Annonce

Ung kvinde sidder på stol i rum med blå baggrund

FOA henter en halv milliard kroner til arbejdsskadede

Arbejdsskader kan udløse store erstatninger, og det
hjælper FOA mange medlemmer med at få. Knap en halv milliard kroner på få år, viser en ny opgørelse. Men erstatningerne afspejler ofte ødelagte liv, som bedre
arbejdsmiljø måske kunne have hindret.

Annonce

Pædagogisk assistent Carina Laust Jensen fik både fysiske og psykiske skader, da en beboer på et bosted kørte hende ned med en have traktor. "Arbejdsskaden har haft kæmpekonsekvenser for mit liv. Og så er det godt at have en at holde så meget i hånden, som FOA gør," siger hun. Anna Cathrine Leth Christiansen 

Af Finn Danielsen
Journalist

Annonce

En ny opgørelse viser, at FOAs arbejde med medlemmernes arbejdsskader kaster gode resultater af sig.

Helt præcist har FOA-medlemmer samlet fået 495 millioner kroner fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) i løbet af 2020 og 2021.

"I den bedste af alle verdener burde pengene i stedet bruges til forebyggelse, så medlemmerne ikke kom til skade. Men det gør de, og det er en kerneopgave for FOA at hjælpe dem," siger Maria Melchiorsen, der er forbundssekretær i FOA.

Brug for at forbedre arbejdsmiljøet

Hun mener, at så store beløb burde få politikerne til at opdage, hvor vigtigt det er at forbedre arbejdsmiljøet. Tal fra AES viser, at 'Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger' er det brancheområde, hvor der i 2020 blev udbetalt det højeste beløb for arbejdsskader, næsten 800 millioner kroner. Erstatningsbeløbene i industrien og byggebranchen ligger langt under.

Læs også: Arbejdsskader: Tre hændelser forandrede tre liv

"Tallene viser med al tydelighed, at noget er fuldstændig galt," siger Maria Melchiorsen, som dog er tilfreds med, at AES udgør et sikkerhedsnet, når skaden er sket.

"Ser vi bort fra, hvad en arbejdsskade betyder for tab af livskvalitet og arbejdsevne, så har vi et system, der sikrer, at man ikke går økonomisk rabundus og kan komme videre i sit liv."

Halter med psykiske skader

Maria Melchiorsen påpeger, at denne sikkerhed især gælder for fysiske arbejdsskader. Hun mener, at psykiske skader, når det ikke lige handler om for eksempel vold, er alt for svære at få anerkendt.

Yun Ladegaard, der er forsker ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet og i Fonden for Mental Sundhed, er enig i, at arbejdsskadesystemet primært er udviklet til fysiske sygdomme.

Læs også: Syv gode råd: Hvis du kommer til skade på arbejdet

"Det er meget sværere at løfte bevisbyrden ved psykiske arbejdsskader, fordi sygdommenes udvikling er mere komplicerede, flere faktorer er i spil og årsagssammenhænge er sjældent så åbenlyse som ved fysiske skader," siger Yun Ladegaard, der har beskæftiget sig indgående med psykiske arbejdsskader.

Arbejdsskadesystemet mangler viden 

Hun mener, at der mangler tilstrækkelig psykologisk viden i arbejdsskadesystemet. Afgørelserne baseres på lægevidenskabelig forskning, og der er brug for en bedre forståelse af de psykiske sygdommes udvikling, hvis flere psykiske skader skal kunne anerkendes.

"Antallet af anmeldelser passer slet ikke med det antal, der bliver syge af deres arbejde. Men arbejdsskadesystemet skal ændres, før jeg vil anbefale, at flere personer med psykiske lidelser inddrages i det. For det kan være en belastende proces at komme igennem," siger Yun Ladegaard.

Hun peger på, at en psykisk arbejdsskade kan være særlig vigtig for den syge at få anerkendt.

"Psykisk lidelse er ofte tabu, og en anerkendelse kan bevise over for andre mennesker, herunder kolleger, at det var arbejdspladsen, der gjorde en syg."

 

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev