Annonce

børnehuset LIndholm sociale normeringer

Dagtilbudsforsker: Sociale normeringer kan afgøre børns fremtid

Den seneste statslige pulje til dagtilbud med mange børn i sårbare positioner var forbeholdt de 0-2-årige. Det betyder, at mange børnehavebørn stadig står uden støtte. "Der er børn, der bliver tabt på gulvet her, og det må vi tage ansvar for," mener forsker. 

Annonce

Børnehuset Lindholm i Guldborgsund Kommune fik i 2018 del i en pulje til sociale normeringer, så man kunne gå fra en medarbejder til to på en stue med 10 børn. 'Det har gjort en kæmpe forskel,' lyder det fra pædagogisk assistent Jette Hvid.  Jørgen True

Af Malin Schmidt
Journalist

Annonce

I København har 31 vuggestuer i 2020 kunnet ansætte ekstra medarbejdere. I Aarhus er det 51, og i Odense 19, der fik del af den statslige pulje til dagtilbud med mange 0-2-årige udsatte børn.

Læs også: Sociale normeringer gør en kæmpe forskel

I alt har 406 vuggestuer og dermed også integrerede institutioner fået støtte til at ansætte ekstra personale. Men idet puljen kun dækker de 0-2-årige står mange børnehaver med tre til seksårige børn i udsatte positioner stadig uden støtte. I en tidligere pulje, hvor børnehavebørn også var inkluderet, var det nemlig kun 100 ud af 509 dagtilbud, der fik støtte – selv om alle levede op til puljens kriterier. 

Børn bliver tabt på gulvet

Det vil sige, at 409 dagtilbud, der havde et tilstrækkeligt antal børn i sårbare positioner for kunne modtage støtte, modtog et afslag. 

”Den gode start er vigtig, men det nytter ikke noget, hvis kvaliteten falder sammen om ørerne på dem, når de skal videre i børnehave,” siger Lone Svinth, lektor ved Aarhus Universitet med speciale i børn i udsatte positioner.

Læs også: Så meget ekstra voksentid på stuerne giver den nye finanslov

Hun understreger, at sociale normeringer ifølge 'entydig forskning' kan ændre tilværelsen og fremtiden for børn i udsatte positioner.

”Børn i udsatte positioner er mere sårbare i forhold til, om der er tilstrækkelig pædagogisk kvalitet. Det må vi som samfund tage ansvar for,” siger Lone Svinth.

Negativ social arv

Også Kim Henriksen, formand for Pædagogisk Sektor i FOA, er kritisk. 

”Vi er inde i hjertet af, hvad der gør en forskel i kampen mod negativ social arv. Og hvis ikke dette prioriteres, kan vi blive ved med at undre os over, hvorfor vi ikke løser opgaven og skaber flere mønsterbrydere,” siger Kim Henriksen og peger på løsningen.

”Det er, at børnenes statsminister bevilger støtten til alle kvalificerede ansøgere.”

Tidlig indsats afgørende

Læs også: Ny undersøgelse om sårbare børn på vej

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil forklarer i et skriftligt svar over for Fagbladet FOA, hvorfor man i den seneste pulje fokuserer på de nul- til toårige. 

”Baggrunden for puljen til de 0-2årige er, at det præcis er indsatsen over for de allermindste børn, som har den største effekt på deres senere udvikling. Penge brugt til dygtigt personale er simpelthen godt givet ud, når man ser på barnets senere liv, skolegang, og om man får et job."

To statslige puljer støtter udsatte dagtilbud

'Flere pædagoger til institutioner med mange børn i udsatte positioner' løber fra  2018 og frem med 86 millioner kroner årligt. 100 dagtilbud fra 31 kommuner får midler, fordi mindst 25 procent af børnene har mindst 80 procent økonomisk fripladstilskud eller socialpædagogisk fripladstilskud. Yderligere 509 ansøgere, levede op til puljens krav, men fik afslag.

'Flere pædagoger og pædagogiske assistenter til institutioner med mange 0-2-årige sårbare og udsatte børn' løber fra 2019 og frem med 242 millioner kroner årligt. I alt får 406 dagtilbud puljemidler. De lever op til kravene om, at mindst 25 procent af de 0-2-årige børn har forældre med mindst 80 procent fripladstilskud eller socialpædagogisk fripladstilskud.

 

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev