Annonce

magnus heunicke

Psykiatriplan endelig vedtaget: Det skal du vide

En politisk plan for psykiatriens fremtid er endeligt vedtaget i et bredt forlig med flere partier. Næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab kalder planen for ’første skridt med lang vej igen’. Her kan du få et overblik over aftalens initiativer.

Annonce

Psykiatriplanen er endt som en bred aftale med 12 partier. Og det var lige, hvad han ønskede sig, sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på doorsteppet, hvor han og de andre partier præsenterede aftalen. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Af Ida Østerlund
Journalist

Af Rasmus Handberg
Journalist

Annonce

1,95 mia. kroner er afsat til den længeventede psykiatriplan, som netop er blevet præsenteret på et doorstep af sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

”Psykisk sygdom rammer næsten alle familier, og der er ingen tvivl om, at et familiemedlems psykiske lidelse trækker store veksler på familien. Behandlingen har i årevis haltet bagefter på trods af, at både patienter, pårørende og medarbejdere har råbt op. Det kommer til at tage tid at rette op på, og det kræver en vedholdende indsats over de kommende 10 år,” siger Magnus Heunicke i en pressemeddelelse.

Med i psykiatriaftalen, som har taget udgangspunkt i Sundhedsstyrelsen 37 faglige anbefalinger, er regeringen, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Frie Grønne.

Læs også: Suzanne fik PTSD: Jeg er blevet slået, sparket og forsøgt stranguleret

”Et skridt på vejen”
Mikkel Rasmussen, som er næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab, og som har siddet i følgegruppen for Sundhedsstyrelsens faglige oplæg, ser den netop offentliggjorte psykiatriplan som ’første skridt på vejen’.

”Jeg vælger at se på det sådan, at det er bedre, at der lander en aftale nu, og at vi kommer i gang. Men jeg er ikke tilfreds med den økonomiske ramme. Jeg havde gerne set en fast økonomisk ramme med en gradvis optrapning. Planen her er første skridt, men der er rigtig langt igen,” siger Mikkel Rasmussen.

Dansk Psykiatrisk Selskab og professor i sundhedsøkonomi ved VIVE, Jakob Kjellberg, har lavet udregninger, der viser, at psykiatrien skal bruge 4,5 mia. kroner i permanente driftsomkostninger og 3,5 mia. kroner i engangsmidler til anlægsomkostninger, hvis man vil indfri alle Sundhedsstyrelsens 37 anbefalinger. Den netop offentliggjorte psykiatriplan er finansieret med 1,95 mia. kroner.

”Ligesom med kræftpakkerne var det dengang også flere pakker, man vedtog. Jeg vælger at se det her som en psykiatripakke 1 med en forventning om, at der kommer flere. Ellers er det utroværdigt politisk at kalde det en 10-års plan,” siger Mikkel Rasmussen.

Han glæder sig dog over, at aftalen er indgået i et bredt forlig, fordi det forpligter mere, siger han.

Fem prioriterede områder, 10 indsatser

I alt dækker psykiatriplanen over 10 forskellige indsatser inddelt i fem prioriterede områder. Fagbladet FOA har her forsøgt at skabe et overblik over planens indhold.

Opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge

Indsats 1.1: Lettilgængelige tilbud i kommunerne til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse

Tilbuddet skal sikre mulighed for udredning og lettere behandlingstilbud uden for behandlingspsykiatrien til børn og unge med psykisk mistrivsel eller symptomer på psykisk lidelse. Tilbuddet skal understøtte det tværsektorielle samarbejde og smidigøre deling af nødvendige oplysninger mellem kommuner, almen praksis, børne- og ungdomspsykiatrien og andre aktører.

Rammerne for tilbuddet vil skulle beskrives nærmere med inddragelse af relevante ministerier, myndigheder og organisationer med videre.

Indsats 1.2: Tidlig indsats og forebyggelse af mistrivsel og psykiske lidelser hos børn og unge

Tidlig indsats mod psykisk mistrivsel i grundskolen styrkes.

”Det foreslås at afdække erfaringer og udvikle og afprøve værktøjer, der skal kunne anvendes i grundskolen, hvor lærere skal kunne genkende begyndende mistrivsel samt have forståelse for tidlige symptomer på psykisk lidelse,” står i aftalen.

Styrkede indsatser til mennesker med svær grad af psykisk lidelse

Indsats 2.1 og 2.2: Styrket indsats for mennesker med svære psykiske lidelser og her-og-nu kapacitetspakke til den regionale psykiatri.

Indsat 2.1 og 2.2 har begge har til formål at styrke den samlede indsats for børn, unge og voksne med svære psykiske lidelser, på tværs af sundheds- og socialområdet.

Indsats 2.1 går ud på at udarbejde og implementere forløbsbeskrivelser for at sikre ensartethed og høj kvalitet i udredning, behandling og rehabilitering på tværs af landet. Der udarbejdes forløbsbeskrivelser for børn og unge samt voksne med svære psykiske lidelser.

Derudover udarbejdes en vurdering af de intensive sengepladser i psykiatrien. Der er også aftalt en ’her-og-nu-kapacitetspakke’ på 77,2 mio. kroner, som i overvejende grad vil gå til at ansætte mere personale. Pengene skønnes at give mulighed for at ansætte 100 årsværk med patientrettede funktioner.

Indsats 2.2 dækker over to indsatser. Den første er bedre overgange for borgere på botilbud, der udskrives fra behandlingspsykiatrien, som skal have botilbudsteams, der følger borgeren ved både indlæggelse, under indlæggelse og ved udskrivning.

Den anden indsats er en forsøgsordning med etablering af fleksible pladser i kommunerne, hvor borgere efter udskrivning fra behandlingspsykiatrien kan modtage støtte i en overgangsperiode. Det gælder både borgere i egen bolig og hjemløse.

Indsats 2.3: Øget kompetenceudvikling i socialpsykiatrien samt støtte i eget hjem efter udskrivelse fra behandlingspsykiatrien

Der afsættes penge til kompetenceudvikling for medarbejdere i socialpsykiatrien.

”… medarbejdere i socialpsykiatrien kan modtage kompetenceudvikling, hvor der særligt vurderes at være behov, herunder med særligt fokus på medhjælpere uden formel social- eller sundhedsfaglig uddannelse samt faggrupperne sosu-hjælpere og sosu-assistenter.”

Indsats 2.4: Pårørendeindsats

Pårørende til mennesker med psykiske lidelser skal tilbydes undervisnings- og støtteforløb.

Indsats 2.5: Fagligt oplæg til en handlingsplan for selvmordsforebyggelse

Sundhedsstyrelsen udarbejder et fagligt oplæg til en national handlingsplan for selvmordsforebyggelse med inddragelse fra relevante organisationer.

Indsats 2.6: Kvalitetsløft i socialpsykiatrien

Recovery-orienteret rehabilitering skal udbredes nationalt i socialpsykiatrien, blandt andet understøttet af viden og ressourcer fra peers – altså ansatte med brugererfaring fra psykiatrien.

Indsats 2.7: IPS for unge (Særlig udvidet beskæftigelsesindsats)

De mest udsatte unge, som har psykiske lidelser og er på kontanthjælp, skal hjælpes videre i job eller uddannelse via IPS-metoden.

Afstigmatisering af psykisk lidelse

Indsats 3: Oplysnings- og afstigmatiseringsindsatser

I regi af Sundhedsstyrelsen skal etableres et videncenter, der skal hjælpe med at afstigmatisere psykiske lidelser.

”For at imødegå den faldende mentale sundhed, afsættes desuden midler til oplysningsindsatser om mental sundhed, der er befolknings- samt beskæftigelsesrettede.”

Styrkede tværfaglige og evidensbaserede miljøer

Indsats 4: Styrkede tværfaglige og evidensbaserede miljøer

Der skal etableres kvalitetsgrupper, som skal understøtte en ”langsigtet faglig udvikling og kontinuerlig kvalitetsforbedring i den samlede indsats for mennesker med psykiske lidelser på tværs af praksissektor, kommune og på sygehus.”

Forskning og udvikling

Indsats 5: Bedre rammer for forskning i forebyggelse og behandling af psykiske lidelser

Forskning, som gavner mennesker med psykiske lidelser, prioriteres i forskningsreserven for 2023. Initiativet skal desuden medvirke til at ”styrke de faglige miljøer og muligheden for at rekruttere og fastholde medarbejdere på tværs af det samlede psykiatriområde.”
Udover de fem fokusområder er der i psykiatriplanens aftaletekst beskrevet, at det skal undersøges, om alle ressourcer og kompetencer kan bringes bedre i spil.

”Det kan være social- og sundhedshjælpere og -assistenter, sygeplejersker, psykologer herunder specialpsykologer, psykiatere, socialrådgivere, socialpædagoger, fysioterapeuter, ergoterapeuter m.fl. Det vil give rum for større variation i de anvendte behandlingsformer, forebygge brug af tvang og overmedicinering samt sikre et holistisk perspektiv på de mennesker, der skal hjælpes,” står der i aftaleteksten.

Derudover, som nævnt før blandt andet i den seneste sundhedsreform fra maj i år, skal det være muligt for social- og sundhedsassistenter at specialisere sig i psykiatri og demens, står der i aftalen.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev