Annonce

Tre kvinder står foran træer

Nænsom Nødværge klæder medarbejdere på til at forebygge vold og trusler

På bostedet Lyngdal kan medarbejderne opleve bid og slag fra beboerne. Nu er de på kursus i Nænsom Nødværge, der er et blandt flere redskaber til at forebygge vold.

Annonce

Alle medarbejdere på botilbuddet Lyngdal har været eller kommer på kursus i Nænsom Nødværge, herunder social- og sundhedsassistent Gitte Rømer Bach (tv.) og omsorgsmedhjælper Charlotte Lund. Line Ebbesen Andersen (th.) er forstander. Jørgen True

Af Nana Toft
Journalist

Annonce

"Skal vi nu?" 

Omsorgsmedhjælper Charlotte Lund retter blikket mod Minna, en af hendes faste beboere på bostedet Lyngdal i Birkerød. Minna reagerer med det samme: Hendes øjne flakker usikkert, og kroppen er tydeligt urolig. Charlotte Lund opfanger signalerne og reagerer lynhurtigt:

"Jeg mener selvfølgelig: 'Skal vi køre nu'," siger hun og vifter med bilnøglen, så Minna kan se den.

"Det er en klassisk situation, som kunne være endt med, at Minna var blevet så frustreret, at hun var blevet udadreagerende, men fik jeg afværget en konflikt. Små ord gør en stor forskel for vores beboere og kan være det, der udløser, at vi pludselig står i en truende situation," siger Charlotte Lund.

Læs også: Svært at fastholde en god forebyggelseskultur

Kurser i voldsforebyggende metoder 

Konflikter er en uundgåelig del af hverdagen på bostedet Lyngdal, hvor beboerne har gennemgribende udviklingsforstyrrelser, og mange har en udviklingsalder på et til to år. Men medarbejderne arbejder hele tiden på at nedtrappe situationerne og dermed forebygge vold og trusler – både for beboernes skyld, men også for at værne om deres egen sikkerhed.

Medarbejderne kommer derfor løbende på kurser for at opbygge en værktøjskasse med forskellige metoder. Low Arousal er den mest udbredte pædagogiske metode, og senest er hele personalegruppen i gang med at lære Nænsom Nødværge. Her er fokus – ligesom med Low Arousal – at forebygge, at en situation udvikler sig. Men derudover giver Nænsom Nødværge en række teknikker til at frigøre sig, hvis man er endt i en fysisk konflikt.

Charlotte Lunds kollega, social- og sundhedsassistent Gitte Rømer Bach, har været igennem det to dage lange kursusforløb, og hun er glad for at lære teknikkerne at kende.

"Det er trygt at vide, at der er greb til at komme fri på en god måde for både mig og borgeren. Teknikken lærer os ikke at møde vold med vold, men at vride og afværge – på en nænsom måde," forklarer Gitte Rømer Bach.

Nænsom nødværge

Nænsom Nødværge er principper og teknikker til at forebygge voldsomme situationer og til at afværge og frigøre sig, hvis man bliver udsat for vold eller befinder sig i truende situationer.

Teknikkerne: Handler om kropssprog, verbal kommunikation og fysiske greb/teknikker.

Principperne: Nænsom Nødværge er inspireret af filosofien i selvforsvarsteknikken jiu-jitsu: at bruge mindst mulig kraft. 'Nænsom' refererer til, at man ikke møder hårdt med hårdt: Ligesom jiu-jitsu er 'Nænsom Nødværge' en 'blød teknik'.

Her kan Nænsom Nødværge være relevant:

  • Når du må bede en borger vente og dermed udsætte sit behov.
  • Når du skal hjælpe ved intimhygiejne.
  • Når du skal sige nej til ekstra medicin, cigaretter eller øl.
  • Når borgeren er kognitivt svækket og ikke forstår eller misforstår, hvad der skal ske.

Kilde: Nænsom Nødværge - Durewall-metoden af Karina Mammen

+

Kan vride sig fri 

Hun har ikke lige så mange udadreagerende beboere som Charlotte Lund, men en af dem, hun kommer hos, har en tendens til at tage hårdt fat i hendes hånd. Og Indimellem kan det være ret smertefuldt.

"Her har jeg brugt metoden til at vride min hånd fri på en effektiv, men blid måde, der ikke gør ondt på beboeren," forklarer Gitte Rømer Bach, der bliver bakket op af sin kollega.

"Det, der tiltaler mig ved Nænsom Nødværge, er, at det virker respektfuldt og omsorgsfuldt," siger Charlotte Lund.

Afhængig af erfarne medarbejdere

Forstander Line Ebbesen Andersen ser kurset i Nænsom Nødværge som en del af den palette, der skal til for at skabe et sikkert og trygt arbejdsmiljø, som er afgørende for at holde på medarbejderne.

"Vi har beboere uden verbalt sprog, og de er dybt afhængige af struktur, forudsigelighed og fast personale. Det er så vigtigt at have erfarne medarbejdere, der kan aflæse deres signaler, som kan være bittesmå: en stampen med foden, et rynket bryn eller en særlig lyd. Jo bedre vi passer på medarbejderne, jo bedre kan de også passe på beboerne."

Minna er ikke beboerens rigtige navn. Fagbladet FOA er bekendt med kvindens rigtige identitet.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev