Annonce

Tema: Coronavirus

Efter arbejde med kemisk rengøring: Ansatte får kvalme og hovedpine

Serviceassistent Laila Harms Hansen blev sat til at arbejde med en meget højere kloropløsning end det anbefalede. Arbejde med klor kan påvirke luftvejene negativt, advarer overlæge ved arbejdsmedicinsk afdeling, som mener, at klor bør undgås i
rengøringen.

Annonce

FOA har fået flere henvendelser fra medlemmer, der får det dårligt af at arbejde med store mængder desinfektionsmidler. En af dem er serviceassistent Laila Harms Hansen, der blev sat til at arbejde med en højere kloropløsning end det anbefalede. Victoria Mørck Madsen

Af Rikke Jung Rasmussen
Journalist

Annonce

En stærk lugt af klor møder dagligt rengøringspersonalet i Lolland Kommune. I mangel på sprit bruger kommunen nemlig klor som desinfektion i ældreplejen og også indtil for nyligt i dagtilbuddene.

Problemet er bare, at klorblandingen, som medarbejderne bliver anvist i at bruge af ledelsen, er dobbelt så kraftig som det anbefalede.

”Vi er flere, der har oplevet at gå hjem fra arbejde med hovedpine og kvalme. Ofte arbejder vi med de her rengøringsmidler seks timer i træk, og selv langt ud på aftenen har jeg en smag af klor i munden,” siger serviceassistent og tillidsrepræsentant Laila Harms Hansen.

Læs også: Genåbning af dagtilbud: Nogle vil få brug for mere tid

Overlæge: Klor bør undgås

Opløsningen, som man bruger i Lolland Kommune, hedder 1:9 – altså 1 deciliter klor til 9 deciliter vand. Det svarer til en stofmængdekoncentration på 2.000 ppm – ’parts per million’.

Statens Serum Institut anbefaler som udgangspunkt ethanol med en alkoholprocent på 70-85% til desinfektion. Men et alternativ kan være en klorblanding med en stofmængdekoncentration på cirka 1.000 ppm. Det svarer omtrent til 1 deciliter klor til 20 deciliter vand - altså halvt så kraftig som det, der anvendes på Lolland. Beregningerne tager udgangspunkt i et produkt med en klorkoncentration på 2,5 procent.

Hos Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling ved Bispebjerg Hospital har man den seneste tid fået flere henvendelser fra rengøringsansatte, der oplever gener efter arbejde med klor. Overlæge Marianne Borritz understreger, at en klorblanding til desinfektion ikke er giftig, men at det alligevel bør undgås i rengøringen.

”Der er ingen langvarige skadelige effekter ved arbejde med klor. Men der kan være kortvarige og ubehagelige gener som hovedpine, svimmelhed, luftvejsirritation og hudirritation. Hvis det er muligt, bør klor helt undgås og skiftes ud med sprit, som ikke giver gener,” siger Marianne Borritz.

Mangel på infektionshygiejnisk viden

Hun tilføjer, at man ved arbejde med klor bør bruge handsker. Hvis man bruger forstøver, bør man kun spraye ned i en klud og ikke direkte på overfladen. Og man må aldrig blande klor med andre produkter end vand, da det kan udvikle farlige klordampe.

Hos FOA oplever man stor forvirring om retningslinjerne. Især efter genåbningen af dagtilbud og skoler er der kommet ekstra tryk på rengøringspersonalet. Det fortæller formand for Kost- og Servicesektoren Pia Heidi Nielsen.

”De henvendelser, vi får, handler især om desinfektion og doseringer af sprit og klor. Nogle steder bruger man ethanol med en alt for høj alkoholprocent, andre steder er det en for høj dosering af klor. Mange medlemmer bliver dårlige og efterspørger åndedrætsværn,” forklarer Pia Heidi Nielsen, som undrer sig over nogle kommuners håndtering af rengøringen.

”Kommunerne er blevet pålagt at sørge for desinfektion og et højt rengøringsniveau. I desperation og mangel på ethanol tyr man til alternative løsninger – med alt for lidt fokus på medarbejderne,” siger Pia Heidi Nielsen.

Myndighed: Kig på deklarationen

Ifølge Statens Serum Institut bør man altid kigge på det medfølgende sikkerhedsdatablad, hvis man er i tvivl om blandingsforholdet. Ifølge serviceassistent Laila Harms Hansen fastholder ledelsen et blandingsforhold på 1:9, selvom deklarationen på de klorprodukter, hun har brugt, anbefaler 1:40. Hun og kollegerne har tidligere forsøgt at råbe ledelsen op, men uden held.

Først efter, at medarbejderne gik til Arbejdstilsynet, ændrede ledelsen på arbejdsprocedurerne.

”På dagtilbudsområdet bruger vi nu sprit. Men mine kollegaer på plejehjemmene bruger stadig klor, og jeg ved, at nogle af dem stadig har gener,” tilføjer Laila Harms Hansen.

Læs også: Mange særligt udsatte beskyttes ikke mod covid-19 på jobbet

Sektorchef: Vi følger retningslinjerne

Ifølge sektorchef for ældre- og sundhedsforvaltningen i Lolland Kommune Søren Wollesen er der ikke noget at udsætte på hverken arbejdsmiljøet eller sikkerhedsanvisningerne i rengøringen.

Han medgiver, at enkelte medarbejdere på ældreområdet har haft gener efter arbejde med klor, men at der er fundet løsninger for disse medarbejdere.

”Det handler om, at enkelte medarbejdere har det svært især med lugten. De har allergiske reaktioner, og vi har derfor instrueret dem i at bruge mindre klor og mere vand og sæbe – blandt andet på deres ansigtsvisir. Generelt har vi et højt niveau, hvad angår arbejdsmiljø, og det er et område, vi følger nøje,” siger Søren Wollesen.

Den klorkoncentration, I anvender, er ifølge Statens Serum Institut dobbelt så kraftig som det anbefalede. Hvad siger du til det?

”Det er ikke korrekt. Jeg holder mig til de vejledninger, vi får af vores hygiejnesygeplejerske, og så vidt, jeg ved, er vi inden for skiven i forhold til de officielle anbefalinger om doseringer.”

I er gået over til at bruge sprit som desinfektion i dagtilbuddene. Hvorfor så ikke på plejehjemmene?

”Vi fik ekstraordinært mulighed for at købe en mængde sprit, som vi har valgt at bruge i dagtilbuddene. Men der er stadig ikke sprit nok til vores efterspørgsel desværre. Det er bestemt ikke morsomt at skulle skifte til nogle produkter, som vi ikke er vant til, men vi er meget opmærksomme på, at der bliver brugt de rigtige blandingsforhold,” siger Søren Wollesen og tilføjer, at kommunen så vidt muligt bruger engangswipes med en blanding af klor.

Hos Statens Serum Institut fastholder overlæge ved Statens Serum Institut og ekspert i infektionshygiejne Elsebeth Tvenstrup Jensen, at stofmængdekoncentrationen bør ligge på omkring 1.000 ppm.

”Jo højere den stofmængdekoncentration, man arbejder med, er, desto større er risikoen for at opleve ubehag omkring luftvejene. Luftvejene kan føles tætte, og kan man få irritationshoste. Det gælder især for astmatikere og især, hvis man arbejder med produktet i lang tid uden udluftning,” siger Elsebeth Tvenstrup Jensen.

Nye retningslinjer om rengøring i dagtilbud

Sundhedsstyrelsen har 20. april ændret retningslinjerne om desinfektion i dagtilbud fra ’skal’ til ’kan’.

Hvor det tidligere var pålagt at afspritte alle kontaktpunkter og overflader som håndtag, gelændere, trykknapper og armaturer på toiletter, pc-tastaturer og arbejdsborde samt legetøj, kan det nu gøres af ud fra et forsigtighedsprincip.

Sundhedsstyrelsen anbefaler som udgangspunkt grundig og hyppig rengøring med vand og sæbe. Rengøringen kan suppleres med desinfektion af kontaktpunkterne, men i de fleste tilfælde vil vand og sæbe være tilstrækkelig, skriver styrelsen. Med hyppig rengøring med vand og sæbe samt ekstra fokus på håndhygiejne vil smitterisikoen være lille.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev