Annonce

Kvinde drikker kaffe af termokande

Sosu-hjælper og sparedronning: Få Trines bedste sparetips

Mange danskere leder efter løsninger til, hvordan pengene kan række længst. Social- og sundhedshjælper Trine Schou Munk har vendt underskud til overskud, og her deler hun ud af sine gode råd samt tips og tricks.

Annonce

Trine Schou Munk laver altid sin kaffe hjemmefra, inden hun tager på arbejde eller i skole. Privat

Af Alexander Pilgaard Kjær
Journalist

Annonce

Priserne stiger og stiger. Og dét er på stort set alting. Mange bøvler med at få økonomien til at hænge sammen, og hver en krone bliver vendt.

Så hvad kan man egentlig gøre for at spare lidt penge i hverdagen? Fagbladet FOA har talt med Trine Schou Munk, der på få år har vendt en usund økonomisk situation med ni gældsposter, herunder blandt andet kviklån, til i dag at kunne se målstregen og kun have tre gældsposter tilbage.

Trine Schou Munk er uddannet social- og sundhedshjælper og er ved at uddanne sig til social- og sundhedsassistent, som hun er færdig med til april.
25. november sad hun i Go’ morgen Danmark og blev introduceret som ”spare-dronningen.” Og det er hun.

I begyndelsen af 2019 satte Trine Schou Munk sig ned med sin kone for at gennemgå alle deres konti et helt år tilbage. De lod sig inspirere af ’Luksusfælden’, hvor de skrev hele deres forbrug ned og opdagede, at de brugte alt for mange penge. De havde aldrig penge sidst på måneden og startede hver måned med minus på kontoen. Men nu har de med stor flid og god planlægning lagt deres liv om.

Hun har sammen med sin kone lavet Instagram-profilen @Trinetjekkerud samt hjemmesiden trinetjekkerud.dk, hvor de ofte deler tips og tricks til, hvordan de får pengene til at række længst muligt.

Nu kommer hun så med sine bedste sparetips her.

Læs også: Gratis webinar for medlemmer: Her får du sparetips til en dyr hverdag

De små ting i hjemmet

Parrets indtægt kommer alene fra Trine Schou Munks elevløn samt vikararbejde, da ægtefællen er hjemmegående. Elevlønnen er på 22.000 om måneden før skat, og hendes vikararbejde som sosu-hjælper svinger fra måned til måned. En typisk måned vil hun få udbetalt omkring 10.000 kroner for vikararbejdet. De har faste udgifter for lige omkring 16.000 kroner om måneden, og med mad og diverse ryger udgifterne op på cirka 22.500 kroner.

I hverdagen gør Trine Schou Munk en masse små ting, der holder udgifter så lave som muligt. Og nogle af tingene, indrømmer hun, kan lyde banale, men hun insisterer på, at der altså er penge at hente:

”Jeg laver altid min kaffe hjemmefra, så jeg ikke køber en på vej på arbejde. Jeg smører altid selv min madpakke, så jeg ikke bruger penge i kantinen. Vi sørger altid for at slukke lyset i de rum, vi ikke er i, og vi lukker dørene for at holde varmen inde i rummet. Og så har vi en god sweater og et par gode, varme sutsko på, så vi ikke behøver at skrue så meget op for varmen,” siger hun.

Derudover forsøger de altid at undgå det, hun kalder for ’stress-situationer’. Det betyder, at hun planlægger en hel uge frem, når hun handler. For eksempel ved hun, at de ikke har tid til at lave mad, når sønnen skal til svømning, og derfor har de noget i køleskabet, som bare lige kan lunes hurtigt, så de ikke køber en pizza på vejen hjem.

Køb stort ind én gang

En ting er, at der er små beløb at hente her og der i hjemmet. Noget andet er, hvordan pengene bruges på nødvendigheder som mad og andre dagligvarer. Og her er Trine Schou Munks absolut vigtigste råd at købe ind så få gange som muligt, så man ikke bliver fristet til impulskøb, når man står i køen.

”Vi handler stort ind én gang om ugen, så vi undgår impulskøb. Og der handler vi så også ind til de ’spontane’ ting. Hvis vi nu har lyst til pandekager lørdag morgen, har vi handlet til det, så vi slipper for at skulle ned og købe det. Og på den måde undgår vi også at blive fristet af ting, vi ikke har behov for,” siger Trine Schou Munk.

En anden og stor fordel ved at handle stort ind er, at det er billigere at købe for eksempel én pakke med to kilo hakket oksekød, end det er at købe fem pakker med 400 gram i hver. Så hvis du ved, at du skal have hakkebøf den ene dag og spaghetti bolognese senere på ugen, er der penge at spare, da kiloprisen typisk vil være lavere, desto mere du køber.

Inden Trine Schou Munk og hendes kone lagde deres liv om, brugte de et sted mellem 1500 og 2000 kroner om ugen på mad, som svarer til mellem 6000 og 8000 kroner om måneden. I dag har de et madbudget på 4500 kroner, som de nemt overholder.

Planlæg og kig i tilbudsaviser

På Trine Schou Munk og konens hjemmeside skriver de, at hvis muligheden for at gå i mange butikker er der, kan der spares penge ved at gøre det. Altså ved at tjekke mange tilbudsaviser og vide, hvor det, du skal bruge, er billigt.

- Men kan det betale sig at bruge SÅ meget tid på det i en travl hverdag?

”Ja, det mener jeg bestemt. Hvis du har en fridag, hvor du bruger en time til halvanden på at tjekke aviserne, skrive indkøbsliste og til at handle ind, så undgår du at stå i en stresset situation i supermarkedet, hvor du bare hiver noget ned fra hylderne, fordi du har et barn, der græder. I den situation er du ligeglad med, om det, du skal bruge, koster 10 kroner eller 20 kroner. Så på den måde kan du på sigt spare ret meget på det,” siger hun.

Før i tiden brugte parret mellem 4000 og 6000 kroner om måneden på ’diverse’ – altså fornøjelser, bagerbesøg, tøj, cafébesøg og take-away. Nu ligger der 2000 kroner om måneden på den post.

Find og brug goderne

Da det 25. november var Black Friday, skulle Trine Schou Munk ud at tanke sin bil helt op. Hun vidste nemlig, at hun kunne spare 50 øre per liter hos Shell, fordi hun havde et tankkort derfra. Men hun viste også, at hun – fordi hun er medlem af FOA og har et Plus-kort – kunne spare yderligere 20 øre per liter. Og det er faktisk ikke det eneste, som et FOA-medlemskab giver rabatter hos:

”Jeg bruger Pluskortet, hvis jeg skal rejse med Apollo Rejser. Så får jeg mellem fem og 10 procent rabat på vores ture til Kreta. I efterårsferien var vi på bilferie i Tyskland gennem Risskov Rejser, og her sparede vi 800 kroner. Og det er bare, fordi vi er medlem af FOA,” siger hun.

Skrald – men vær opmærksom

Trine Schou Munk har før i tiden skraldet rigtig meget, men tiden er ikke til det mere, fortæller hun. Det er dog stadig en ting, hun anbefaler andre at gøre – særligt på denne årstid, hvor det jo er koldt nok til, at madvarerne ikke bliver dårlige af ikke at være på køl.

”Det, der er vigtigt, når man skralder, er at være opmærksom på, hvorfor varerne er blevet smidt ud,” siger hun og kommer med det eksempel, at en kunde godt kan have fortrudt at have taget en pakke oksekød og så stillet den henne ved kiksene. Og når det så bliver opdaget, skal supermarkedet jo smide den ud, fordi den ikke har været på køl.

”Så det er op til ens eget temperament, om man vil tage det eller ej. Men man skal huske at lugte til det, inden man spiser det. Hvis det lugter, så ud med det. Hvis det er lidt ’nusset’ – altså hvis det sveder lidt – så ud med det. Lad vær med at tage en chance med det.”

Hun siger, at man virkelig skal være opmærksom på mejeriprodukter, kød og pålæg, men at hun er langt mindre sart med ting, der fra naturens side ikke bliver dårlige:

”Syrnede produkter som yoghurt, skyr og drikkeyoghurt tør jeg altid godt at tage. Og grøntsager og brød, fordi det kan ses, om det dur. Og så selvfølgelig non-food og tørvarer som pasta og ting fra konserves tør jeg også altid at tage.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev