I har lov til at bruge nødbremsen.
Sådan lød det i et brev fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil fredag til landets borgmestre, kommunaldirektører og chefer på dagtilbudsområdet. Ministeren understreger i brevet, at den 'juridiske nødbremse' gerne må bruges.
"Ingen er forpligtet til det umulige," understregede hun i brevet, hvor hun anerkendte, at institutionerne kæmper med et enormt højt sygefravær på grund af covid-19 og roste den indsats, medarbejdere i denne tid har leveret .
Læs også: Overblik: Det skal der til, før daginstitutioner kan lukke
Ekstraordinær situation
Nødbremsen betyder i praksis, at kommunalbestyrelsen må lukke eller f.eks. reducere åbningstid uden økonomiske konsekvenser, hvis der helt ekstraordinært opstår en situation, hvor det bliver umuligt for kommunen at opfylde pasningsgarantien. For eksempel hvis daginstitutionen får så mange sygemeldinger en morgen, at det bliver uforsvarligt at modtage børn som sædvanligt og kommunen har afsøgt alle muligheder for at skaffe ekstra arbejdskraft.
"Det er afgørende, at I fortsat lokalt i dialog mellem ledelse, ansatte og forældre så vidt det overhovedet er muligt finder løsninger på udfordringerne. Jeg ved, at I gør, hvad I kan, og jeg lytter mig frem til, at I mange steder finder gode lokale løsninger," skriver Pernille Rosenkrantz-Theil om de lokale løsninger, hvor eksempelvis medarbejdere flyttes midlertidig fra en institution til en anden, personale, som arbejder på deltid, i en periode går op på fuldtid, personalet tager ekstra vagter, der bruges ekstra vikarkorps og at lederne i en periode er mere sammen med børnene.
Læs også: Børne- og undervisningsminster: ”Tak for en kæmpe indsats”
Opsang
Kim Henriksen, formand for Pædagogisk Sektor i FOA, betragter ministerens brev som en klar opsang til kommunerne om at lukke ned i tide.
"Det tyder jo på, at ministeren mente det alvorligt, da hun kort efter nytår understregede, at ingen er forpligtet til det umulige, og at kommunerne kan lukke daginstitutionerne ned, hvis de ikke på forsvarlig vis kan tage imod børnene, fordi de er for få voksne. Så nu må borgmestrene og de andre beslutningstagere, som opsangen her er sendt til, se at få lukket ned med det samme, når der er behov for det. Hverken børn eller ansatte kan være tjent med andet," siger Kim Henriksen.
Læs også: Genåbning af dagtilbud: Nogle vil få brug for mere tid
Det samme gælder i dagplejen
Mens Kim Henriksen håber, påmindelsen fra Pernille Rosenkrantz-Theil vil gøre en forskel for de ansatte i daginstitutionerne, minder sektorformanden om, at dagtilbudsområdet også omfatter dagplejerne.
"Det samme opråb må gælde på deres vegne, at ingen kan levere det umulige. Derfor vil jeg opfordre kommunerne til også at have et skarpt blik for, hvad der kan gøres for at få hverdagen til at hænge sammen for dagplejerne, der ligesom andet pædagogisk personale står midt i en tårnhøj smitte," siger Kim Henriksen.
Konkret kan det for eksempel handle om at rykke dele af dagplejen ud i legestuer, hvor flere dagplejere kan være sammen om børnegrupperne.
Nye tal fra KL viser, at i gennemsnit 21 procent af personalet i dagtilbud i dagene den 17.-19. januar var fraværende på grund af sygdom, isolation, test eller ferie. For 15 procent af institutionerne betød det, at mere end en tredjedel af personalet var fraværende uden mulighed for at erstatte med vikarer, overflytning af personale, viser tal på tværs af 65 kommuner.