Ingen betaling under sygedage eller feriedage, ingen betalte pauser og besøgslister, der hele tiden ændrer sig. Det var hverdagen for Karin Grethe Hansen og Kirsten Hylleberg Jørgensen, da de arbejdede for den private fritvalgsvirksomhed Medistance i Svendborg Kommunes ældrepleje.
De var ansat som selvstændige med den officielle titel "konsulenter". Det betød, at de havde et CVR-nummer, fik honorar i stedet for løn og selv skulle stå for indbetaling af skat. Men fordi Medistance gik konkurs i oktober 2021, kan Karin Grethe Hansen og Kirsten Hylleberg Jørgensen måske ikke få deres manglende løn dækket af Lønmodtagernes Garantifond.
"De har ubetalte fakturaer, som de ikke kan få dækket, så de har arbejdet en hel masse uden løn. De er blevet kaldt konsulenter, men de har reelt arbejdet som social- og sundhedsassistenter og som lønmodtagere side om side med deres overenskomstansatte kolleger," siger advokatfuldmægtig i FOA Maja Linnea Stabell.
Nu hvor Medistance er gået konkurs, efterlader det ikke mange muligheder for de tidligere "selvstændige". Lønmodtagernes Garantifond skal nemlig til at beslutte, om de rent faktisk arbejdede som lønmodtagere.
"De blev kun honoreret for det udførte arbejde, og fordi de ikke blev betragtet som lønmodtagere af virksomheden, så har de ikke samme beskyttelse i forhold til konkurs. De kommer i klemme, fordi de formelt har status som selvstændige," siger Maja Linnea Stabell.
Læs også: FOA i sympatikonflikt mod nemlig.com-vognmænd: Sådan skal DU gøre
Konstant skiftende kørelister
Kirsten Hylleberg Jørgensen og Karin Grethe Hansen var blevet fortalt, at Medistance var mere fleksibel end den kommunale ældrepleje, hvor de begge har erfaringer fra. Det appellerede til dem.
De blev ansat i Medistance, før firmaet tegnede overenskomst med FOA. Det betød, at de som de eneste var ansat som underleverandører i stedet for at være overenskomstansatte. Men den frihed, de var blevet lovet, kom aldrig.
"Hvis jeg var på arbejde i ti timer, så havde jeg måske fem timers lønnet arbejde. Jeg tjekkede min køreliste, når jeg fik fri, og dagen efter kunne flere af mine besøg være flyttet. Jeg har prøvet, at mine arbejdsplaner blev ændret, uden at jeg blev informeret, så jeg havde en vagt på en dag, jeg troede var en fridag. Fordi jeg kun blev betalt for de timer, hvor jeg havde borgerbesøg, kunne jeg nogle gange sidde på kontoret i to-tre timer mellem besøg for egen regning," siger Karin Grethe Hansen.
"En sommer fik jeg vagter seks dage i træk, hvor jeg skulle arbejde fra klokken otte om morgenen til 23 om aftenen. Jeg har også haft en telefonvagt fire døgn i træk, hvor jeg bare tænkte: 'Jesus Christ, det er sgu da slet ikke det her, jeg har sagt ja til'. Men da jeg gik til tillidsrepræsentanten, fik jeg at vide fra ledelsen, at jeg ikke måtte, fordi jeg ikke var fastansat," siger Kirsten Hylleberg Jørgensen.
Kirsten Hylleberg Jørgensen sygemeldte sig på grund af overbelastning efter de seks dage med vagter fra klokken 8 til 23. Hun ringede til sin leder for at give besked om sygdommen.
"Min chef råbte i røret. Ud over at jeg ikke fik afregning for sygedage, mente hun også, at jeg selv skulle betale for afløseren," siger Kirsten Hylleberg Jørgensen.
Senere kontaktede Kirsten en advokat, der bekræftede, at der ikke er krav om at finansiere afløsere.
Læs også: FOA erklærer krig mod plejefirma
Wolt i ældreplejen
De konstant skiftende og skæve arbejdstider var muligt for Medistance, fordi selvstændige underleverandører ikke er dækket af de samme tillæg og krav, der normalt ligger i en overenskomst. Den måde at ansætte medarbejdere som underleverandører på er måske mest kendt fra blandt andet bude-servicen Wolt, men det er en nyhed i ældreplejen.
"Derfor bliver sagen også principiel, for når man reelt arbejder som lønmodtager, så har man også nogle rettigheder, som firmaet har forsøgt at omgå," siger Maja Linnea Stabell.
Sosu-sektorformand i FOA Sydfyn Louise Brandstrup ser det som et udtryk for en skræmmende udvikling, der i værste tilfælde kan brede sig til andre dele af branchen.
"Vi kender det fra Wolt og Nemlig.com, men det er helt nyt på plejeområdet. Det er en forretningsmodel, vi er bekymrede for, fordi den forsøger at omgå de overenskomstrettigheder, man som lønmodtager har ret til. Vi kan som faglig organisation ikke stå inde for at køre virksomhed på den måde," siger Louise Brandstrup.
Også næstformand i FOA Thomas Enghausen ser firmaer som Medistance som et skridt i den forkerte retning for den danske model. Sagen med Lønmodtagernes Garantifond bliver en principiel sag, når det handler om mennesker som Kirsten og Karin, der var ansat under så prækære forhold.
"Sagen er med al tydelighed vigtig, for hvis man ikke får stoppet den form for ansættelse, så kommer det til at sprede sig, ligesom vi har set i byggebranchen. Det er hokus pokus-ansættelser. Når man har en virksomhed, hvor nogle er ansat som selvstændige, så løber man fra sit ansvar som arbejdsgiver. Så står vi med det værst tænkelige scenarie, som er tusindvis af ansatte, der er deres egne små virksomheder. Det er ikke en rimelig måde at drive velfærden på, fordi det har mange konsekvenser for den enkelte," siger Thomas Enghausen.
De værst tænkelige konsekvenser er, ifølge Thomas Enghausen, hvis denne type løse ansættelser bliver normen på det danske arbejdsmarked. Han mener, at fagbevægelsen skal kunne forholde sig til et arbejdsmarked i konstant udvikling, men at man som fagforening skal sikre, at den udvikling sker på en ordentlig måde. Thomas Enghausen mener, at det store problem kommer, når arbejdsgivere begynder at bruge løstansatte i større mængder.
"Det ville være at sætte alle de ting, vi har tilkæmpet os igennem hundrede år ind på et sidespor. Helt grundlæggende, så sætter man de kollektive rettigheder ud af spil. Hvis du bliver syg eller skal spare op til pension, så bliver det til et individuelt problem. Den enkeltes kollektive sikkerhed forsvinder. Der er meget på spil, for denne slags ansættelser er at gamble med den danske model,"
"Jeg er bange for, ikke at få en krone"
Karin Grethe Hansen har 174.000 kroner udstående med Medistance. Hun har ikke de store forventninger til, at de kommer.
"Jeg er bange for, at jeg ikke kommer til at få en krone. Jeg håber det ikke, men jeg frygter, at det ender sådan. Jeg føler, at jeg er blevet fuldstændigt udnyttet, og hvis jeg kunne gøre det om igen, så var jeg aldrig begyndt at arbejde i det firma," siger Karin Grethe Hansen.
Omkring 79.000 kroner er hvad, Kirsten Hylleberg Jørgensen har til gode i ubetalte lønninger. Men hun er ikke sikker på, at de bliver udbetalt af Lønmodtagernes Garantifond.
"Jeg håber, at de forbarmer sig over mig og siger, at jeg arbejdede ligesom en lønmodtager. At de på en eller anden måde kan hjælpe mig med de ubetalte fakturaer," siger Kirsten Hylleberg Jørgensen.
I dag håber Kirsten Hylleberg Jørgensen og Karin Grethe Hansen begge, at ingen andre begår den samme fejl, som de gjorde. Især Kirsten Hylleberg Jørgensen er påvirket af tiden i arbejde ved Medistance.
"Det er ulideligt. Det er derfor, at jeg håber, at andre aldrig tager det arbejde. Man tænker, at man er beskyttet, og at man er ansat et godt sted. Hverken teamlederen eller tillidsrepræsentanten kunne hjælpe mig, fordi jeg var ansat på den måde," siger hun.
Den tidligere ledelse i Medistance har ikke ønsket at kommentere sagen til Fagbladet FOA.