Når kommunerne udmåler det tilskud, der skal dække handicaphjælperes løn under BPA-ordningen, skal de tage udgangspunkt i grundlønnen for sammenlignelige faggrupper. Og det udgangspunkt skal kommunerne bruge, når de beregner alle elementer af lønnen. 

Sådan lyder det i en mail til Fagbladet FOA fra Ankestyrelsen, der efter FOAs og Dansk Erhvervs henvendelse om rådighedstimerne under BPA-ordningen (Borgerstyret Personlig Assistance) har set nærmere på styrelsens egen praksis, og genoptaget en sag for at sikre, at det er den korrekte retsopfattelse, der ligger til grund for udmålingen. Desuden vil styrelsen overveje at behandle problemstillingen principielt i en principmeddelelse til kommunerne. 

Læs også: Ankestyrelsen: Kommunerne skal betale handicaphjælpere løn for deres arbejde

Og det er superpositivt, at der sker noget nu – også politisk, siger formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA Torben Hollmann, efter at Social- og Ældreudvalget holdt samråd om BPA-ordningen i tirsdags.

For selv om der ikke kom meget konkret ud af samrådet med social- og ældreminister Astrid Krag (S), viser den, at der er et politisk fokus lige nu, mener han. 

”Der er fokus på BPA-ordningen og de udfordringer, den har. Og selv om man godt kan sidde med en tom fornemmelse i maven ovenpå samrådet, fordi der ikke kom noget konkret ud af det, skal man se det i sammenhæng med alle de andre ting, der sker lige nu,” siger Torben Hollmann.

Læs også: Handicappet føler med sine hjælpere: “Jeg ved, de er underbetalte”

For eksempel er der på tirsdag en ny debat i Folketingssalen, der er nedsat en ny arbejdsgruppe, hvor Kommunernes Landsforening KL, Danske Handicaporganisationer og Socialrådgiverforeningen skal drøfte problemerne med ordningen, FOA og Dansk Erhverv skal til møde med Ankestyrelsen i juni, for at diskutere forståelsen og reglerne ift. rådighedstimerne lige som FOA, som det blev nævnt flere gange under samrådet, kan forvente en invitation for at diskutere problemstillingen i ministeriet. 

”Ministeren pegede på, at lovgivningen er klar. Det er vi så fuldstændig uenige i, for vi kan se, at den bliver misbrugt rundt omkring i kommunerne. Hvis det kan tolkes på den måde, så betyder det, at lovgivningen netop ikke er klar,” siger Torben Hollmann. 

Læs også: Handicaphjælper får kun fuld løn halvdelen af arbejdsdagen: Kommunen udnytter min arbejdskraft

Han giver Enhedslistens Jakob Sølvhøj fuldstændig ret, da han under samrådet kaldte det social dumping, når en handicaphjælper under BPA-ordningen får knapt hundrede kroner i timen for en rådighedsvagt, men helt rutinemæssigt skal hjælpe en borger flere gange i løbet af den, som Fagbladet FOA tidligere har beskrevet. 

I udmålingsbekendtgørelsen står der nemlig, at rådighedstimer er timer, hvor hjælperen er til stede i borgerens hjem, men hvor der kun undtagelsesvis udføres aktiviteter for borgeren.

”Vi kender lovgivningen fra andre faggrupper. For eksempel i psykiatrien, hvor overlægen f.eks. er sovende. Går der så en alarm, så overgår medarbejderen til aktiv tjeneste. Men det er netop undtagelsesvist. Alarmen kan gå nul gange eller 10 gange på en nat, man kan ikke lægge skema efter det,” siger Torben Hollmann og peger på, at når en handicappet borger skal have hjælp en gang i timen, er situationen anderledes.

”Så er det en opgave, ikke et tilkald. Og det skal man have løn for.” 

Gennemgår materialet

I Randers Kommune siger leder for Center for Voksenhandicap Runa Steenfeldt, at man her er ved at dykke ned i de nye oplysninger og de nye svar, der er kommet under og inden samrådet med ministeren. Fagbladet FOA har tidligere skrevet om netop Randers Kommune, hvor handicaphjælper John Mølgaard er ansat. Han får 98,86 i timen under sin rådighedsvagt fra 22 aften til 07 morgen, men skal hjælpe borgeren tre-fire gange hver nat.

”Vi er i virkeligheden glade for, at det her bliver taget op, for det er et meget komplekst område. Det synes vi også, at samrådet i sig selv og de svar, der er givet, afspejler,” siger Runa Steenfeldt, der synes det er rimeligt, at man i kommunen får noget betænkningstid til at gennemtrawle det materiale, der er kommet ud under og omkring samrådet. 

”Vi sidder lige nu med alle de skriftlige svar og gennemgår dem. Der er noget ordentlighed i, at vi lige får mulighed for at tygge de svar, der er kommet, og at vi følger med i de svar og vurderinger, arbejdsgruppen kommer med,” siger Runa Steenfeldt. 

Vil gerne mødes med FOA 

Hun understreger, at BPA-området er et komplekst område for kommunerne. 

”Det faglige skøn er ikke uvant for os. Men det har en ekstra komponent i sig, for når vi bevilliger BPA-ordningen, skal vi samtidig forholde os til en lønsammensætning. Det er en anden opgave for en myndighedsfunktion på et socialt område, og på den måde bliver BPA-ordningen en anderledes opgave, der rejser nogle spørgsmål,” siger Runa Steenfeldt. 

”Det kan også være, at der er brug for, at vi holder et møde mellem Randers Kommune og FOA lokalt, så vi kan drøfte det her. Det vil vi rigtig gerne, for vi er meget optaget af, at det skal være ordentligt for alle parter,” siger hun.