Sidste sommer sagde Lars Bacher sit job op i Danske Bank.
Han havde arbejdet i bankverdenen i 35 år og ville prøve noget andet.
De første måneder gik med at føre valgkamp, for Lars Bacher
sad i byrådet i Allerød Kommune for Det Konservative Folkeparti og ville gerne
genvælges. Det blev han, og dagen efter valget spurgte han sine følgere på
Facebook, hvad han så burde bruge kræfterne på.
”Så var der én, der skrev, at skovbørnehaven Nydningen
manglede folk, og et par dage senere begyndte jeg som vikar,” fortæller Lars
Bacher.
De efterfølgende måneder var Lars Bacher i børnehaven mellem
to og fire dage om ugen.
”Jeg blev virkelig godt modtaget. Kollegerne var lidt
nysgerrige og undrende overfor mit karriereskift, og børnene spurgte, hvorfor
jeg var sådan en gammel mand!” ler Lars Bacher, der fylder 57 år i denne måned.
Fik god hjælp af kollegerne
Lars Bacher har god indsigt i børneområdet, fordi han sidder
i Børne- og Skoleudvalget i Allerød Kommune, alligevel blev han overrasket over
mødet med virkeligheden i en daginstitution:
”Jeg var imponeret over den professionalisme, som personalet
har. De har et særligt blik for dynamikkerne mellem børnene og fanger hurtigt,
hvis et barn har udfordringer,” siger Lars Bacher.
”Det var også interessant at opleve, hvordan medarbejderne
bruger sproget i arbejdet med børnene. Som når en pædagog siger til et barn: ’Du
kan se, at han bliver ked af det, når vi tager hans bil. Derfor skal vi ikke
gøre det.’”
Da vikarjobbene i Nydningen begyndte at ebbe ud i foråret,
søgte Lars Bacher arbejde på demensplejehjemmet Mimosen i Allerød.
”Min første opgave var at skifte ble på en beboer. Jeg var
bange for, om jeg kunne klare det – både fysisk og mentalt – det er en meget
intim situation, og jeg er jo fuldstændig amatør på området. Men jeg tænkte på,
hvordan jeg selv gerne ville behandles i den situation og fik god hjælp af
kollegerne,” siger Lars Bacher.
Han har stor ros til personalet på Mimosen:
”Der er rigtig meget, jeg ikke ved noget om, og så er det
godt, at man har så mange dygtige kolleger. Man skal jo lige lære, hvordan man
gør.”
Ligesom i børnehaven lagde han på plejehjemmet mærke til,
hvordan medarbejderne brugte sproget i mødet med borgerne:
”Personalet forklarer hele tiden, hvad de gør. Jeg har
aldrig oplevet nogen, der talte hen over hovedet på de ældre,” siger han.
Læs også: Fra sundhedschef til hjælper-elev: “Jeg vil have et meningsfuldt job tæt på borgeren”
Den demente borger sagde tak
Lars Bacher har oplevet samværet med børnene i børnehaven og
de ældre på demensplejehjemmet som meget givende.
”På plejehjemmet sad jeg for eksempel en dag og gav en beboer
mad. Jeg talte til borgeren om løst og fast, og ved måltidets slutning
bemærkede jeg med et blink i øjet, at nu kunne borgeren godt sige tak for mad. Og
lige pludselig sagde den her demente beboer ’Ja, TAK!’ Så var den dag jo
reddet. Det er en kæmpe tilfredsstillelse at hjælpe et andet menneske,” siger
Lars Bacher.
Selv om han netop er begyndt i et fast job som
pædagogmedhjælper i specialskolen Skolen ved Skoven, har han tænkt sig stadig
at tage vagter på plejehjemmet af og til:
”Der er en virkelig god kultur på den arbejdsplads. Ingen bagtaler
hinanden eller brokker sig, og man tager ekstravagter og prøver at dække ind for hinanden ved sygdom, så beboerne ikke hele tiden skal forholde sig til nye
mennesker.”
”Vi hører ofte, at alt er den rene elendighed indenfor
ældreområdet, men det er ikke det, jeg har oplevet. Tværtimod er stemningen på
Mimosen hyggelig, og jeg har mødt nogle virkelig sjove og spændende mennesker
på det sted. Kollegerne har et fantastisk humør, et par af kvinderne kan for
eksempel finde på at tage kjole på og danse rundt. Medarbejderne gør et
virkelig godt stykke arbejde, som jeg har kæmpe respekt for. Jeg bliver helt
ydmyg af at møde sådan nogle mennesker.”
Taler uanstændigt om nydanskere
Lars Bacher håber, at flere som ham vil være med til at tale
børne- og ældreområdet op:
”Jeg synes, vi skal italesætte alt det positive fremfor kun
det negative. Det budskab gælder også fagforeningerne, som har en tendens til
at tale tingene ned. Hvis vi fortsætter den fortælling, ender det jo med at
blive til virkelighed – det kan vi allerede se med optaget til uddannelserne på
velfærdsområdet, som er faldet meget” siger han.
Lars Bacher vil også gerne være med til at tale nydanskere
på arbejdsmarkedet op:
”Dem jeg har mødt for eksempel på Mimosen, gør det virkelig
godt. De har en menneskelig tilgang til borgerne, som gør, at jeg tænker, at de
godt må passe mig, når jeg bliver gammel. Og hvad ville vores plejesektor være
uden dem – det er simpelthen uanstændigt, som man taler om dem,” mener han.
På sine forskellige arbejdspladser det seneste år har han
haft mange gode snakke med kollegerne om velfærdspolitik, som han kan tage med
tilbage til byrådet, når der skal tiltrækkes nye medarbejdere til området og forhandles
budgetter.
Hans økonomi har ændret sig med skiftet til pædagogmedhjælper,
men det var et bevidst valg for familien, og Lars Bacher har fået mange
henvendelser fra andre, der har også lyst til at prøve noget nyt.
”Jeg har fået mange positive kommentarer fra mennesker, som
synes, at mit valg er interessant. Ingen har været negative. Jeg kan ikke
rådgive andre, men alene fortælle, hvordan jeg har oplevet mit skifte, og det
har været godt,” understreger Lars Bacher.