Når handicaphjælper Lisbeth Holk Meier møder på arbejde hjemme hos borgeren Jimmi Poulsen, så er det ikke i alle syv timer, at hun får sin fulde løn. Én af timerne, fra klokken 15 til 16, aflønnes hun med 100,83 kroner i timen. 

Det er selvom Jimmis stomipose skal tømmes, mad og drikke skal laves og serviceres, og toilettet skal besøges. Hun er hans arme og ben, fortæller hun, da Jimmi lider af sklerose.

Timelønnen på omkring 100 kroner svarer til 75 procent af Lisbeths grundløn. Det skyldes en såkaldt rådighedstime, som kommuner kan udmåle, hvis hjælperen er til stede, men kun helt undtagelsesvis udfører aktiviteter for borgeren, ifølge serviceloven.

Læs også: Finanslov skal sikre færre rådighedstimer i handicaphjælper-ordninger

"Der går ikke en time, hvor jeg ikke hjælper Jimmi. Jeg tænker faktisk ikke over, om jeg nu er i en aktiv time eller i en rådighedstime," siger Lisbeth, mens Jimmi kalder sine hjælperes lønforhold for "grotesk":

"Jeg kender ikke mange, der vil arbejde til den løn. Jeg var selv skredet, hvis det var mig," siger han.

Udmåling efter sammenlignelige faggrupper

I handicaphjælperoverenskomsten, som FOA er en del af, står der, at arbejde under en rådighedsvagt skal honoreres med sædvanlig løn og et tillæg på 50 procent. Det er 150 procent i løn – det dobbelte af, hvad Lisbeth tjener nu. Og i SOSU-overenskomsten er rådighedstimer kun tilladt fra egen bolig.

Men i en handicaphjælperordning, også kaldet BPA-ordning, er det ikke kommunen, der er arbejdsgiver og er derfor ikke forpligtet af en overenskomst på området.

En kommune skal dog beregne lønnen til handicaphjælpere efter paragraf fem i udmålingsbekendtgørelsen. Der står, at kommunen skal tage udgangspunkt i grundlønnen for en sammenlignelig faggruppe, og det samme udgangspunkt skal anvendes ved alle elementer af lønnen.

Og formuleringen "alle elementer af lønnen" gælder også for rådighedstimer. Det har Ankestyrelsen, i et brev sendt til FOA og Dansk Erhverv, slået fast tilbage i maj 2021.

Læs også: Kommune ændrer ordning: Endelig får handicaphjælper fuld løn hele vagten

Struer Kommune oplyser via deres BPA-håndbog, at den sammenlignelige faggruppe, som de udmåler løn efter, er ikke-uddannet social- og sundhedshjælpere.

Fagbladet FOA fået adgang til et brev, som Struer Kommune har sendt til Jimmi. Her skriver kommunen, at "det ikke udløser 150 procent til hjælperen, da tiden til alle opgaver er udmålt i den ordinære tid."

Advokat: Struer Kommune bryder loven

Fagbladet FOA har bedt advokat Maria Kiesbye Damborg fra Advokatfirmaet Damborg læse brevet fra Struer Kommune. Maria Kiesbye Damborg specialiserer sig blandt andet inden for handicapområdet og BPA-ordninger, og hun mener, at kommunen fortolker rådighedstimer forkert og faktisk bryder loven.

I brevet skriver kommunen, at rådighedstimen er lagt ind som det, kommunen kalder "klistertid", for at Jimmi kan få sammenhængende vagter. Men det går imod den fleksibilitet og selvbestemmelse for borgeren, der er formålet med reglerne om BPA og paragraf 96 i serviceloven.

"Allerede fra starten skal kommunen udmåle en sammenhængende hjælp til borgeren, så det kan ikke bruges som argument. Når man i en paragraf 96 udmåler rådighedstimer som 'klistertid', så gør man det til et bestemt formål. Og det må man ikke, fordi det underminerer den fleksibilitet og selvbestemmelse, der er omdrejningspunktet i BPA-ordningen. Jeg ser det som et soleklart lovbrud," siger Maria Kiesbye Damborg og fortsætter:

"Det er ikke, fordi man aldrig kan bevilge rådighedstimer i en BPA-ordning efter servicelovens paragraf 96. Det kan man eksempelvis godt om natten, hvis borgeren normalt sover godt, og der derfor kun helt undtagelsesvist er behov for hjælp i det tidsrum. Her gælder det så, at hvis en handicaphjælper afbryder en rådighedstime for at udføre opgaver for borgeren, skal handicaphjælperen have et tillæg. Det har Ankestyrelsen erklæret sig enig i. Derfor kan rådighedstiden heller ikke være spredt ud over tid, som kommunen skriver i brevet, så uanset hvordan man vender og drejer den, er det ulovligt ikke at udmåle et tillæg," siger Maria Kiesbye Damborg.

"Jeg er ikke handicaphjælper for lønnens skyld"

49-årige Jimmi blev diagnosticeret med sklerose tilbage i 2012. Han startede med at halte, men efterhånden blev hans symptomer værre. Nu sidder han i kørestol og lider af mange spasmer og kramper. Det var først i november 2020, han fik en BPA-ordning på 54,5 timer om ugen. Udover Lisbeth, som er ansat på 35 timer, så er hans kone også ansat på flekstid. I weekenderne hjælper studerende til – dem, han altså nu kan få.

"Jeg har svært ved både at fastholde og rekruttere nye medarbejdere på grund af lønnen. Og det kan jeg ikke bebrejde dem for. Jeg har det virkelig dårligt med, at mine hjælpere bliver underbetalt," siger Jimmi.

Lisbeth hænger dog ved. Hun har været handicaphjælper siden 2001 med en deroute på seks år undervejs. Inden da tog Lisbeth sig af sin datter, der led af en spastisk lammelse, i de 17 år, hun nåede at leve.

"Det her job er givende både frem og tilbage. Det er ikke bare et stykke arbejde, når man bliver så tæt på et andet menneske. Jeg er med til at give Jimmi en så god livskvalitet som muligt, og det giver mig en enorm tilfredshed," siger Lisbeth, der også påpeger, at kommunens udmåling af rådighedstimer er "skruet helt skævt sammen":

"Jeg er ikke handicaphjælper for lønnens skyld."

Struer Kommune afviser kritik

Struer Kommune afviser, at den bryder loven, og påpeger, at kommunen flere gange har haft bevillinger i Ankestyrelsen, der er blevet stadfæstet i eget favør. 

Lene Hornstrup, der er chef for handicap, social og psykiatri, fortæller, at tillæg for tilkald i rådighedstimer ikke er en mulighed, for at hjælpen til borgeren allerede er udmålt. Det kan ikke sammenlignes med rådighedstimer, som social- og sundhedspersonale og brandfolk eksempelvis kan have.

"Vi følger praksis på området og lovgivningen, som den er skruet sammen. Man kan godt diskutere, om lønforholdene er tilstrækkelige for handicaphjælpere, men det er noget, som regeringen må tage stilling til, og om hvordan de fremadrettet har tænkt sig at håndtere BPA-ordninger, må du spørge dem om," siger Lene Hornstrup.

I stedet skal rådighedstimer betragtes som "goodwill" fra kommunen, siger hun:

"Alternativet er, at hjælperne skal have delt tjeneste. Vi udmåler rådighedstimer, i stedet for at hjælperen skal køre hjem i en time for så at vende tilbage."

Hun kommer dog alligevel med en appel til Jimmi:

"Vi vil rigtig gerne snakke med borgeren, for hvis man er utilfreds med antallet af timer, der er bevilget, så vil vi gerne høre det," siger Lene Hornstrup

BPA er kommet på finansloven

I finansloven fra december sidste år aftalte regeringen sammen med SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne at afsætte 15 millioner kroner i 2022 og 30 millioner kroner i 2023 og frem til at indskrænke kommuners mulighed for at udmåle rådighedstimer.

En ny model for kommuners udmåling af rådighedstimer – og udmøntningen af den – er ikke aftalt endnu.