midler bliver brugt set i lyset af, at vi ligger så langt nede. Så vi skal kigge på, hvad vi skal gøre anderledes for at få pengene brugt,” siger Torben Hollmann.

 

Læs også: Kommune hæver lønnen i ældreplejen – vil væk fra bundplacering

I gennemsnit stammer under tre procent af den samlede løn til ansatte på social- og sundhedsområdet i Næstved fra lokale tillæg. Det er dermed væsentligt mindre end de 6,99 procent, som sosu-personale i løbet af årene har ’investeret’ i lokalløn ved at give afkald på midler ved de centrale overenskomstforhandlinger. 

 

Ifølge FOA bør faggruppernes 'investering' være kommunernes rettesnor for, hvor meget der skal gives i lokalløn, og det er Torben Hollmann som sådan enig i:

 

”Det er klart, at det er det, vi kigger op mod, og det er også det, vi bliver målt på. Hvis vi lå på 6,9, så havde du jo aldrig ringet til mig. Men om vi kommer helt derop, det er ikke til at vide, men det er noget, vi skal kigge på, for vi er lidt langt fra det tal.”

 

”Det er umuligt at tage den i et hug. Jeg er heller ikke sikker på, at det er den bedste måde at gøre det på, for vi skal bruge de penge på at sørge for, at vi får de medarbejdere, vi gerne vil have. Hvis det er en særlig kompetence, vi har brug for, så må vi give noget ekstra for det, så folk søger over mod det. Så jeg er ikke sikker på, at man bare skal give alle 1.000 kroner ekstra,” siger Torben Hollmann.

 

 

”Nej, jeg er mere bange for, at dem, der er her, ikke er glade. Det vigtigste for mig er, at de bliver. Hvis nogen går og føler sig snydt, er det ikke godt.”

 

”Ja, altså hvis du laver samme liste næste år, vil jeg være meget ked af, hvis lokallønnen igen er faldet i Næstved, for så er vi nærmest nede på 0. Så selvfølgelig vil vi gerne have, at den vokser, men vi når ikke op på 6,99 procent på et år.”

 

 

”Det er meget svært, for det kommer an på, hvordan vi bruger pengene. Hvis vi for eksempel bruger det på efter- og videreuddannelse, tager det jo lidt tid. Men vi vil gerne stige, men om det er 3, 4 eller 5 procent, ved jeg ikke, for jeg skal også ud at finde pengene. Vi skal sammen med FOA finde ud af, hvad vi gerne vil,” siger Torben Hollmann og rækker hånden ud:

 

”De skal bare komme, og så finder vi ud af det hen ad vejen.”