Hvad skal det koste at give faggrupper med store rekrutteringsvanskeligheder fem procent mere i løn?
Det har beskæftigelsesordfører fra SF, Karsten Hønge, spurgt Finansministeriet om.
1,25 milliarder kroner om året,
lyder svaret fra ministeriet, som har foretaget beregninger med udgangspunkt i de faggrupper, der er særlig stor mangel på. Det er social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker.
For social- og sundhedshjælpere svarer en lønstigning på fem procent til cirka 1.800 kroner om måneden, for en social- og sundhedsassistent svarer det til cirka 2.000 kroner om måneden og for en sygeplejerske cirka 2.200 kroner om måneden.
Hos SF finder man Finansministeriets beregninger interessante.
“Svaret fra Finansministeriet viser mig både, at det er muligt at løfte grupper med rekrutteringsudfordringer, men også at vi skal kigge bredere end det, for vi ved, at eksempelvis pædagoger også har et stort lønefterslæb, og de bliver ikke nævnt her,” siger
Pia Olsen Dyhr, formand for SF, til DR.
Pengene til lønstigninger og flere kolleger i sundhedsvæsenet findes allerede. Det vurderer professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet Jes Søgaard på baggrund af de store summer, der bliver brugt på overarbejde og vikarer.
Den udregning bygger han på, at der det s
eneste år er brugt 2,2 milliarder kroner på tillæg for ekstra timer og ændrede vagtplaner. Det er tæt på en fordobling på bare to år, viser beregninger på baggrund af tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL). Og sidste år blev der brugt 1,3 milliarder kroner på vikarer på sygehuse, viser et svar fra Danske Regioner til Folketinget. Dertil kommer et ukendt beløb på vikarer i ældreplejen.
“Det er en lønsum, som man kan udnytte smartere, hvor der inden for rammen både vil være plads til lønstigninger og flere i fast ansættelse,” vurderer han.
“Der er pludselig nogle midler i sundhedsvæsenet, som man kan begynde at forhandle om. Med til ligningen hører, at hvis man ikke gør noget, så vil udgifterne stige, og her må man også spørge, hvor længe det eksisterende personale vil finde sig i, at mængden af overarbejde og ændrede vagtplaner vokser,” siger Jes Søgaard.
Statsminister Mette Frederiksen (S) har flere gange i valgkampen gentaget, at der skal ”kigges på lønnen” for nogle af de offentligt ansatte, der er stor mangel på.
Hvem der konkret skal have mere i løn, vil hun ikke svare på.
Både hun og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har dog lovet, at de inden valgdatoen den 1. november kommer til at præsentere nogle principper for, hvordan nogle grupper i den offentlige sektor skal have mere i løn – uden at det går ud over den danske model.