Indretningen i den integrerede institution Børnehuset Legegod på Vesterbro i København afspejler, at køkkenpersonalet har haft en finger med i spillet.
Blandt andet er en væg malet med forskellige spiselige fisk. Et andet sted er der anrettet en disk i børnehøjde med råvarer og dufteglas, og der er åbnet til køkkenskabene, så børnene selv kan tage service og være med til at dække bord.
Alle beslutninger er taget i samarbejde med den øvrige personalegruppe. Hver måned deltager køkkenansvarlig Susie Østergaard Lassen på personalemøderne på lige fod med de andre ansatte.
”Jeg er i højere grad blevet en del af huset og bliver ikke længere betragtet som et serviceorgan, som ’bare’ laver mad. Nu udøver jeg også madpædagogik med det øvrige personale,” siger Susie Østergaard Lassen.
Læs også: Nyt værktøj giver sundere børnemad
Måltidet skal tages mere alvorligt
Mange køkkenansatte føler, at de tilhører ’B-holdet’ i personalegruppen. De deltager ikke på møderne og bliver sjældent inddraget i det pædagogiske arbejde. Det bør ændres, mener Mine Sylow, etnolog og konsulent i det hedengangne Københavns Madhus.
Hun var tovholder på en temadag for køkkenansvarlige i daginstitutionerne, som handlede om, hvordan de får mere indflydelse.
”Der er et udbredt ønske om at blive inddraget. Flere af køkkenmedarbejderne giver udtryk for, at de nu vil presse på for at komme med på personalemøderne,” siger Mine Sylow. Ifølge hende kan det være ødelæggende for samarbejdsklimaet, hvis køkkenpersonalet ekskluderes. Og det går ud over børnene. Det samme mener Karen Wistoft, professor ved DPU, Aarhus Universitet.
”Måltidet skal tages mere alvorligt, for det er i de hyggelige stunder omkring spisebordet, hvor børn og voksne snakker og smager på maden, at børnenes lyst til at spise, deres smagskompetencer og sociale omgang med vennerne udvikles,” siger Karen Wistoft.
Bliv bedre til at blande jer
Eksperterne anbefaler, at køkkenpersonalet deltager i møderne og får mulighed for at komme med input til at give måltidet en større rolle. Det kunne være i forbindelse med temadage i institutionen. Derudover bør køkkenmedarbejdere i højere grad deltage under måltiderne for at få en dialog med børnene om maden.
”Når så få deltager på personalemøderne, er det ofte fordi, at ledelsen ikke ser eller forstår, hvilke faglige ressourcer køkkenet har i forhold til det pædagogiske arbejde. De køkkenansvarlige er måske også bange for at blande sig, og det kan de blive bedre til,” siger Mine Sylow.
Læs også: ’Bureaukratisk gryderet’: Kommuner siger nej til afstemninger om mad i dagtilbud
Gladere for deres arbejde
Samarbejdet mellem de forskellige personalegrupper har ikke altid været lige frugtbart. Det fortæller pædagogisk leder Lis Klemensen, som er en af initiativtagerne bag køkkendialoggruppen – en sammenslutning af køkkenpersonale fra hele klyngen.
”Førhen var der ikke meget dialog mellem køkkenpersonalet og de øvrige medarbejdere, og mange køkkenansatte følte sig oversete og kritiseret. Dialoggruppen har gjort det legitimt for køkkenet at sætte dagsordenen, og mange giver udtryk for, at de er blevet gladere for deres arbejde,” siger Lis Klemensen.
Køkkenpersonalet deltager også jævnligt i kurser og temadage for at styrke fagligheden, fortæller Susie Østergaard Lassen.
”Jeg er blevet mere bevidst om, hvor stort et ansvar jeg har. Jeg skal både være dygtig til at lave velsmagende, ernæringsrigtig mad samt gøre børnene nysgerrige på maden, så de får lyst til at smage nyt.”