Annonce

SOSU-assistent Christina Skafte

Tema: Coronavirus

Christina besvarer corona-opkald: Jeg skal vurdere, om patienten skal sendes videre

Social- og sundhedsassistent Christina Skafte har som ansat i en lægepraksis allerede modtaget opkald fra borgere, der frygtede, at de var blevet smittet med corona-virus.

Annonce

Siden januar, hvor de første tilfælde af corona-virus kom frem i,  har de hos Christina Skaftes lægepraksis forberedt sig på, hvordan de skal håndtere potentielle borgere, der er smittet med coronavirus. Jørgen True

Af Joachim Ploug Hansen
Journalist

Annonce

Meldingen om, at den første dansker er blev smittet med coronavirus, har medført opkald til landets lægepraksisser fra borgere, der er bekymrede for, om sygdommen også har ramt dem. 

 

En af dem, der har modtaget opkald, er social- og sundhedsassistent Christina Skafte. Hun arbejder i en lægepraksis i Hvidovre.

Torsdag modtog hun sine tre første opkald, men i ingen af tilfældene var der reel grund til at frygte, at der var tale om coronavirus.

Ligesom snakken om coronavirus har fyldt mange steder i Danmark, så har det også gjort det på Christinas arbejdsplads.

 

“Vi har brugt både vores formiddagspause og frokostpause på lige at vende, hvordan vi håndterede opkaldene. Det er jo nyt, og det fylder meget lige nu,” siger Christina.

 

Fuld klædt på

 

Christina fortæller, at på hendes arbejdsplads begyndte de allerede i januar, da de første tilfælde af corona-smittede blev kendt, at snakke om, hvordan de skulle håndtere mulige coronavirus-patienter. I de seneste to uger, har hun været “fuld klædt på”, hvis nogle skulle ringe.

 

Der er nemlig nogle klare retningslinjer, der skal følges, såsom at spørge ind til, om patienten har været udenlands, har feber over 38 grader og har symptomer i luftvejene. Det kan for eksempel være hoste og åndenød. Alle vurderinger bliver dog taget ud fra den enkelte patient.

 

“Det kan jo være, at de har andre sygdomme, eller at de er ældre mennesker, hvilket jo gør dem svagere,” siger Christina.

 

Hun er ikke selv bange

 

Christina er umiddelbart ikke selv bekymret for corona-virussen. 

 

“Man kan jo sidestille det med en slem gang influenza,” siger hun.

 

Alligevel forstår hun godt dem, der er bekymrede. Derfor er det også vigtigt for hende at få beroliget de borgere, der ringer ind til hende.

 

“Hvis der er noget, der overhovedet giver mistanke, så vil jeg meget hellere bruge fem minutter ekstra på at få en læge med på opkaldet. Det beroliger også dem,” siger Christina.

 

Stort ansvar

 

Det gør også, at hun føler sig godt tilpas med at være den første, der skal håndtere de bekymrede borgere, der ringer ind og frygter, at de er smittet med coronavirus.

 

“Jeg ved, at jeg har en læge i ryggen, og i sidste ende er det en lægelig vurdering.”

 

Alligevel er Christina også bevidst om, at det er et stort ansvar, hun har.

 

“Som social- og sundhedsassistent hører jeg tit fra læger: ‘Det behøver du ikke at tage dig af.’ Men det er jo klart, at når jeg er den første, der har patienten i røret, så føler jeg et stort ansvar. Det er mig, der skal vurdere, om patienten skal sendes videre,” siger Christina Skafte.  

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev