Annonce

Anette Lykke Petri

Tema: Coronavirus

Styrelsen for Patientsikkerhed: Plejepersonalet gør det fantastisk

Der er nu besøgsforbud på 13 plejecentre og besøgsrestriktioner på 16 plejecentre på grund af coronaudbrud. Men Styrelsen for Patientsikkerhed roser plejepersonalets håndtering af udbruddene.

Annonce

På grund af coronaudbrud er der besøgsforbud på 13 plejecentre landet over. Pressefoto, Styrelsen for Patientsikkerhed

Af Ida Østerlund
Journalist

Annonce

Coronaudbrud på plejecentre gør, at der aktuelt er besøgsforbud på i alt 13 plejecentre og besøgsrestriktioner på 16 plejecentre. Det fortalte Anette Lykke Petri, direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed, på dagens pressemøde i Eigtveds Pakhus i København.

For nogle af de ramte steder har besøgsrestriktionerne været gældende siden den 9. september. 

”Der laves en helt fantastisk indsats”

Men direktøren for Styrelsen for Patientsikkerhed, Anette Lykke Petri, havde kun rosende ord til overs for plejepersonalets håndtering af coronaudbruddene. 

”Jeg vil også gerne rose personalet ude på landets plejecentre, for de er blevet rigtig, rigtig gode til at håndtere de her udbrud, og de ved, hvad de skal gøre, lige så snart der er et udbrud,” sagde hun 

”Der laves en helt fantastisk indsats på plejecentrene, lige så snart der er et smittetilfælde. Og det gælder uanset, om det er personalet eller beboerne, der er smittet,” sagde Anette Lykke Petri.

På pressemødet blev der ikke præsenteret nogle nye restriktioner, men sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke lagde vægt på, at det ikke betyder, at der ikke kommer flere coronarestriktioner i fremtiden.

Han kunne desuden fortælle, at mange unge lige nu er smittet. 42 procent af de smittede de sidste 14 dage er mellem 10 år og 29 år gamle. Smitteopsporingen har også kunnet kortlægge, at meget af smitten sker til festlige begivenheder. 

”Når vi analyserer, hvor smitten kommer fra der, så er der desværre meget smitte fra mange fester, mange arrangementer og mange komsammener,” sagde sundheds- og ældreminister, Magnus Heunicke. 

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev