Nødkaldet er slået til, en borger er faldet, én skal på toilettet og en anden skal have sin medicin. Det er alt sammen med til, at 44 procent af FOAs medlemmer i social- og sundhedssektoren ugentligt må springe frokostpausen over.
Og det får professor Jakob Kjellberg ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, til at anbefale, at man bør lade sig inspirere af Hollands erfaringer på ældreområdet.
Læs også: 4 ud af 10 ansatte på sosu-området må ugentligt springe frokostpausen over
”
Kigger man på tilfredsheden blandt de ældre og personalet, så er den markant højere i Holland. Det er ikke fordi, arbejdsbyrden er blevet mindre, men tilfredsheden er højere, og det er formentlig på grund af indflydelsen og medinddragelsen. Hvis man er styret af eksterne faktorer, kan man blive meget optaget af, hvad ens rettigheder er. Hvis du har større ejerskab over den samlede proces, så bliver frustrationerne nogle andre,”
siger Jakob Kjellberg.
Undersøgelsen viser, at hele 54 procent af FOAs medlemmer på plejecentrene mindst én gang om ugen ikke har mulighed for at afholde sin pause.
Få forskellige plejere
I Holland har man arbejdet med den såkaldte Buurtzorg-model i ældreplejen, hvor en række selvstyrende teams har ansvaret for organisering og tilrettelæggelse af deres arbejde. Idéen er, at borgerne skal møde så få forskellige plejere som muligt, og plejerne får indflydelse på deres arbejdsgange.
Jakob Kjellberg understreger, at der også er udfordringer ved at kopiere et hollandsk koncept ind i en dansk kontekst, og han peger i særdeleshed på udfordringerne med at lempe topstyringen i sundhedsvæsenet.
Læs også: Det kostede Anne en arbejdsskade at tage en tomandsopgave alene
”
Der er tusind udfordringer, især hvorvidt vi tør sætte det fri, når vi har så integreret et offentligt system i vores sundhedsvæsen. Jeg tror i højere grad, vi skal lade os inspirere af nogle af de virksomme elementer som f.eks. de små teams,”
siger Jakob Kjellberg.
Hos FOA bakkes ideen med små teams og færre medarbejdere om hver enkelt borger op.
Forsøgsordninger i hjemmeplejen
I september afsatte Social- og Ældreminister Astrid Krag (S) 170 millioner kroner af til forsøgsordninger i hjemmeplejen. Forsøgsordningerne er inspireret af Buurtzorg-modellen, og de giver kommunerne mulighed for at søge om tilskud til at indsætte små, faste teams. Indtil videre rækker forsøgsordninger sig kun til hjemmeplejen, og ikke den resterende social- og sundhedssektor.