Annonce

Torben Nielsen med sol i ansigtet foran murstensvæg

Tema: Vold i psykiatrien

Torben blev angrebet på jobbet: Jeg kender ikke mig selv længere

Social- og sundhedsassistent Torben Nielsen blev overfaldet af en psykotisk patient på sit arbejde tilbage i august. Efter halvanden måned vendte han tilbage i jobbet. Nu fortæller han sin historie i håbet om, at der kommer mere politisk opmærksomhed på arbejdsforholdene i psykiatrien.

Annonce

Social- og sundhedsassistent Torben Nielsen har arbejdet i psykiatrien siden 1993 i forskellige stillinger. Tobias Stidsen

Af Anja Skov Marcussen
Journalist

Annonce

Overfaldet skete på en nattevagt i august. En patient på afdelingen blev aggressiv og angreb Torben Nielsen, der var overbevist om, at patienten ville slå ham ihjel. Derfor forsøgte han at flygte. 

Følelsen af utryghed sidder i ham, når han møder ind på vagt. Men utrygheden har selskab af vreden og frustrationen over de forhold på afdelingen, der førte til, at et overfald kunne finde sted i første omgang. Fagbladet FOA har fulgt Torben Nielsen i en uge på arbejde i psykiatrien. 
 

Læs også: Antallet af politianmeldte volds-sager i psykiatrien er eksploderet

Tirsdag:
Når jeg vågner om morgenen, har jeg ikke lyst til at tage på arbejde. Og på arbejdet er mit hoved fyldt med tanker hele tiden. Hvis der er uro på afdelingen, bliver jeg også urolig i kroppen, jeg sveder og har lyst til at flygte. Sådan har jeg aldrig haft det før, så jeg er nødt til at gøre noget. 

Jeg har søgt et nyt job og skal til samtale på fredag i et kommunalt bofællesskab for psykisk syge, hvor jeg ville få nogle andre arbejdsforhold, men stadig nogle af de opgaver, jeg synes er spændende.

På vagten i dag mærkede jeg hele tiden efter, om det er den rigtige beslutning at søge væk. Det er svært at være i den splittelse, for jeg elsker mit arbejde som tillidsrepræsentant, mine kollegaer og arbejdet med patienterne. Jeg føler, jeg spiller fallit, fordi overfaldet kommer til at drive mig til at sige op, men jeg er nødt til at lytte til mig selv.

Onsdag:
På den her aftenvagt har jeg haft hundetravlt. Vi havde en patient, som var selvskadende og ville strangulere sig selv og skære sig i halsen og håndleddene. Jeg var en af kontaktpersonerne, så jeg var med, da vi skulle fiksere personen af flere omgange. Der var ingen tid til at tænke over noget som helst. Det er dejligt at have et arbejde, hvor der sker noget nyt hver dag, og hvor jeg også kan lære noget nyt. Mange råder mig til at sygemelde mig, når jeg fortæller, hvordan jeg har haft det efter overfaldet, men det ligger bare ikke til mig at skulle gå derhjemme og vente på, at der dukker noget nyt op.

Læs også: Få overblikket: Sådan fordeler de anmeldte voldssager sig


Torben Nielsen foran murstensvæg med skygge
En opvækst med misbrug og kriminalitet har ført Torben Nielsen til et job i psykiatrien. "Jeg har aldrig lavet andet," siger han. Tobias Stidsen

Torsdag:
Her til aften lykkedes det mig og en kollega at få talt med patienten, der på vagten i går var selvskadende, og få mere ro på. Det er sådan en vagt, der giver mig et rush. Når tiden er der til at tale stille og roligt om tingene, så patienten ikke skader sig selv i 8 timer. Så har jeg sådan en følelse af, at vi klarede det sammen. Når der endelig er tid til at give den omsorg og opmærksomhed, der skal til for, at patienten klarer ikke at selvskade, det er så fedt.  

Fredag: 
I dag har jeg haft fri og har brugt min fridag på at tage til jobsamtale. Jeg har fået jobbet, og det er rigtig dejligt. De vilkår, vi bliver udsat for, er ikke værd at blive i. Der er kommet flere patienter, der er mere syge, og normeringen følger ikke med. Særligt på nattevagterne har jeg ikke følt mig tryg, fordi vi nogle nætter kun er 3 ansatte på arbejde til 27 patienter. Det gør, at jeg har den samme angst, som jeg havde under overfaldet, jeg stoler ikke længere på mig selv i situationer, hvor vi står med en udadreagerende patient. Jeg er bange for, at jeg kunne finde på at stikke af. 

Lørdag og søndag 
Det er altid hårdt at have de her weekender med to 12-timers vagter. Men det har været ekstra hårdt i de her dage, fordi jeg ved, at jeg har fået et andet job, som jeg har sagt ja til. Jeg har talt med mine kollegaer om min beslutning, og de er også kede af det, selvom de godt forstår det. Mange siger også, at de godt har kunnet mærke, at jeg ikke helt er den samme spasmager, som jeg plejer at være. Så jeg skal væk. Det har jeg besluttet nu. Selvom jeg føler mig tvunget til at tage beslutningen på baggrund af det her overfald. 

I denne her weekend har vi haft travlt, og der er også nogle opgaver, vi ikke kommer i mål med. Det er bare pisseærgerligt, fordi det går ud over patienterne, når vi ikke kan nå de ting, vi skal. 

Læs også: Suzanne fik PTSD: Jeg er blevet slået, sparket og forsøgt stranguleret

Langt fra den eneste

Torben er langt fra den eneste, der oplever vold og trusler som ansat i psykiatrien. Tal fra 12 politikredse viser, at antallet af anmeldelser, der relaterer sig til personfarlig kriminalitet, er stigende.  

Siden overfaldet har Torben Nielsen gjort det til sin mission at belyse de forhold, han har oplevet i psykiatrien. Derfor overvejer han også at stille op for Psykiatrilisten for at forsøge at ændre forholdene på et politisk plan. 

Den første januar starter Torben Nielsen i sit nye job, og selvom det har været en svær beslutning at tage, glæder han sig til at komme i gang og til at møde sine nye kollegaer. 

Ledelsen vil løse problemerne

Ledelsen i psykiatrien på Aarhus Universitetshospital anerkender, at der er problemer med blandt andet alarmerne og brug for mere personale på afdelingerne. Det forklarer hospitalsdirektør i psykiatrien, Tina Ebler, i en mail.

"Vi har netop udmøntet penge til ekstra personale i sengeafsnit på alle afdelinger. Det er ikke sådan, at disse midler helt vil fjerne den oplevede udfordring, men det er et skridt på vejen," siger hun.

Hun understreger, at situationer, hvor der er for få på arbejde på grund af sygemeldinger, er op til den enkelte afdeling at løse. Desuden forklarer hun, at problemet med overbelægning er svært at løse alene fra deres side. 

"Der er meget pres på vores sengeafsnit. Belægningen på vores voksenpsykiatriske afsnit er omkring 100 procent eller lidt over. Der er ikke kun én løsning på det problem. Vi er bl.a. i tæt dialog med kommunerne om færdigbehandlede patienter, og vi udvider de kommende år med flere sengepladser i både almenpsykiatrien og retspsykiatrien. Vi må dog også erkende, at vigtigst af alt er nok den forebyggelse, der skal ske inden patienterne bliver så syge, at de har brug for indlæggelse hos os," siger hun. 

Hun mener ikke, at arbejdsforholdene typisk er grunden, når medarbejdere vælger at sige deres job hos dem op.

"Vi er en stor arbejdsplads med over 3000 medarbejdere, så der vil helt naturligt være medarbejdere, som stopper og finder andet arbejde. Nogle gange er årsagen dårlige oplevelser, men det er bestemt ikke min opfattelse, at det er et generelt billede. Vi lytter ekstra opmærksomt, når arbejdsmiljøet spiller ind, for vi gør alt, hvad vi kan for at skabe en tryg, sikker og attraktiv arbejdsplads inden for de rammer og vilkår, vi har," siger Tina Ebler og tilføjer:

"Det er afgørende med et trygt og sikkert arbejdsmiljø. Det har jeg et meget stort fokus på."

 

 

 

 

 

 


+

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev