Annonce

Livredder Bitten Kramer underviser et fitnesshold i svømmehal

Bittens gode råd: "Bevæg jer for livet - det er ren win-win"


I Nykøbing Svømmehal på Falster blander arbejdsopgaverne som livredder med fitness og et fokus på folkesundheden.

Annonce

Livredder Bitten Kramer lærte at instruere ved at sidde på bassinkanten og kigge på sin forgænger og tage noter. Men hun støtter FOAs forslag om, at endnu flere servicemedarbejdere bliver svømmebadsassistenter. "Det vil gøre jobbet mere attraktivt," siger hun. Jørgen True

Af Jakob Melgaard
Journalist

Annonce

For Bitten Kramer, teknisk servicemedarbejder i Nykøbing Svømmehal på Falster, byder arbejdsdagen på meget mere end at være livredder - når der vel at mærke ikke er coronakrise og svømmehallen er lukket.

Bitten Kramer er også instruktør på holdene Aquafit og Varmtvandstræning, som er nogle af de aktiviteter, Guldborgsund har indført for at højne folkesundheden i kommunen.

”Det er jo derfor, jeg kan lide at gå på arbejde. Så flyver tiden. Man snakker, man kommer i godt humør, og man lærer gæsterne at kende mere og mere. Og de er altid glade, når de kommer, for nu skal de lave noget,” siger Bitten Kramer, der også er arbejdsmiljørepræsentant og senest også har fået status som erhvervslivredderdommer.

Guldborgsund er med i kampagnen ’Bevæg dig for livet’, der har som mål, at 75 procent af danskerne i år 2025 skal være fysisk aktive. Det giver trængsel i svømmehallen: På tider af døgnet, hvor der førhen var god plads i vandet, har kommunen indført aktiviteter for blandt andre babyer, gravide, ældre, ikkesvømmere og så videre.

Læs også: FOA har en plan: Sådan redder vi folkesundheden

Mange livsstilssygdomme

”På Lolland-Falster ligger vi over gennemsnittet for overvægt og inaktivitet, og det fører jo til alle de livsstilssygdomme, som vi gerne vil til livs som samfund,” siger kulturudvalgsformand Martin Lohse, Guldborgsundlisten.

Projektet "Bevæg dig for livet" tog fart længe før coronakrisen og var med til at give Bitten Kramer en både mere travl og mere givende arbejdsdag. Der kom nemlig flere gæster i butikken, og det var skønt:

”Det er win-win: De får bevæget sig, og vi får noget at lave,” siger Bitten Kramer.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev