Annonce

Kvinde foran Arbejdsretten

Tema: Overvågning

Nu skal retten tage stilling: Skal man som medarbejder tåle at blive overvåget?


Medarbejdere fra hjemmeplejen i Kolding blev mandag vidneafhørt i en sag, hvor de nægter at komme i et hjem, hvor de bliver overvåget og chikaneret. Nu afventer de Arbejdsrettens dom.

Annonce

”Da vi holdt møde om sagen, begynder flere at græde. De var mere påvirkede, end de nok var bevidste om, og så gav vi kommunen muligheden for at sørge for at stoppe overvågningen. Da det ikke skete, besluttede vi, at vi ikke ville komme i det hjem mere,” fortalte tillidsrepræsentant Anette Hansen i Arbejdsretten. Anna Cathrine Leth Christiansen

Af Rasmus Handberg
Journalist

Annonce

Den højspændte sag om videoovervågning af hjemmepleje-personale fortsatte mandag eftermiddag og aften i Arbejdsretten.

Det centrale spørgsmål i sagen er, om medarbejdere fra hjemmeplejen i Kolding Kommune var i deres gode ret, da de i april meddelte kommunen, at de ikke længere vil udføre arbejde i et hjem, hvor de bliver udsat for lyd- og videoovervågning.

Eller om Kolding Kommune omvendt har ret i, at medarbejderne skal kunne tåle at blive overvåget, og at der dermed er tale om en ulovlig arbejdsnedlæggelse.

Dét skal Arbejdsretten efter mandagens retsmøde nu vurdere.

Ifølge forbundsformand i FOA Mona Striib har sagen principiel karakter.

”Vi skal have slået fast, at når pleje og omsorg foregår i et privat hjem, så er det også en arbejdsplads, og på en arbejdsplads skal det psykiske og fysiske arbejdsmiljø være i orden. Og det er ikke i orden at kontrollere medarbejderne med konstant lyd- og videoovervågning, og det er arbejdsgiverens ansvar at få det bragt til ophør,” siger Mona Striib.

Chikaneret i årevis

Tidligere har Fagbladet FOA beskrevet, hvordan ægtefællen gennem en årrække har chikaneret og til tider truet medarbejderne. Og da han i februar monterede videokameraer i hjemmet, var medarbejdernes grænse nået.

Læs også: Ansatte efter ægtefælle-chikane: ”Han knækker os én for én”

Dét kom også frem i retten mandag, hvor fire medarbejdere og tillidsrepræsentant Anette Hansen afgav vidneforklaring.

Én efter én fortalte medarbejderne, hvordan de har følt sig mistænkeliggjort, ydmyget og krænket af at blive lyd- og videoovervåget.

Kort efter kameraerne var blevet monteret i hjemmet, politianmeldte ægtefællen en af de medarbejdere, der mandag vidnede i Arbejdsretten. Om det fortalte medarbejderen i retten:

”Jeg fik et chok. Jeg blev ked af det og sur, for jeg vidste, at jeg intet havde gjort galt. Jeg lå søvnløs om natten, mine muskler var ømme, og jeg kunne stå i supermarkedet og glemme, hvilke varer, jeg skulle købe, selvom de var lige foran mig.”

Ændrede adfærd

Alle medarbejdere gjorde det klart, at overvågningen havde den konsekvens, at de konstant var bange for at sige eller gøre noget, som ægtefællen kunne bruge imod dem.

”Det var vammelt, ekstremt ubehageligt og meget ydmygende at vide, at man blev overvåget. Jeg følte mig krænket, og jeg har fået det meget bedre, efter jeg ikke længere kommer i hjemmet. Nu kan jeg sove om natten,” fortalte en af medarbejderne.

Kameraerne må desuden have et indbygget samtaleanlæg, for enkelte medarbejdere kunne berette om eksempler, hvor ægtefællen har talt til dem, mens han var på arbejde.

”Jeg følte hele tiden, at han fulgte med på kameraet, også når han var på arbejde. Jeg følte mig mistænkeliggjort, for han stolede jo ikke på os. Han var hele tiden efter os på et eller andet plan. Overvågningen var dråben,” fortalte en anden medarbejder.

Spot på Arbejdstilsynets rolle

I sagen repræsenterer Kommunernes Landsforening (KL) Kolding Kommune, mens Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) repræsenterer FOA. Parterne i sagen mødtes også i Arbejdsretten 18. juni. Her nåede blandt andre kommunens hjemmeplejechef og seniordirektør at tage plads i vidneskranken, inden retsmødet blev udskudt til denne mandag.

Baggrunden for udskydelsen var indholdet i et mødenotat udarbejdet af Kolding Kommune. Ifølge notatet skulle Arbejdstilsynet på et møde have givet udtryk for, at medarbejderne i den konkrete sag skal kunne tåle at blive overvåget. Dét udsagn kunne FOA ikke genkende, hvorfor FH’s advokat bad om udsættelse, så Arbejdstilsynet kunne indkaldes som vidne.

Til mandagens retsmøde afgav tilsynsdirektør i Arbejdstilsynet, Hanne Sofie Tromborg Olsen, derfor vidneforklaring.

Læs også: Direktør i overvågnings-sag: ”Ville ønske, vi havde reageret før”

Direktøren havde hverken set eller godkendt det omtalte notat, fortalte hun. Og på spørgsmål fra FH’s advokat oplyste direktøren, at mødets fokus var medarbejdernes generelle arbejdsmiljø, og at Arbejdstilsynet slet ikke ville være i stand til at vurdere videoovervågningen i den konkrete sag, fordi tilsynet ikke har observeret forholdene i det pågældende hjem.

Omvendt hæftede advokat Christian Clasen fra Norrbom Vinding, der repræsenterer KL sig ved, at Arbejdstilsynet – trods kendskab til videoovervågningen – ikke havde fundet grundlag for at udstede hverken forbud eller påbud i sagen.

Og netop dét faktum var en central pointe, da Christian Clasen fremlagde sine argumenter for, hvorfor kommunen bør vinde sagen – advokatens såkaldte procedure.

Spørgsmålet om ’liv, ære og velfærd’

Ifølge FOA er medarbejderne i den konkrete sag med udgangspunkt i bestemmelsen ’liv, ære og velfærd’ i deres gode ret til at nægte at komme i hjemmet. Men dét holder ikke, for bestemmelsen kræver, at der er ’tvingende årsager’ til at nedlægge arbejdet, lød det fra Christian Clasen.

”Er der tvingende årsager til at nedlægge arbejdet, fordi der er videoovervågning? Det er FOAs ansvar at bevise, men det er langt fra bevist i denne sag,” sagde advokaten og fortsatte:

”Der er ikke kommet hverken forbud eller påbud fra Arbejdstilsynet, selvom tilsynet har undersøgt forholdene. Arbejdstilsynet har modtaget klager, der beskriver, at der er video- og lydovervågning. Alligevel har Arbejdstilsynet ikke fundet grundlag for at gribe ind.”

Christian Clasen pointerede også, at kommunen har gjort meget for at finde løsninger i den ’ulykkelige’ sag.

”Men reelt havde ledelsen ikke mulighed for at reagere, og det er vigtigt, at Arbejdsretten er opmærksom på. Jeg anerkender, at det ikke har været rart, men ledelsen har hele tiden forsøgt at finde løsninger og håndtere et svært hjem, men FOA frarøver kommunen muligheden for at finde løsninger,” sagde advokaten.

Advokat: Kommunen løber fra ansvaret

Som modsvar til Arbejdstilsynets manglende ageren i sagen, gjorde FH’s advokat Rune Asmussen Arbejdsretten opmærksom på, at Arbejdstilsynet slet ikke har talt med nogle af de medarbejdere, som denne sag omhandler. I stedet har Arbejdstilsynet interviewet tre medarbejdere fra det eksterne vikarbureau, der overtog opgaven, efter medarbejderne nægtede at komme i hjemmet.

”Arbejdstilsynet har undersøgt et andet forhold og har på intet tidspunkt talt med de medarbejdere, som denne sag omhandler. Deres fokus har i øvrigt ikke været på tv-overvågning, så det er i virkeligheden ikke særlig interessant, hvad de har fundet ud af,” sagde Rune Asmussen, der mener, at kommunen forsøger at løbe fra ansvaret.

”Efter loven er det arbejdsgiveren, der skal sikre, at arbejdet kan udføres sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt. Et hensyn til borgeren kan ikke tilsidesætte hensynet til arbejdsmiljøloven,” lød det fra advokaten.

Læs også: Ægtefælle afviser beskyldninger og kritiserer kommunen

Rune Asmussen gjorde overfor Arbejdsretten klart, at der ikke tidligere er truffet afgørelser i lignende sager. Derfor skal der skabes ny ret, forklarede han og brugte eksempler fra andre regler, love, domme – blandt andet vedrørende rygning.

”Ved rygning har borgeren et behov, som kan virke stødende for arbejdstager, men her er der direkte hjemmel til at sige, at i private hjem kan det som forudsætning for at modtage en ydelse pålægges borgeren ikke at ryge, når arbejdstager opholder sig i boligen.”

”Det viser, at det er muligt at stille krav til borgere, der er berettiget til en serviceydelse. Kommunen kan altså godt sige, at vi har nogle krav, fordi vi skal passe på vores medarbejdere. I den her sag er borgeren berettiget til at overvåge sit eget liv, men ikke medarbejdernes, og derfor bør kommunen stille krav til, at kameraerne slukkes, når medarbejderne er til stede,” sagde advokaten.

FOA håber på hurtig afklaring

Det er uvist, hvornår Arbejdsretten afsiger dom. I FOA håber man på en hurtig afgørelse, for medlemmerne fortjener en afklaring, siger Mona Striib.

”Medlemmerne kom med meget stærke vidneudsagn, der viser, at kombinationen af lyd- og videoovervågning og en meget kontrollerende ægtefælle, er så giftig en cocktail, at hvis det havde fortsat, så havde vi ikke kun haft en eller to langtidssygemeldte, men i stedet alle medarbejderne. Det er helt tydeligt, at de er stærkt berørte af situationen og har kæmpet med det hver især meget længe,” siger Mona Striib.

Forbundsformanden håber selvsagt, at FOA vinder sagen.

”Så har vi sammen med KL, kommunerne og Arbejdstilsynet noget klokkeklart at tage fat i, når der skal træffes afgørelser, og vi kan få samlet op på, hvilke retningslinjer og vejledninger der eksisterer om pårørende og borgere, der modtager pleje,” lyder vurderingen fra Mona Striib, der omvendt vil arbejde på at få ændret lovgivningen, hvis FOA ender som sagens taber.

”Så skal vi arbejde på at få strammet loven, for det bør ikke være lovligt at lydoptage og videoovervåge medarbejderne i hjemmeplejen og på plejecentre,” siger Mona Striib.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev