Annonce

Skolestart i maj? Normeringerne er lavere, og trivslen er dårligere

Før-skole-SFO skulle lette overgangen fra børnehave til skole. Men ny undersøgelse viser, at børn, der starter i SFO før sommerferien, mistrives mere i 0. klasse, end børn, der starter i august. Samtidig er normeringerne dårligere. ”Det her viser, at tidlig SFO ikke er en fordel for børnene,” siger formand i FOA. 

Annonce

62 procent af alle kommuner bruger en skolestartsmodel, hvor barnet starter i SFO før sommerferien og i skole til august. Det skulle lette overgangene, lyder argumentet. Men det er der altså ikke tegn på i de to nye undersøgelser fra VIVE. Tværtimod stiger mistrivslen. Colourbox

Af Malin Schmidt
Journalist

Annonce

Det skulle gøre det lettere. I stedet peger pilen på, at overgangen fra børnehave i skole er sværere for børn, der starter i SFO før skolestarten i august end de børn, der starter i SFO og skole efter sommerferien.

Det viser en ny undersøgelse fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om den skolestartsmodel, hovedparten af kommunerne – 62 procent – efterhånden benytter sig af. Her sender kommunerne børnene videre fra børnehaven og over i før-skole-SFO enten i det tidlige forår eller lige før sommerferien i maj og juni.

”Vi ser, at de børn, der har gået i førskoletilbud, trives lidt mindre, end børn, der ikke har,” siger seniorforsker Vibeke Myrup Jensen fra VIVE, der er en af forskerne bag, om førskolens betydning for trivslen i 0. klasse.

Læs også: Forskere: SFO’erne mistede børn under corona, men SFO’ernes problem er større end corona

Formålet ikke opfyldt

Mistrivslen stiger med to procent for førskole-SFO-børnene, der for eksempel er blevet spurgt, om det føler sig alene, har hoved- og mavepine eller om der er nogen, der driller.

”Så kan man diskutere, om to procent er meget eller lidt, og det er jo en politisk vurdering, om det så er ok,” siger forskeren, der mener, det er mindst lige så bemærkelsesværdigt, at der ikke er nogen positiv effekt på undersøgelsens andre udfaldsmål som selvtillid, årligt fravær og skoletilfredshed.

”Formålet med førskoletilbud er jo at skulle lette overgangen. Men det finder vi slet ikke nogen tegn på. Vi finder altså ikke nogen tegn på, at formålet er opfyldt,” siger hun og understreger, at undersøgelsen intet siger om, hvad der ligger bag tallene. Om det er normeringer, barnets modenhed eller noget tredje. Det er der brug for flere undersøgelser til at se på.

Læs også: Helle skaber tryg overgang til SFO

To procent er to procent for meget

Undersøgelsen blev sammen med en undersøgelse om normeringerne i SFO’en sat i gang efter et samråd i foråret, hvor børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) sagde:

”Hvad enten man siger, at det er dårligt, eller man siger, at det er godt, så er der ikke skyggen af belæg, for det er ikke undersøgt”, og hvor hun samtidig understregede, at hendes intuition sagde hende, at det ’her godt kan blive en spareøvelse’.

Og lige præcis det kunne det se ud som, mener Kim Henriksen, formand for Pædagogisk Sektor i FOA om undersøgelsen, der er blevet sendt ud sammen med en anden undersøgelse fra VIVE, som handler om normeringerne i SFO.

Her ligger normeringen for før-skole-SFO-børnene lavere, end de gør i børnehaverne: Nemlig på 7,5 børn pr. voksen klokken 11 og 18,1 børn pr. voksen klokken 14.45, hvor de ligger på 5,7 børn pr. voksen i børnehaven gennem hele dagen.

”Det viser jo, at det ikke er en fordel for børnene at komme i før-skole-SFO, selv om det var meningen, at det skulle gøre overgangen nemmere, og nu har vi sort på hvidt, at det har den modsatte effekt, nemlig en øget mistrivsel,” siger han og peger på, at to procent, der trives dårligere, er to procent for meget.

”Samtidig er der en dårligere normering i førskole-SFO’en, end der er i børnehaverne. Man neddrosler altså det tilbud, barnet har behov for i forhold til, hvor barnet befinder sig udviklingsmæssigt. Jeg kan ikke se det på anden måde, end at der bliver spekuleret i normeringerne,” siger Kim Henriksen og understreger, at man med denne skolestartsmodel har implementeret et skift mere: Et fra børnehave til førskole-SFO og så videre i skole.

”Vi skal virkelig være varsomme her. Skift er meget sårbare for barnet, men her ser vi, at ressourcerne ikke følger med.”

Læs også: 8 gode råd til en tryg overgang

Ressourcer til at hjælpe børn ind

Samme anke har Dina Celia Madsen, der er områdechef for dagtilbud ved EVA, Det Nationale Evalueringsinstitut, der sidste år kom med en undersøgelse om før-skole-SFO og advarede, at skolestartsmodellen krævede, at man var rustet til at tage imod femårige børn.

”Der skal ret meget til, før man statistisk set ser ændringer i trivslen, så når vi ser, at mistrivslen stiger med to procent, så skal vi virkelig tage det alvorligt,” siger hun og understreger, at det drejer sig om børn, der er udviklingsmæssigt og aldersmæssigt har behov for støtte til at kunne indgå i fællesskaberne, og som samtidig er igennem et skift.

”Enhver overgang indebærer forandring, og her laver man to overgange. Det skal man være meget bevidst om. Man kan være bekymret for tilrettelæggelsen, når vi samtidig ser at der er 18,1 voksen pr. barn i tidlig SFO om eftermiddagen. Det er rigtig mange børn pr. voksen.”

Trivsel afgørende hele vejen

Stig Broström, professor emeritus ved DPU, Aarhus Universitet og en af landets førende eksperter, når det gælder SFO og klub, finder det særdeles bekymrende, at det netop er trivslen, der bliver dårligere.

”Trivslen er fuldstændig afgørende for det enkelte barn. Vi ved fra forskningen, at børn, der har en dårlig skolestart, har en dårligere skolegang hele vejen. Det er ikke kun i forhold til karaktergennemsnittet, men også i forhold til lysten til at lære og lysten til at være i skolen, og vi ved, at de børn er i større risiko for at blive skoletrætte og i sidste ende skolevægre.”

For det mest betydningsfulde for et lille barn er at være med i gruppen og at have kammerater og venner.

”Det er det højeste ønske. Og hvis barnet må stå uden for og se ind i børn, der leger sammen uden at være med i gruppen, så giver det ondt i maven, så barnet heller ikke kan koncentrere sig i timerne. Det er det, der skaber mistrivslen. Det overskygger det hele.”

Gennemhuller argumentet

Derfor skal der være de ressourcer og medarbejdere nok til at hjælpe børnene ind i fællesskaberne, især når de er så små, som de er, når de kommer i før-skole-SFO, mener han.

”Men de nye tal viser, at det har man ikke. Den her undersøgelse gennemhuller argumentet om, at det skaber gode overgange og en god skolestart. Det må kommunerne holde op med at sige. De må sige, at vi gør det af økonomiske grunde, og så må vi forholde os til det. Det andet er uærlig snak.”

Fagbladet FOA har bedt børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) om en kommentar til undersøgelserne, men det har hun ikke haft mulighed for. 

Du kan læse undersøgelsen om trivsel, fravær og sproglige færdigheder og undersøgelsen om normeringer på VIVEs hjemmeside.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev