Annonce

Dagplejer Tina Hansen

Tema: Coronavirus

Dagplejere og pædagogisk personale før genåbning: Vi glæder os - og er lidt bekymrede

Her deler to dagplejere, en pædagogisk assistent og en pædagogmedhjælper deres tanker om den hverdag i en coronatid, der venter, når de i næste uge vender tilbage til arbejde.

Annonce

Dagplejer Tina Kærsgaard Hansen glæder sig til at komme tilbage til hverdagen med børnene, selvom hun tror, at det bliver svært at leve op til alle anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Privatfoto

Af Joachim Ploug Hansen
Journalist

Annonce

Forleden præsenterede statsminister Mette Frederiksen den formodede gradvise og kontrollerede genåbning af Danmark, der starter med de mindste børn.

Den 15. april, efter påske, skal alle dagtilbud og klassetrin fra 0.-5. åbne igen, så snart hvert enkelt kommune vurderer det sundhedsmæssigt forsvarligt.

Læs her, hvad status er i din kommune.

Læs også: Ny vejledning: Sådan skal I lege, spise og gøre rent i dagtilbud 

Det betyder, at dagplejere og pædagogisk personale skal forholde sig til en ny hverdag med nye retningslinjer for afstand, kontakt og hygiejne. Her kan du læse Monas -, Majbritts -, Tinas -, og Oles tanker, efter at Sundhedsstyrelsen har præsenteret de vilkår, de skal indrette sig efter.

Mona Saad, dagplejer i Københavns Kommune  

Dagplejer Mona Saad
"Det giver en anden utryghed, når jeg skal åbne mit eget hjem op," siger 41-årige Mona. Privatfoto

Det kom bag på mig, at vi startede med de små. Og jeg må indrømme, at jeg er bekymret for, at mig eller min familie bliver smittet. Det giver bare en anden utryghed, når jeg skal åbne mit eget hjem op.

Lige nu venter jeg på de retningslinjer, jeg får fra Københavns Kommune, for jeg har svært ved at se, hvordan nogle af Sundhedsstyrelsens anbefalinger skal kunne lade sig gøre i praksis. Hvornår har vi tiden til at gøre så grundigt rent, som der er nødvendigt? Og hvordan kan vi undgå at kramme, putte og trøste børnene, når de har behov for det?

Det bliver dejligt at passe børn igen, men på grund af smittefaren så jeg gerne, at det var de store børn, der startede op først.

Læs også: Coronaregler i dagtilbud: Sådan giver du børnene tryghed

Majbritt Himmelstrup, pædagogisk assistent i Børnehaven Bøllehuset, Assens Kommune

Pædagogisk assistent Majbritt Himmelstrup
"Hvis jeg står i en situation, hvor et barn er ked af det, så vil jeg ikke tænke på nogen retningslinjer," siger 48-årige Majbritt. Privatfoto

Jeg glæder mig til at komme på arbejde igen, men jeg frygter også at tage smitten med hjem.

Når jeg i denne her nedlukningsperiode har været ude og gå og møder nogle af børnene, jeg normalt passer, så vil de jo gerne kramme og sige hej. Det er både dejligt, men også lidt svært, for hvad gør man? Min mand er hjertepatient, og jeg vil gerne passe på ham. Samtidig ved jeg også, at hvis jeg står i en situation, hvor et barn er ked af det, så vil jeg ikke tænke på nogen retningslinjer. Børn har brug for den trøst.

Vi har et stort hus med plads til over 70 børn, så der er god mulighed for at dele os i mindre grupper. Men jeg har bare svært ved at se, hvornår vi skal finde tiden til at vaske legetøjet to gange om dagen. Og hvad gør vi, når børnene ikke vil være udenfor, fordi det blæser og regner?

Tina Kærsgaard Hansen, dagplejer i Odense Kommune

Dagplejer Tina Hansen
"Det er børnene, og de ting vi har sammen, som jeg har savnet mest," siger 58 årige Tina. Privatfoto

Jeg glæder mig til at få min hverdag med børnene igen. Det er dem, jeg har savnet mest, og de ting vi har sammen.

Jeg er ikke nervøs for smittefaren, men der er selvfølgelig vaner og rutiner, jeg bliver nødt til at ændre. Det bliver svært at imødekomme Sundhedsstyrelsens anbefalinger, selvom jeg vil gøre mit bedste. Jeg kan for eksempel ikke se, hvordan jeg skal kunne nå at vaske legetøjet to gange dagligt, for jeg skal jo også passe børnene. Derfor tænker jeg at dele legetøjet op i fire portioner, som jeg vil fordele ud over to dage.

Men det sværeste bliver helt klart den fysiske kontakt med børnene, som bliver anderledes. De skal selvfølgelig stadig trøstes, men vi kan nok ikke kindkysse og kramme farvel mere. Og det skal børnene vænne sig til. Jeg tænker rigtig meget over, hvordan jeg så kan kompensere for den manglende nærkontakt, som de er vant til. Om det så er meget mere øjenkontakt, flere store smil, eller noget tredje, må vi finde ud af.

Ole Nørnberg Schmidt, pædagogmedhjælper på Skørping Skole og SFO, Rebild Kommune

Pædagogmedhjælper Ole Schmidt
"På min arbejdsplads har vi ikke nok personale til at fordele børnene i så mange grupper," siger 45-årige Ole. Privatfoto

Lige umiddelbart har jeg svært ved at se, hvordan det kan lade sig gøre. Især i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om grupper på maksimalt fem børn udenfor og to til tre børn indenfor. På min arbejdsplads har vi ikke nok personale til at fordele børnene i så mange grupper.

Vi kommer selvfølgelig til at snakke med børnene om vigtigheden i hygiejne og i at holde afstand. Og den snak er kart lettere for mig, der arbejder med skolebørn end medarbejdere i børnehaver, dagplejere og vuggestuer. Jeg tror dog stadig, det bliver svært. Vi kan for eksempel ikke dele elever op med to meters afstand i et klasselokale. Og hvad gør vi, hvis et barn falder og slår sig? Der er vi jo nødt til at have tæt kontakt for at trøste barnet.

Så jeg er rigtig spændt på at se, hvordan jeg skal håndtere en ny hverdag.

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies