Annonce

jan

Første danske brandmand får anerkendt PTSD som arbejdsskade

Jan Tørning er den første brandmand i Danmark, der har fået anerkendt PTSD som en arbejdsskade. ”Jeg er så glad på brandmændenes vegne,” siger han.

Annonce

Otte procent af ambulancereddere og brandfolk opfylder diagnosekriterierne for PTSD, og 22 procent er i risiko for at udvikle sygdommen, viser en medlemsundersøgelse fra FOA fra efteråret 2021. Bente Poder, Det Nordjyske Mediehus

Af Ida Østerlund
Journalist

Annonce

Torsdag morgen i Aalborg tikkede en besked ind i e-Boks hos brandmanden Jan Tørning. Efter 3,5 års sagsbehandlingstid har han endelig fået anerkendt den svære PTSD, som han er diagnosticeret med, som en arbejdsskade.
 
Han er den første brandmand i Danmark, der har fået PTSD anerkendt som en arbejdsskade hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
 
”Jeg havde håbet på at få det anerkendt. For det kan jo ikke passe, at det kun er soldater og politi, der kan blive ramt af PTSD. Jeg havde det sådan, at hvis ikke det her gik igennem, var der noget galt med systemet. Hvis vi ikke kan få PTSD, hvem kan så, med alt det vi oplever?” siger Jan.
 
”Men det er nu bevist. Jeg er så glad på brandmændenes vegne,” siger han. 
 
Jan er på grund af sin PTSD i dag på førtidspension efter 32 år i brandvæsenet og beredskabet. 
 
Jans sygdom viser sig ved, at han lider af traumatiske flashbacks. Han ser for eksempel sin kone, sine børn eller børnebørn i brændende huse eller i trafikulykker, han som brandmand kommer ud til. Eller også finder han sig selv død på ulykkesstedet. Andre gange skærer han selv ned i sin egen carport, hvor han igen og igen har hængt sig.
 
Det fortalte han sidste år i et interview med Nordjyske Stiftstidende. Især, sagde han til avisen, er der en særlig ulykke, der har sat sig i sindet:
 
”Jeg kan huske en bestemt ulykke i Drastrup, hvor to unge piger - på alder med mine egne døtre - blev dræbt. Den ene var dræbt på stedet, den anden døde, mens vi var derude. Bagefter, da vi havde haft debriefing på stationen, skulle jeg lige bruge fem minutter for mig selv. Jeg var nødt til at ringe til mine egne piger og fortælle dem, hvor højt jeg elsker dem,” sagde han.
 
Den ulykke er en blandt mange, Jan har oplevet. Men det, der fik bægeret til at flyde over for ham, var, da hans tidligere chef truede ham med en tjenestemandssag på grund af nogle upassende bemærkninger, som Jan selv kategoriserer som grov humor. Det var her flashbacksene startede, og Jan blev efterfølgende sygemeldt. Han gik til psykolog og psykiater, og psykiaterens dom var meget klar. 
 
Han lider af svær PTSD.
 

Mange reddere har symptomer

”Der er ingen tvivl om, at der er rigtig mange brandmænd, der går med det her,” siger Jan, som bliver bakket op af en medlemsundersøgelse fra FOA fra efteråret 2021.
 
Otte procent af ambulanceansatte og brandfolk opfylder diagnosekriterierne for PTSD, og 22 procent er i risiko for at udvikle sygdommen, viser undersøgelsen.
 
Til sammenligning viser en undersøgelse fra VIVE, at 3,7 procent af polititjenestemænd opfylder diagnosekriterier for PTSD, mens det gælder for 13,5 procent af fængselsbetjentene.

Om FOAs undersøgelse

FOA har i perioden 9. august til 9. september 2021 gennemført en undersøgelse, som 695 medlemmer fra FOA Ambulance og FOA Brand og Redning har besvaret.

Undersøgelsen viser, at 8 procent opfylder diagnosekriterierne for PTSD, og 22 procent er i risiko for at udvikle det. 18 procent har inden for det seneste år følt behov for hjælp og støtte, mens 72 procent modsat svarer, at de ikke har. Flere ambulanceansatte end brandmænd har haft brug for hjælp, og generelt er problemet størst blandt ambulancepersonalet. 

• Næsten hver femte ambulanceansatte oplever i meget lav eller lav grad at have tilstrækkelig viden om, hvor de kan få hjælp, hvis de har behov for det.

• Hver tredje oplever i meget lav eller lav grad, at der er psykologhjælp til rådighed, når de eller deres kolleger har brug for det.

• 30 procent oplever i meget lav eller lav grad, at deres leder er tilstrækkelig opmærksom på, om medarbejderne har behov for hjælp.

• 47 procent – altså op mod hver anden – svarer, at arbejdspladsen kun i meget lav eller lav grad prioriterer forebyggelse af psykiske belastningsreaktioner højt.

Medlemmerne har svaret på en række spørgsmål, der anvendes til at måle psykiske belastningsreaktioner. Til at måle PTSD bruges The Harvard Trauma Questionnaire (HTQ), der er en valideret skala udviklet med udgangspunkt i de kliniske diagnosekriterier for PTSD. Måleskalaen kan dog ikke stå alene, og en diagnosticering vil altid kræve en lægefaglig vurdering.

Læs hele undersøgelsen her.
+

FOA: Arbejdsgivere og politikere skal tage ansvar nu

Hos FOA, som har ført arbejdsskadesagen for Jan, er man virkelig glad for afgørelsen. Det fortæller Thomas Brücker, som er næstformand i Teknik- og Servicesektoren, og som selv har arbejdet mange år som brandmand og ambulanceredder.

”Det betyder alt for de brandfolk, der har fået PTSD. Der er mange, der siger, at man får PTSD, fordi man ikke er robust nok. Så mange føler, at det er deres egen skyld, at de bliver syge. Men nu har vi fået en klokkeklar afgørelse, der siger, at man kan få PTSD af at passe sit job som brandmand,” siger Thomas Brücker. 

Han mener, at det er den perfekte lejlighed for arbejdsgiverne og politikerne til at tage et ansvar for at få skabt et bedre system til at få grebet de mange reddere, der får PTSD eller symptomer på det, fordi de passer deres arbejde.

”Man skal ikke blive syg af at gå på arbejde, og derfor er det på tide, at arbejdsgiverne tager det her alvorligt. Vi skal have nogle mindre vage og meget mere konkrete planer og retningslinjer for, hvordan vi forebygger, at reddere får det skidt, og hvordan vi griber dem, der har symptomer. Det har arbejdsgiverne simpelthen et ansvar for kommer til at ske nu,” siger han.

”Det kan ikke være rigtigt, at de mennesker, vi er så afhængige af, som hjælper os, når nøden er størst, og som vi er så glade for at rose, ikke bliver taget ordentlig hånd om,” siger Thomas Brücker, som efterlyser et større fokus på supervision i redderfaget. 

”Snakken om supervision skal vi have meget mere tydeligt end førhen. Vi tror på, at det er det, der virker.”

Mere tid til debriefing

Jan Tørning håber også på, at hans sag kan være med til at skabe fokus problemet. Brandmændene skal have mere tid til debriefing på arbejdet, mener han, for deres hverdag i dag er alt for stresset.

”I dag lever brandmændene i en forbandet stresset verden. Der er rygter om, at brandmænd bare sidder og spiller, og det er altså misforstået. I dag forlanges der mere, man skal præstere mere. I gamle dage havde vi tid til at pudse biler og reparere vores materiel. Det man ikke tid til i dag. De har knap nok tid til en debriefing, når de kommer hjem fra en alvorlig ulykke i dag. Vi skal tilbage til, at vi har tid til at tale om de ting, vi har været ude til, så vi ikke bare farer videre til næste opgave. Stress og for mange opgaver, gør, at de voldsomme oplevelser lagres i hjernen, og pludselig springer den boble, og så er brandmanden syg,” siger Jan.

Efter anerkendelsen af sin arbejdsskade mangler Jan, at hans endelige méngrad bliver afgjort. 

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev