Annonce

Portrætbillede af Pia Heidi Nielsen

Debat 

Klumme: Ikke nok at svinge støvsugeren

God rengøring handler om en professionel vurdering af hvor, hvornår, hvordan og hvor hyppigt der skal gøres rent.

Annonce

Coronapandemien har en gang for alle vist, at en styrket hygiejne- og rengøringsindsats gør en forskel for folkesundheden, skriver sektorformand for Kost- og Servicesektoren, Pia Nielsen. Malte Kristiansen

Af Pia Nielsen
Sektorformand

Annonce

Mon ikke vi alle går og tænker: Holder det ikke snart op? Corona altså. Vi har døjet med virussen siden foråret, og i skrivende stund er der ingen grund til at tro, at det holder op lige med det samme.

Skal jeg pege på noget positivt ved 2020 indtil videre, så er det den øgede fokus på rengøring i offentlige institutioner. Coronapandemien har en gang for alle vist, at en styrket hygiejne- og rengøringsindsats gør en forskel for folkesundheden. Allerede i foråret var der sket en nedgang på 70 procent i tilfældene af almindelig influenza herhjemme. 

Og det skyldes ikke mindst, at rengøringen i anledning af corona har handlet om at fjerne mere end det mest synlige snavs. Det har været infektionshygiejnisk rengøring. Målet med denne type rengøring er at komme usynligt snavs – mikroorganismerne, som gør os syge – til livs.

Læs også: Sundhedsøkonom: Velfærdsmedarbejdere skal forrest i testkøen

Det kræver, at opmærksomheden rettes mod overflader, der udsættes for mange berøringer, og hvor smitterisikoen derfor er særlig stor.

Det fokus skal vi holde fast i. Også når corona – forhåbentligt – snart bare er et grimt minde. Det gør vi blandt andet ved at sørge for et bedre uddannelsesniveau for rengøringspersonalet og ved, at hver arbejdsplads har en nøgleperson, som kan stå i spidsen for indsatsen og sikre, at alle medarbejdere ved, at god rengøring ikke nødvendigvis handler om at svinge støvsugeren dagligt. God rengøring handler om en professionel vurdering af, hvor, hvordan og hvor hyppigt, der skal gøres rent.

Det vil være en skam, hvis vi bare glemmer noget nær det eneste positive, vi har fået ud af corona.

Klummen er bragt i den trykte udgave af Fagbladet FOA.

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev