Annonce

kvinde colourbox

Tema: Lokalløn

Lokalløn: Her er de 13 begreber, som er gode at kende

Det bliver hurtigt meget teknisk, hvis man vil forstå, hvad lokalløn egentlig er for en størrelse. Fat mod. Fagbladet FOA har lavet denne ‘lokalløns-ordbog’.

Annonce

Mange tekniske begreber knytter sig til lokalløn. Colourbox

Af Rasmus Handberg
Journalist

Annonce

I disse uger sætter Fagbladet FOA fokus på lokalløn, fordi lønstatistikkerne afslører, at flere tusinde kroner adskille de ’bedste’ og de ’dårligste’ kommuner, når det kommer til at give medarbejderne lokale tillæg – altså lokalløn.

Læs også: Kæmpe geografiske lønforskelle – se, hvor stor lokallønnen er hos dig

Men du har måske også undret dig, hvis nogen i forbindelse med lokalløn taler om forlodsfinansiering og tilbageløbsmidler? I så fald kan du tage det helt roligt, for du er langt fra alene.

Derfor forsøger vi her at forklare de begreber, som er i spil, når man taler om lokalløn.

Lokal løndannelse

For godt 30 år siden blev parterne på arbejdsgivernes og lønmodtagernes side enige om, at en mindre del af de offentligt ansattes løn skulle forhandles lokalt. Det kalder man lokal løndannelse.

Startkapital

Den pulje penge, som de enkelte faggrupper i sin tid valgte at give afkald på for at finde penge til at starte ordningen med lokal løndannelse – altså lokalløn.

Forlodsfinansiering

De penge, som løbende blev afsat til lokalløn ved overenskomstforhandlingerne. I 2011 stoppede man med at forlodsfinansiere – altså tilføre nye penge til lokalløn. Det betyder ikke, at der ikke er penge til lokalløn, da pengene, der i årenes løb er blevet tilført, fortsat er i det, man kan kalde ’forhandlings-systemet’.

Startkapital + forlodsfinansering

Det samlede beløb, som de forskellige faggrupper har givet afkald på til fordel for midler til lokalløn. Nogle faggrupper skød flere penge ind til lokalløn end andre – særligt mandsdominerede faglærte grupper som tekniske servicemedarbejdere lagde meget, mens for eksempel social- og sundhedsmedarbejdere lagde lidt under syv procent ind samlet.

Central løn

Den del af din løn, som er aftalt i overenskomsten, og som gælder i hele landet på dit arbejdsområde. Det er fra overenskomsten, at den klart største del af din løn kommer.

Decentral løn

Andet ord for lokalløn. Altså den del af din løn, som forhandles lokalt mellem FOA og kommunen eller regionen, og som derfor kun gælder i din kommune eller region.

Lokallønsprocent

Angiver, hvor stor en del af din samlede nettoløn, som kommer fra fra lokale tillæg (lokalløn). Din nettoløn er summen af grundløn, lokalløn og centrale tillæg fra overenskomsten.

Tilbageløbsmidler

Penge brugt til lokalløn, der frigives. Det sker for eksempel, når medarbejdere med meget erfaring stopper og erstattes af medarbejdere med mindre erfaring. Arbejdsgiverne er ikke forpligtet til at lade disse midler løbe tilbage, så de igen bliver brugt til lokalløn. Dermed risikerer man samlet set at miste lokallønsmidler, hver gang medarbejdere stopper.

Forhåndsaftale

Aftaler, der automatisk giver tillæg for særlige funktioner og/eller kvalifikationer. En betydelig del af lokallønnen bliver typisk givet via disse forhåndsaftaler. Det kan for eksempel være et fast løntillæg til praktikvejledere og vagtplanlæggere eller tillæg for særlige kvalifikationer, man har tilegnet sig efter kursus/videreuddannelse. Der er forhåndsaftaler i en række kommuner og regioner, og de er indgået mellem FOA og arbejdsgiver.

Individuelle tillæg

Som offentligt ansat har du ret til at få forhandlet din løn én gang om året. Rejs dit krav via din tillidsrepræsentant eller lokale FOA-afdeling.

Funktionsløn

Løntillæg som kan opnås, hvis man pålægges nye opgaver eller et nyt ansvarsområde. Det kan for eksempel være for en rolle som forflytningsvejleder eller demenskoordinator.

Kvalifikationsløn

Løntillæg, som kan opnås for erfaring eller anciennitet i jobbet. Man kan også få eller forhandle sig til kvalifikationsløn, hvis man har tilegnet sig nye kompetencer, for eksempel gennem kurser og uddannelse.

Uenighedsreferat

Hvis en lønforhandling ikke ender med enighed, kan man lave et uenighedsreferat. Det går ud på, at begge parter – den tillidsvalgte og arbejdspladsen – underskriver et stykke papir, der erklærer en uenighed, og hvad den handler om. Derefter overgår sagen til lokalafdelingen, der forhandler videre med arbejdsgiver.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev