Annonce

Lennart Rudolph foto tobias stidsen

Efter 21 år blev Lennart fyret for flere år gammelt sygefravær – nu har han fået stor godtgørelse

Ledelsens baggrund for at fyre Lennart Rudolph efter 21 år som buschauffør og trafikmester var, at han havde haft og fremover ville få for meget fravær. Men dén forklaring blev underkendt i Vestre Landsret. ”Nu føler jeg mig fri,” siger sagens hovedperson.

Annonce

Lennart Rudolph husker stadig, hvordan han ”pustede fuldstændig ud af lettelse,” da han fik at vide, at Aarbus fik afslag på at føre sagen videre til Højesteret: ”Jeg blev bare så glad. Jeg har hele tiden sagt, at retfærdigheden ville ske fyldest. Det skete til sidst, og det føles skønt.” Tobias Stidsen

Af Simon Marvig Ravn
Journalist

Annonce

Lennart Rudolph havde set frem til at fejre sit 25-årsjubilæum ved Aarhus Sporveje. Men en dag i juni 2017 – umiddelbart efter at selskabet skiftede navn til Aarbus, og fire år før hans store dag – blev han indkaldt til en samtale med henblik på fyring. Og der var ikke noget at gøre. Beslutningen var taget.

”Jeg skulle egentlig være fortsat på pinden efter mødet, men jeg rystede så meget, at min kollega, der sad over for mig, sagde, at jeg burde tage hjem,” siger Lennart Rudolph.

Han blev fyret, fordi Aarbus mente, at hans sygefravær var for højt, og at det påvirkede
driften. Reelt betød det, at Lennart Rudolph blev fyret for et forventet fremtidigt
sygefravær, mens han var rask.

Aarbus’ beregning tog afsæt i, at han tilbage i 2013 havde haft en del fravær, som var helt reelt, men alligevel havde udløst en påtale. 

Siden var hans fravær kun faldet, så FOA mente, at opsigelsen byggede på et usagligt grundlag.

Den vurdering var Vestre Landsret enig i, da sagen endelig blev afgjort i maj 2021, og Aarbus blev pålagt at betale Lennart Rudolph en godtgørelse på 250.000 kroner.

Frarøvet sin stolthed

Lennart Rudolph var ansat som tjenestemand i Aarhus Sporveje og havde – efter et par indledende år som buschauffør – arbejdet som trafikmester.

Her var det hans opgave at få puslespillet af chauffører, busser og køreplaner
til at gå op. Et puslespil, hvor brikkerne er forskellige fra dag til dag, og Lennart Rudolph var med egne ord god til det. Da han blev fyret, oplevede han det som om, han blev frarøvet sin stolthed:

Læs også: Birthe faldt over en wire til et juletræ: Nu får hun millionerstatning

”Stoltheden lå i den erfaring, jeg havde fra alle de år, jeg havde lagt ved sporvejene. At jeg havde færdigheder i mit job. Den stolthed tog de fra mig, og det har fulgt mig som en skygge i mit baghoved, indtil Vestre Landsret kom med sin afgørelse. Nu føler jeg mig fri,” siger Lennart Rudolph.

Lennart Rudolph foto tobias stidsen
”Stoltheden lå i den erfaring, jeg havde fra alle de år, jeg havde lagt ved sporvejene. At jeg havde færdigheder i mit job. Den stolthed tog de fra mig, og det har fulgt mig som en skygge i mit baghoved, indtil Vestre Landsret kom med sin afgørelse. Nu føler jeg mig fri,” siger Lennart Rudolph. Tobias Stidsen

Slået fast med syvtommersøm

Charlotte Prip er juridisk konsulent i FOA og har ført sagen for Lennart Rudolph.

”Jeg sagde til Aarbus, at de er omfattet af reglerne, der gælder for offentlige arbejdsgivere. De skal efterleve forvaltningslovens princip om, at beslutninger skal være saglige og hvile på et sagligt grundlag. Men Aarbus var totalt argumentresistente i denne sag,” siger Charlotte Prip.

Undervejs slog hun til lyd for, at selskabet eksempelvis kunne have omplaceret Lennart Rudolph, fordi han var tjenestemand med mere end 20 års anciennitet.

Men altså forgæves. Nu er hun – ligesom den fyrede trafikmester – tilfreds med den endelige afgørelse.

Da Aarbus tabte sagen i Vestre Landsret, forsøgte de at få sagen prøvet i Højesteret,
men uden held. Vestre Landsrets dom står ved magt.

”Sagen har slået fast med syvtommersøm, at offentligt ejede virksomheder som Aarbus også skal følge forvaltningsretlige principper og træffe saglige beslutninger i forhold til deres ansatte. Desuden har vi fået afgjort, at sager om usaglige afskedigelser af tjenestemænd kan efterprøves ved de almindelige domstole, selvom tjenestemanden er berettiget til en tjenestemandspension, når vedkommende fratræder,” siger Charlotte Prip.

Direktør i Aarbus, Finn Mikkelsen, ønsker ikke at svare på kritikken fra FOA, da Aarbus ikke kommenterer på personalesager.

Det gælder for tjenestemandsansatte

Som tjenestemandsansat har man ikke ret til at strejke, fordi man typisk arbejder i dele af samfundet, som så vidt muligt skal virke og fungere under alle forhold. Der er for eksempel tjenestemænd inden for politi, beredskab og infrastruktur.
Til gengæld kan man som arbejdsgiver ikke uden videre fyre en tjenestemand. Over de seneste år er tjenestemandsansatte dog blevet mere sårbare, fordi det offentlige
udlåner dem til semi-offentlige virksomheder som for eksempel Aarbus.
Desuden ansættes der i dag langt færre tjenestemænd end tidligere
Kilde: Charlotte Prip, juridisk konsulent FOA
+

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev