Annonce

Kvinde står foran busk

Historisk dom: Heidi vinder sag om mobning på job - udsigt til millionerstatning

Som den første herhjemme har social- og sundhedsassistent Heidi Nowakowski vundet en retssag om arbejdsgiveransvar i en sag om mobning. 'En virkelig vigtig afgørelse' ifølge FOA. Arbejdsgiveren har anket afgørelsen til landsretten.

Annonce

Heidi Nowakowski har byrettens ord for, at hendes daværende arbejdsgiver ikke reagerede på advarsler om dårligt arbejdsmiljø. Den tidligere sosu-assistent er nu i fleksjob og gør rent en time om ugen på en ubemandet brandstation. Tobias Stidsen

Af Simone Kjølbye-Dam
Journalist

Annonce

Forestil dig, at du har været sygemeldt i nogle måneder og derefter kommer tilbage til din arbejdsplads. En arbejdsplads, som du førhen har været glad for. Men nu er noget anderledes. Du føler, at folk er begyndt at være efter dig. Hver gang du kommer med et forslag, bliver det skudt ned; hvis du siger noget til personalemøderne, bliver du mødt af himlende øjne; og så er folk begyndt at snakke i krogene. 

Det var dét, social- og sundhedsassistent Heidi Nowakowski blev mødt af efter sin sygemelding grundet en rygskade, hun pådrog sig på arbejdet. Efter talrige udskiftninger i ledelsen var der sket noget med personalegruppen. Der var kommet en hård omgangstone, stemningen var blevet utryg, og på personalemøderne blev hun nedgjort og latterliggjort af kollegaerne. Det, Heidi blev udsat for, var mobning.   

”Jeg troede, mobning kun hørte sig skolegården til. Jeg kunne slet ikke se, at det var det, jeg blev udsat for, da jeg var i det. Men jeg vidste godt, at det der skete på arbejdspladsen ikke var i orden,” fortæller Heidi i dag.

Læs også: Sådan undgår I mobning på jobbet

Svigtet af ledelsen

Det hele skete i løbet af 2014, hvor Heidi trods flere forsøg på at gøre ledelsen opmærksom på det dårlige arbejdsmiljø indså, at det ikke nyttede. Hun fortsatte med at få det værre på det bosted, hvor hun arbejdede. Det fik hende til at anmelde mobningen som arbejdsskade via sin arbejdsmiljørepræsentant, som sendte anmeldelsen videre til ledelsen og til arbejdsmiljø- og sikkerhedskoordinatoren. 

Derefter skete der ikke mere, og det stod klart for Heidi, at det ikke længere var en arbejdsplads, hun ønskede at vende tilbage til. 

I juli 2014 indgik hun en fratrædelsesaftale. Kort tid efter, 10. september, anmeldte hun igen mobningen som arbejdsskade, og fra 2015 til 2019 blev hendes sag vurderet af både Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen. 

Begge instanser vurderede, at Heidi har lidt et varigt mén og et erhvervsevnetab som følge af hendes psykiske sygdom i form af uspecificeret belastningsreaktion.

Region stævnet

Tine Marie Andersen, som er advokat i FOA, blev efterfølgende tilknyttet Heidis sag, og hun vurderede, at sagen var så principiel, at hun valgte at stævne regionen som erstatningsansvarlig i maj 2019

I januar i år fik Heidi byrettens ord for, at det var regionen, der kunne stilles til ansvar for hendes erhvervssygdom som følge af mobningen. Det er derfor første gang, at en domstol har taget sagsøgerens side i en sag om arbejdsgiveransvar i forbindelse med mobning.

Af domsskriftet fremgår det, at arbejdsmiljørepræsentanten på bostedet udtalte sig som vidne i retten. Her lagde retten særlig vægt på, at ledelsen var blevet gjort opmærksom på Heidis påvirkning af det dårlige arbejdsmiljø, og at ledelsen, på trods af dette, ikke gjorde nok for at stoppe det. Der var altså tale om en grad af ledelsessvigt, der den dag i dag, syv år senere, betyder, at hele Heidis verden er vendt på hovedet. 

De mange psykiske følgevirkninger, som Heidi har pådraget sig, betyder, at hun ikke længere kan arbejde i en fuldtidsstilling. Hun har dermed i erstatningsansvarslovens regi, fået anerkendt et erhvervsevnetab på 95 procent. 

Læs også: Margit blev mobbet på arbejdet: Til sidst måtte jeg søge psykologhjælp

Mobning har haft voldsom påvirkning

Heidi Nowakowski kan fortælle om utallige episoder på arbejdet, som hun den dag i dag kan se, var episoder, der var med til, at hun har fået det psykisk dårligt. Hun kunne bare ikke selv se det inden, det var for sent.

Hun fortæller blandt andet om en episode, hvor en kollega overfusede hende foran nogle af bostedets beboere. For Heidi var det en ubehagelig oplevelse. Men hvad mere var, så følte hun ikke længere, at hun kunne spare med sine kollegaer om de frustrationer, der kunne gå hende på til hverdag. 
 
En anden gang var det en mail, hun havde sendt, der blev videresendt af en kollega til de andre, for at hænge Heidi ud. Det var et tydeligt tegn på forråelse i personalegruppen, mener hun. 
 
Selv har Heidi også svært ved helt at forstå, hvordan mobningen har påvirket hende så voldsomt den dag i dag. 
 
Kvinde med briller kigger op
For Heidi Nowakowski har identiteten som social- og sundhedsassistent været svær at slippe. Hun kalder sig selv 'arbejdsnarkoman' og savner det faglige, der hører sig til faget. Tobias Stidsen

Tvivlen kom hende til gode

De mange episoder, Heidi gentagende gange blev udsat for, begyndte at så tvivl i hende om, hvorvidt det nu var hende, der var forkert på den, og om hun faktisk var berettiget til den behandling, som hun fik af sine kollegaer. 

”Jeg er i dag glad for, at jeg dengang betvivlede mig selv og tænkte: ’Det kan da ikke være de andre, det må jo være dig,’ for det betød, at jeg begyndte at gemme alt på skrift. Det er derfor, jeg har så mange e-mails. Simpelthen fordi jeg blev i tvivl om, det var mig. For når du får det at vide så mange gange, så begynder du også at tro på det,” fortæller Heidi.

Tvivlen, var det, der i sidste ende foranledigede, at hun kunne gå rettens gang, da hun havde alle episoderne dokumenteret samtidig med, at flere af hendes tidligere kollegaer valgte at vidne for hende. 

Læs også: Hadsk stemning mod plejepersonale: Vi chikaneres af pårørende

Skynd jer væk

I domsskriftet fra byretten i Viborg står der:

"Efter en samlet vurdering har sagsøgte herefter handlet ansvarspådragende som arbejdsgiver ved ikke at håndtere det dårlige arbejdsmiljø på bostedet og ved ikke at stoppe mobningen af sagsøgeren." 

Det betyder, at det er regionen, der kan stilles til ansvar og dem, der skal betale et større millionbeløb på omkring 2,35 millioner kroner til Heidi. Selvom det kan lette på den økonomiske trussel, der har hængt over Heidis hoved de seneste mange år, handler det slet ikke om penge for hende.  

”Jeg har i bund og grund kun bedt om en undskyldning fra regionen og en erkendelse af, at det ikke var okay, det der foregik,” fortæller hun og fortsætter:

”Jeg er fuldstændig ligeglad med de penge, men jeg er ikke ligeglad med, at det jeg har været udsat for, stadig foregår ude på arbejdspladserne. I dagens Danmark - om det er i det private eller i det offentlige – skal man ikke være på arbejdsmarkedet og blive påvirket psykisk af det.”

Én ting tænker Heidi, at hun ville have gjort anderledes i dag:

”Jeg skulle ikke have taget kampen op, dengang jeg stadig arbejdede der. Har du et dårligt arbejdsmiljø, og det er ledelsesbaseret, så væk med dig. Det dyrebareste, du kan miste, er virkelig dig selv,” understreger Heidi som en klar opfordring til andre om at bakke ud, inden man mister sig selv i processen. 

Læs også: Suzanne fik PTSD: Jeg er blevet slået, sparket og forsøgt stranguleret

Et forandret liv 

I dag er det alle aspekter af Heidis hverdag, der står i direkte kontrast til, hvordan hendes liv var før, hun blev udsat for mobningen. 

Hendes hukommelse og koncentrationsevne er forringet i sådan en grad, at når hun en sjælden gang har gæster på besøg, er nødt til at spørge dem om hjælp til at finde middagen i køleskabet. Hun oplever ofte, at halve og hele dage forsvinder ud af kalenderen, og med hendes angst, som også er kommet efter mobningen, kan helt almindelige gøremål godt være en større udfordring end som så.

Kun ganske få ting, kan hun fremhæve, at hun har formået at opretholde.

”Mobningen har ikke haft en effekt på min humor. Jeg har ikke mistet min gode humor, eller rettere sagt min morbide humor. Jeg er god til at finde det positive i det negative. Jeg har heller ikke mistet nogen venner. Og det er ellers ret normalt, at man gør det, når man er blevet så svært psykisk syg af en belastningsreaktion, som jeg er,” fortæller hun.

I dag arbejder Heidi i et flexjob på en ubemandet brandstation, hvor hun gør rent en time om ugen. Det er langt fra den samme arbejdsgang, som da hun var social- og sundhedsassistent, men hun ville aldrig være det foruden. 

”Det er ikke fordi, det givetvis er det sundeste for mig, men det er det eneste holdepunkt, jeg har i min uge. Og de tirsdage, hvor jeg arbejder, er fredet i klasse A,” fortæller Heidi. 

Læs også: Uddannelsen til pædagogisk assistent giver viden og ansvar

En sag af principiel størrelse 

Det er FOA Lillebælt, der har bistået Heidi Nowakowski, og her er faglig sagsbehandler Marianne Melgaard naturligvis 'godt tilfreds' med dommen. Det er første gang, hun har en sag af denne karakter, der er endt i byretten.

"Erfaringen fortæller os, at det meget ofte er svært at få medhold i psykisk betingede sager. De stopper allerede tidligt i forløbet. Men denne afgørelse viser, at det kan lade sig gøre, og den fortæller os, at vi skal huske at anmelde den slags sager og føre dem helt til dørs," siger Marianne Melgaard.

Jens Nielsen, der er forbundssekretær i FOA, mener også, at dommen er et vigtigt skridt for at sikre medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø.

”Det her er en virkelig vigtig afgørelse. Ikke kun for Heidi Nowakowski. Sagen er principiel og fastslår klokkeklart, at mobning er uacceptabelt på alle måder, og at arbejdsgivere er forpligtede til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø lige så vel som et fysisk. Jeg håber denne dom kan have en forebyggende effekt, så arbejdsgiverne vågner op til dåd og tager ansvaret for arbejdsmiljøet på sig,” siger Jens Nielsen.

Region Midtjylland har valgt at anke sagen. I et mailsvar fra Ann-Christina Frederiksen, områdechef for Specialområde Hjerneskade i regionen, gør hun det klart, at de ikke er enige i den afsagte dom. 

”Det er vigtigt for mig, at der er en god trivsel på vores arbejdspladser. Derfor prioriterer vi samarbejdet om et godt arbejdsmiljø i vores MED-udvalg og vores arbejdsmiljøudvalg. I hverdagen prioriterer vi desuden trivsel og arbejdsmiljø ved blandt andet at tilbyde opkvalificering, faglig vejledning og supervision i alle afdelinger. I den konkrete sag er vi bare ikke enige i dommen. Derfor har vi anket den,” skriver hun.

Begge parter venter nu på, at sagen kommer for landsretten. Det er endnu uvist, hvornår det bliver.

Opdateret med citat fra FOA Lillebælt

Kvinder leger med hund ude i haven
"Min glæde for naturen og for dyr har jeg stadigvæk. Ellers er alt andet kastet fuldstændig op i luften," fortæller Heidi Nowakowski om sin nye hverdag - sammen med Nanoq, som hun kalder 'min uautoriserede servicehund'.  Tobias Stidsen

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev