Annonce

Lisbeth rask Nielsen er på efterløn og overvejer en coronatjans Foto: Anna Cathrine Rask Nielsen

Tema: Coronavirus

Ny aftale: Efterlønnere og pensionister kan tage coronaarbejde uden modregning


En ny politisk aftale gør det muligt for pensionister og efterlønnere at hjælpe til i blandt andet ældreplejen uden at risikere at blive modregnet i deres ydelser. Også sosu-elever tilgodeses, hvis de indgår i beredskabet.

Annonce

Lisbeth Rask Nielsen er en af de tidligere ansatte i ældreplejen, der som efterlønner kunne finde på at give et nap med i en tid, hvor der er brug for alle kræfter, og hvor hun ikke risikerer at blive modregnet i ydelserne. Anna Cathrine Leth Christiansen

Af Signe Højgaard
Journalist

Af Mette Boysen
Nyhedsredaktør

Annonce

Efterlønnere, studerende, pensionister og folk fra andre brancher. Der er brug for at trække på al tænkelig arbejdskraft for at sikre, at der er mandskab nok i ældreplejen i den akutte situation med hastigt stigende smittetal.

Derfor har regeringen sammen med KL og blandt andet FOA undersøgt muligheden for at skaffe hænder til opgaven.

Social- og ældreminister Astrid Krag (S) kalder situationen 'alvorlig'. Og tirsdag bakkede Folketinget op om at forlænge den ordning. der gør det muligt for pensionister at tage coronarelateret arbejde i ældreplejen uden at blive modregnet i pension for ekstraarbejdet. Det samme gør sig som noget nyt gældende for efterlønnere.

Efterløn er ingen guldgrube

En af dem, der overvejer at melde sig til tjeneste, er tidligere plejehjemsassistent Lisbeth Rask Nielsen. Hun gik på efterløn 1. juli 2021 fra sit arbejde på Nældebjerg Plejecenter i Greve.

”Hvis der er sikret ordentlige lønforhold, og at man ikke skal modregnes, så kunne jeg godt overveje at arbejde lidt igen. Det er ingen guldgrube at være på efterløn. Så der skal virkelig gives noget, før jeg er klar,” siger hun. 

I en pressemeddelelse siger Mona Striib, forbundsformand for FOA:

”Jeg er meget glad for, at politikerne har lyttet. Vi står i en akut situation med omikron-smitten, og ældreplejen og landets plejecentre er under et kolossalt pres. Vi skal gøre alt, hvad der overhovedet er muligt, for at understøtte, at der er personale til at passe vores ældre, svage og syge. Det handler også om at holde hånden under vores kollegaer, så ingen bukker under. For der er mange, der allerede løber uhyggeligt stærkt.”

Aftalen indebærer også, at studerende på SU i 2022 kan søge om at få forhøjet deres fribeløb, så de ikke skal betale SU retur, hvis de deltager i samfundskritiske funktioner som led i covid-19-beredskabet.

Desuden kan elever på blandt andet social- og sundhedsassistentuddannelsen få forlænget deres praktikuddannelse i op til to måneder, så de kan indgå i corona-relateret arbejde, ligesom der er mulighed for at ændre på fordelingen af skole- og praktikperioder – også selv om skolen ikke er lukket.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev