Annonce

Tina Skinderholm og Lea Kristensen

Flere kvinder kører med blå blink

På fire år er antallet af kvinder i Hovedstadens Beredskab næsten fordoblet. "De er seje," siger tillidsrepræsentant og hylder de blandede arbejdspladser.

Annonce

Hverken Tina Skinderholm (tv.) eller Lea Kristensen er generet af at arbejde i en mandsdomineret branche. Men de synes også, at det er fint med kvindelige kolleger. Jørgen True

Af Cecilie Uhre
Journalist

Annonce

Røde brandbiler, gule ambulancer, blå blink og høj fart. Drømmen om at arbejde som brandmand eller ambulanceredder lever i mange drenge. Men drømmen spirer også i stigende grad hos piger og kvinder.

Således er seks af de 10 elever på Hovedstadens Beredskabs nyeste elevhold kvinder. Og de seneste fire år er der sket næsten en fordobling i antallet af kvinder, der arbejder med brand og redning i Hovedstadens Beredskab.

I 2016 var 22 kvinder ansat, og nu er der 38. Undervejs har antallet været over 40. I andre regioner ses der også fremskridt – og Østjyllands Brandvæsen ansatte for nylig landets første fuldtidsansatte brandkvinde.

”Det har før i tiden været for fysisk hårdt for kvinderne, fordi det ikke var en arbejdsplads, der var gearet til kvinder. Men det er blevet bedre. Uddannelsen er blevet længere, og det er muligt at tage en overbygning, og det er måske et par af grundene til, at uddannelsen nu appellerer mere til kvinder,” siger Thomas Brücker, næstformand i Teknik- og Servicesektoren i FOA og indtil sidste år selv ansat i Hovedstadens Beredskab.

Kan I kalde på en mand?

Læs også: Mange særligt udsatte beskyttes ikke mod covid-19 på jobbet

Det er smilene, tanken om at gøre en forskel og mødet med mennesker, der får Lea Kristensen og Tina Skinderholm til at trække i uniformen og tage på arbejde som henholdsvis ambulanceassistent og paramediciner.

De er to af de 38 kvinder, der er ansat i Hovedstadens Beredskab, og selvom der er mange mænd blandt kollegerne, befinder de sig godt på deres stationer.

”Der er en jargon herinde, hvor man giver hinanden en masse gas, men stadig godt kan snakke alvorligt. Og så er der ikke så meget fnidderfnadder. Det er mere mig,” siger Tina Skinderholm.

En bette pige

Lea Kristensen, 27 år, har arbejdet som ambulanceassistent i næsten fire år. Hun oplever ikke de store udfordringer ved at være kvinde i faget. Men en gang imellem bliver patienter eller pårørende overraskede over, at ’en bette pige’ kan køre ambulance og løfte patienter.

”Engang, jeg var ude med en kvindelig makker, spurgte en af de pårørende, om vi kunne kalde på nogle mænd, hvis vi skulle løfte,” fortæller hun.

På samme måde oplever 43-årige Tina Skinderholm, der har været i redderfaget i 22 år og nu arbejder som paramediciner, at patienterne og de pårørende ikke ved nok om kvinder i den branche.

”Nogle gange, især når jeg er sammen med min makker, Louise, siger patienterne ’det kan I da ikke’. Men det kan vi altså godt,” siger Tina Skinderholm.

Det værste og det bedste

Læs også: Hver sjette mand føler sig diskrimineret i dagtilbud

Kun en sjælden gang imellem oplever Lea Kristensen, at hendes mandlige kolleger betvivler hendes faglighed. Når det sker, rammer det til gengæld hårdt.

”Hvis jeg er ude med en mandlig kollega, der ikke kender mig, sker det nogle gange, at han prøver at skåne mig for tunge løft og tager over. Det gør ondt, fordi det føles som om, han ikke tror på, at jeg kan mit arbejde,” siger Lea Kristensen.

På samme måde er hun ikke i tvivl om, hvad der er det bedste ved jobbet:

”Det fedeste er, når man kommer ud og virkelig føler, man gør en forskel. Hvis man eksempelvis kommer ud et sted, hvor der er total panik, og folk er oppe at køre, fordi der er sket noget alvorligt, og man så får folk til at falde til ro.”

Mændene er glade

I Hovedstadens Beredskab er fællestillidsrepræsentant Andreas Keil positivt stemt overfor flere kvinder i afdelingen, og han fornemmer også, at resten af mandskabet er glade for det.

”Det bidrager til den daglige stemning på stationerne. Der opstår flere nuancerede snakke og debatter,” siger han.

Selvom beredskabet stadig er en meget mandsdomineret verden – også i hovedstaden – oplever Andreas Keil, at de kvinder, der starter på stationerne, er forberedte på kulturen.

”Det er nogle seje kvinder. Og min klare oplevelse er, at de har været glade for at starte her. Mange af dem har også været i Beredskabsstyrelsen før og kender derfor til den verden, de bevæger sig ind i,” siger han.

Sektornæstformand Thomas Brücker er enig i, at et beredskab med flere kvinder er godt, for kvinderne er med til at nedbryde den ’machokultur’, der engang imellem kan herske på mandsdominerede arbejdspladser.

Tæt på fordobling

Udviklingen i antallet af kvinder ansat til at køre ambulance eller brand i Hovedstadens Beredskab.
  • 2016: 22
  • 2017: 26
  • 2018: 31
  • 2019: 42
  • 2020: 44 (opgjort i juni, 10 er ansat siden nytår)

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev