Annonce

Danske pengesedler oplagt  fra 100 til 1000 kroner

Helt eller skurk? Denne ordning er megavigtig for din løn

Coronakrisen har sat nyt spot på reguleringsordningen,
fordi offentligt ansatte lige nu risikerer at tabe lønkroner på den. Men under normale forhold har den været en gevinst, fastslår arbejdsmarkedsforskere.

Annonce

Reguleringsordningen har leveret mange lønkroner til offentligt ansatte, herunder FOAs medlemmer.  Men lige nu - på grund af coroanakrisen - kan den ligne en dårlig forretning. Krisen kradser nemlig i de private virksomheder, og  reguleringsordningen betyder, at det også kan ramme lønnen i den offentlige sektor. Colourbox

Af Finn Danielsen
Journalist

Annonce

”Når det regner på præsten, drypper det på degnen,” siger en gammel talemåde, og den forklarer fint, hvad reguleringsordningen i de offentlige overenskomster (herunder FOAs) betyder.

Her er præsten de ansatte i private firmaer, regnen er løn, og degnen er de offentligt ansatte, som på grund af reguleringsordningen får 80 procent af forskellen mellem lønstigningerne på de to områder.

Hvis lønnen på det private arbejdsmarked for eksempel stiger med fire procent og de offentlige lønninger med tre procent, får offentligt ansatte 80 procent af den ene procent, der er til forskel. Altså 0,8 procent oveni i deres egne tre procent, i alt 3,8 procent. 

Skulle det sjældne ske, at den offentlige løn løber fra den private, reguleres der også med 80 procent, bare den anden vej. Dermed sikrer reguleringsordningen, at lønningerne – næsten – følges ad, uanset om man er privat eller offentlig ansat. 

Lige løn i privat og offentligt

Og det er lige præcis meningen med ordningen, forklarer to arbejdsmarkedsforskere, som Fagbladet FOA har bedt vurdere, hvilken værdi reguleringsordningen har for de offentligt ansatte.

”Den blev indført i overenskomsterne i 1984 som en sikkerhedsventil for at undgå, at den offentlige sektor udviklede sig til et B-arbejdsmarked, hvor folk ikke ville ansættes. Den skal sikre, at folk ikke flygter fra den offentlige sektor på grund af dårlig løn,” siger Henning Jørgensen, professor ved Aalborg Universitet.

Nana Wesley Hansen, lektor ved Københavns Universitet har samme vurdering.

”Det skal være attraktivt at arbejde begge steder, så de to sektorer ikke kæmper om arbejdskraften. Men det handler også om, at det offentlige ikke må blive lønførende og dermed presse den private løn op. For det kan ødelægge virksomhedernes konkurrenceevne,” siger hun.

Reguleringsordning er gevinst

Coronakrisen har gjort det problem aktuelt, for den er også blevet til en økonomisk krise. Lønstigningerne ser ud til at være gået i stå i den private sektor, og på grund af reguleringsordningen kan det også blive et problem for de offentligt ansatte. Det kan både betyde mindre lønstigninger end forventet og i værste fald lønnedgang.

Læs også: OK21: Coronakrisen risikerer at ramme din løn

Men samlet set har reguleringsordningen været en gevinst for de offentligt ansatte i de 36 år, den har fungeret, mener de to forskere.

”Reguleringen betyder som regel, at lønnen opjusteres til fordel for de offentligt ansatte. Og set over en længere årrække har ordningen haft klar positiv effekt for dem,” siger Nana Wesley Hansen.

Henning Jørgensen tilføjer:

”Den har haft solidarisk effekt i en tid, hvor neoliberale holdninger har stået stærkt med krav om, at markedet i højere grad skulle styre lønnen.”

Coronaen kan gentage finanskrisen

Under finanskrisen i 2008 og i årene efter opstod en situation, som coronakrisen kan gentage. I 2007 blev der efter en periode med højkonjunktur aftalt historisk høje lønstigninger, først på det private område, derefter (2008) på det offentlige.

”Da finanskrisen kom, stoppede lønstigningerne hurtigt i det private, fordi forhandlingerne her foregår decentralt på de enkelte arbejdspladser, mens det offentlige kom foran på grund af de aftalte høje lønstigninger,” forklarer Nana Wesley Hansen. 

Det gav anledning til meget stor debat, husker Henning Jørgensen.

”Men man fandt en teknisk løsning, så de offentligt ansatte ikke skulle ned i løn. Det endte med et 0, altså hverken op eller ned,” siger han.

Derefter fulgte nogle meget magre offentlige overenskomster, påpeger Nana Wesley Hansen.

”Lønnen skulle høvles ned igen. Der var løntilbageholdenhed i både 2011, 2013 og 2015, og det kulminerede i OK18, der startede med en kæmpediskussion om netop lønniveauet i de to sektorer.”

Læs også: Slaget om din 2021-løn er allerede i gang

I overenskomstperioden 2015-2018 var det famøse ’privatlønsværn’ også en del af reguleringsordningen. Det betød, at hvis offentlige lønstigninger var højere end private, skulle nedjusteringen være på 100 procent og ikke bare de 80 procent, som ellers gælder for ordningen.

Bagsiden af ordningen

Selv om forskerne ser reguleringsordningen som en fordel for de offentligt ansatte, har den også en bagside, mener de.

”Den fastholder store forskelle mellem faggrupperne, da den jo regulerer i procent. Der er ingen tvivl om, at højtlønnede har fået mest ud af reguleringsordningen og de lavtlønnede mindst,” siger Henning Jørgensen og Nana Wesley Hansen supplerer:

”I det offentlige handler det meget om at fordele en pose penge mellem forskellige grupper, og hvis nogen får mere, kan andre få mindre. Derfor vogter organisationerne på hinanden.”

Mere uenighed uden regulering

Uenighederne mellem de forskellige faggrupper kan dog hurtigt blive endnu værre, hvis reguleringsordningen forsvinder.

”Hvis der ikke var en reguleringsordning, ville det formentlig betyde slagsmål og opbrud i forhandlingsfællesskaberne. En sådan splittelse vil arbejdsgiverne være gode til at udnytte, og markedskræfterne vil få større indflydelse. Især grupper med mindre uddannelse vil få problemer,” siger Henning Jørgensen.

Nana Wesley Hansen ligger på samme linje:

”Uden en reguleringsordning ville der være mere at forhandle om, men også større usikkerhed. Det ville føre til en helt ny magtbalance, helt nye alliancer. Og nogle grupper vil få svært ved at følge med, hvis de ikke har så mange forhandlingsmuskler som andre.”

Ikke raketvidenskab

Beregningen af, hvad reguleringsordningen betyder for lønnen, sker på grundlag af løndata fra Danmarks Statistik (DS). I øjeblikket bruges data om gennemsnitsløn på det samlede private og offentlige område. Men DS har udviklet en ny model, hvor løndata fra sammenlignelige faggrupper på de to områder stilles over for hinanden.

I den gamle model påvirker det for eksempel lønnen for en social-og sundhedsassistent eller en pædagogmedhjælper negativt, hvis andre offentlige faggrupper får mere i løn, eller hvis tilfældige privatansatte får mindre i løn. 

I den nye model sammenlignes lønnen blandt faggrupper i det private og offentlige, der ligner hinanden for eksempel med samme uddannelseslængde.  Om den nye eller gamle model skal bruges ved OK21, afgør overenskomstparterne. 

”Man skal huske, at der også er politik i beregningsmodellen. Selv om det er teknik, er det ikke raketvidenskab,” siger Henning Jørgensen, der sagtens kan forstå, hvis sosu’en og pædagogmedhjælperen undrer sig over, hvilke påvirkninger deres løn udsættes for.

”Og det man ikke kan forstå, accepterer man selvfølgelig heller ikke,” siger han.

Reguleringen er en aftale

Nana Wesley Hansen finder det helt afgørende, at parterne er enige om data og beregningsmodeller, så ballade som optakten til OK18 kan undgås.

”Parterne har forskellige interesser også her, men grundlaget for forhandlingerne skal jo være retvisende,” siger hun.

Nana Wesley Hansen mener også, det er vigtigt at understrege, at reguleringsordningen ikke er faldet ned fra himlen.

”Den er ikke noget, vi bare har i Danmark. Reguleringsordningen er noget, parterne har aftalt med hinanden. Og man skal faktisk bede om at få den forlænget.”

 

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev