At tale med hinanden og ikke om hinanden er vejen frem. 

 

Plejecenteret Bakkegården i Odsherred Kommune har tidligere haft problemer med, at det kunne være svært for medarbejderne at placere de følelser, som arbejdet skabte de rigtige steder, og oftest endte det ud med brok til kollegaerne. 

 

De svære følelser kunne være alt fra frustrationer over svære faglige problemstillinger med borgere til problemer med overlevering blandt medarbejderne i forskellige vagtlag. 

 

Men det er ikke sket af sig selv.

Det forklarer social- og sundhedsassistent og tillidsrepræsentant Jytte Nordenskjold. Det er på Bakkegårdens afdeling Bakkely, hvor man blandt andet har 10 demenspladser, at man har haft særlige problemer, og det er faktisk også her, at Jytte selv arbejder. 

Hun har arbejdet på stedet de seneste tre år og har været med til at sætte gang i en række initiativer, der skal forbedre arbejdsmiljøet og arbejdet med arbejdslivets svære følelser. I den tid hun har været på plejecenteret, er der sket en stor udvikling.

 

”Det som er helt særligt for os, er at vi er gået fra at være en afdeling, hvor man helst ikke ville være, til at vi nu, har et helt andet sammenhold blandt kollegaerne, og at vi oveni det har gjort en del elever nysgerrige på at søge arbejde hos os, når de er færdige”, siger Jytte Nordenskjold. 

 

Den positive udvikling skyldes blandt andet, at der på Bakkely er blevet indført supervision fire gange om året. I supervisionen deltager hele medarbejdergruppen og det faciliteres og styres af en psykolog. Tidligere har psykolog Jacob Thorsen, som Fagbladet FOA også har talt med, superviseret medarbejderne. 

 

Til supervisionen er der netop fokus på arbejdslivets svære følelser. Det kan være emner som er borgerrelaterede eksempelvis pårørende eller svære borgere, men det kan også være emner af mere praktisk karakter såsom overlevering af borgere mellem de forskellige vagtlag.

Og til supervisionen deltager medarbejderne kun, men ved behov kan gruppen invitere ledelsen ind. Det betyder, at supervisionen kan give medarbejderne et helt særligt rum, hvor de kan dele det, som kan være fagligt svært med kollegaerne. 

 

Supervisionen blev i igangsat, da plejecenteret Tania Nansen Fledelius blev ny centerleder på plejecenteret. Hun har tidligere arbejdet som leder i socialpsykiatrien og der haft stort fokus på arbejdslivets svære følelser. Noget hun fører videre til plejecenteret nu.

 

”Jeg ved, hvor meget det betyder, at medarbejderne har et sted, hvor de kan dele det, der fylder i deres arbejdsliv, og særligt at få muligheden for at få italesat de ting, som kan opleves som fagligt svære eller udfordrende,” siger Tania Nansen Fledelius. 

 

Udover supervisionen af Bakkelys medarbejdere, så har Tania også været med til at iværksætte initiativer såsom faste teammøder, hvor der hver gang er indlagt en trivselsrunde. 

 

”Jeg er udmærket klar over, at træerne ikke vokser ind i himlen. Men ved, at vi tager følelser seriøst og får systematiseret tiden, hvor de kan italesættes, så er jeg som leder med til at gøre det legitimt at tale om dem,” siger hun.

 

Kræver teamwork 

Noget som har overrasket Jytte Nordenskjold er, at de faktisk ikke har italesat blandt kollegaerne, at de er midt i en god og positiv udvikling, men det kan hun helt klart se og mærke. 

 

De to, både Tania og Jytte, er klar over, at supervision ikke kan stå alene. For en ny kultur kræver teamwork mellem ledelse og kolleger, og i alle vagtlag. Men det er en proces, som er i gang og vil fortsætte fremover. De to håber også, at den nye tilgang forhåbentlig kan medvirke til at fastholde personalet. 

 

Vi kan kigge hinanden dybt i øjnene nu

”Vi styrker fagligheden, når vi får talt sammen. Det betyder, at vi i fællesskab er med til at løse vores faglige problematikker, også når det er svært. Det betyder i sidste ende, at vi er blevet bedre til at håndtere pressede og stressede situationer. Nu kan vi kigge hinanden dybt i øjnene, fordi vi ved, at vi kan dele de svære ting sammen og er i stand til at tale om dem,” siger Jytte.

 

Jytte oplever også, at det har haft en afsmittende effekt på resten af huset, at de i afdelingen Bakkely nu får supervision. Når vi kommer rundt til vores kollegaer i resten af huset, så har vi et større overskud til at rumme og hjælpe med de udfordringer, som de har.

 

”Før handlede det om at overleve dagen, men nu har vi på en måde et andet blik for hinanden. Vi laver mere sjov med hinanden og det er blevet naturligt med et kram,” siger Jytte.

 

Hun indrømmer dog, at hun og kollegaerne stadig er trætte efter lange og ofte presset dage, men at trætheden nu er en anden. Hun beskriver den som mindre usund, fordi de følelsesmæssigt er et andet sted i dag, og hun har da også kollegaer, der spørger, hvad skal alt det her supervision til for? 

 

Men Jytte føler sig ret overbevist om, at det er en god ting – og kan kun se for sig, at den gode udvikling fortsætter, hvis arbejdspladsen fortsat vælger at prioritere den.