OBS: Indholdet i nedenstående artikel kan have ændret sig, siden artiklen blev publiceret. Se de seneste opdaterede svar her
Som ansat i sundheds- og ældresektoren er der ekstra brug for dig midt i denne coronakrise. Derfor har Fagbladet FOA opsamlet forskellige råd fra Sundhedsstyrelsen, der kan guide dig bedst muligt igennem den.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg selv har været i nær kontakt med en borger eller patient, der er smittet med coronavirus?
Her har du en særlig forpligtelse til efterfølgende at være opmærksom på sygdomssymptomer på coronavirus. Dette kaldes selvmonitorering. Hvis har du mistanke om selv de mindste symptomer, må du ikke komme på arbejde. Og hvis du mærker symptomer, mens du er på arbejde, skal du gå hjem øjeblikkeligt. Når du så er hjemme, skal du opholde dig der, indtil du har været fri for symptomer i 48 timer.
Hvis du besidder en kritisk funktion og mærker symptomer, kan du blive indkaldt til podning for at se, om du er smittet med coronavirus. Hvis du bliver testet positiv, må du ikke møde op på din arbejdsplads før dine symptomer er væk, og tidligst 10 dage efter du mærkede dine symptomer for første gang. Hvis du bliver testet negativ, må du møde op på din arbejdsplads 24 timer efter dine symptomer er væk.
Samtidig har lederen på din arbejdsplads en skærpet pligt til at sende personale hjem, hvis de udviser tegn på luftvejsinfektion eller andre symptomer, der kan give mistanke om coronavirus.
Hvad gør jeg, hvis jeg bliver smittet?
Hvis du arbejder i sundheds- ældre- eller socialsektoren og er blevet syg efter kontakt med en person med bekræftet coronavirus, anbefales det ud fra et forsigtighedsprincip, at du bliver hjemme i 48 timer, efter dine symptomer er gået væk.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg tilhører en særlig risikogruppe?
Først og fremmest så anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du flyttes til en anden opgave, hvis du varetager en funktion med stor smitterisiko. Men den vurdering skal tages mellem dig og din arbejdsgiver. I vurderingen skal der tages stilling til smittefaren ved din nuværende funktion. Der skal tages stilling til mulighederne for andre opgaver, der ikke har samme høje smitterisiko. Og til sidst skal der også tages stilling til, hvordan du selv vurderer din egen tryghed og risiko.
Hvad definerer Sundhedsstyrelsen som nær kontakt?
Hvis man er ansat i sundheds- og ældresektoren, og har været i nær kontakt med et bekræftet tilfælde af coronavirus, gælder der nogle skærpede krav. Men hvad det vil sige at være i nær kontakt:
- Hvis en fra din husstand er smittet med coronavirus
- Hvis du har haft direkte fysisk kontakt, såsom at give hånd, kramme eller kysse, med en person, der er smittet med coronavirus
- Hvis du har haft ubeskyttet direkte kontakt med smittefarlige sekreter fra en person, der er smittet med coronavirus. Det kan for eksempel være, hvis du er blevet hostet eller nyst på.
- Hvis du har stået ansigt-til-ansigt inden for to meter i mere end 15 minutter med en person, der er smittet med coronavirus
- Hvis du har været i et lukket miljø, som eksempelvis et mødelokale eller et klasseværelse i mere end 15 minutter og inden for to meter fra en person, der er smittet med coronavirus
- Hvis du har deltaget i pleje af en person smittet med coronavirus og ikke har benyttet værnemidler på de foreskrevne måder
Hvad kan jeg selv gøre for at undgå smitte?
- Først og fremmest skal du vaske dine hænder med sæbe og/eller bruge håndsprit ofte. Du skal især være opmærksom på at få gjort det, når du for eksempel har spist og været blandt andre mennesker
- Host og nys i dit ærme
- Mindsk den fysiske kontakt ved at undgå at give, kram og kys
- Undgå sociale aktiviteter så meget som muligt. Det kan for eksempel være indkøb, en familiefødselsdag eller fitness
- Vær yderst opmærksom på de mindste symptomer på sygdom
- Bed andre om at tage hensyn
Hvilke symptomer skal jeg være på hos mine borgere og patienter?
- Nyopstået hoste
- Feber
- Vejrtrækningsbesvær
- Sygdom over flere dage
- Manglende bedring
- Forværring af symptomer
Hvem tilhører de særlige risikogrupper?
- De ældre. Her gælder det især dem over 80 år.
- Gravide. På nuværende tidspunkt ser det ikke ud til, at hverken den gravide eller fostret er udsat for særlig risiko. Ud fra et forsigtighedsprincip, da man ved, at gravide generelt er mere modtagelige for infektioner, betragter Sundhedsstyrelsen dog stadig gravide som en særlig risikogruppe.
- Personer med hjertekarsygdom (gælder ikke velbehandlet hypertension)
- Personer med kronisk lungesygdom (gælder ikke velbehandlet astma)
- Personer med nedsat immunforsvar
- Personer med kræft
- Børn med kroniske sygdomme
Er du i tvivl?
Styrelsen for Patientsikkerhed har åbnet en hotline for medarbejdere i sundheds- og ældresektoren samt på socialområdet. Her kan du få svar på dine spørgsmål om COVID-19. Nummeret er 70 20 02 66. Læs mere her
Kilde: Sundhedsstyrelsen