Den 62-årige rengøringsassistent Susanne Høier har fået en tidlig julegave - og ikke en god en af slagsen: Hun er nemlig blevet indstillet til fyring efter 13 års ansættelse i Tårnby Kommune.
Fyringen kommer i kølvandet på tre år med højt sygefravær og perioder på nedsat tid, der skyldes slid efter mange års fysisk hårdt arbejde. Slid, som har sendt Susanne på operationsbordet to gange: Første gang for et par år siden, hvor hun fik opereret sit knæ. Senest i oktober, hvor hun blev opereret i sin højre skulder.
Siden operationen den 23. oktober har hun været sygemeldt og haft armen i slynge. At sygemeldingen ville ende med en fyring, har Susanne hele tiden haft på fornemmelsen. Men det kommer bag på hende, at den falder allerede nu.
“Jeg var godt klar over, at jeg ville få kniven på et tidspunkt, men jeg havde regnet med, at der ville gå længere tid,” siger Susanne, som i første omgang tog fyringen meget pænt.
“Lige da jeg fik det at vide, tænkte jeg: ‘Nå ja, det er jo sådan, det er.’ Men dagen efter ramte det mig som en mavepuster, og jeg blev rigtig ked af det. Pludselig kom det bare meget tæt på: Nu er jeg rent faktisk indstillet til fyring,” siger hun.
Bøn til statsministeren
Det er ikke første gang, at Fagbladet FOA besøger Susanne. Op til FOAs kongres i oktober dette år havde hun en stor appel til statsminister Mette Frederiksen, som skulle holde kongressens åbningstale:
Giv nedslidte ret til tidlig pension.
I referatet fra Susannes tjenstlige samtale lyder begrundelsen for fyringen, at “fraværsmønstret og det høje sygefravær bevirker, at det ikke længere er muligt at få driften til at fungere”, og “at udsigterne til hurtig tilbagevenden ikke er til stede.”
Siden 2017, hvor smerterne i knæet begyndte at tage til, har hun haft 199 sygedage samt to perioder på nedsat tid: En periode på to måneder efter operationen i knæet. Og en periode på 15 dage efter hun i efteråret 2018 fik sin skulderskade, da hun sprang en sene.
“Det er mange sygedage og nogle lange sygeperioder, jeg har haft. Så jeg kan godt forstå, at de er nødt til at fyre mig. Men jeg har jo ikke selv valgt at være så meget syg. Det er arbejdet, som har slidt mig ned,” siger Susanne.
Hun har tidligere været til to sygesamtaler ved kommunen på grund af det høje fravær. Her har hun også fået besked om, at hendes sygefravær kunne ende med ”en indstilling til afsked,” som det står i referatet fra en af samtalerne. Siden en opfølgningssamtale i januar 2019 har Susanne dog ikke været til nogen sygesamtaler, men passet sit job på trods af smerter.
“Jeg var bange for at blive fyret, så jeg bed smerterne i mig og tog panodiler, når jeg kom hjem. Lige indtil skuldersmerterne blev så voldsomme, at jeg måtte kaste håndklædet i ringen,” siger hun.
Kommune: Kigger på det samlede billede
Derfor er Susanne overrasket over, at hun denne gang ikke blev indkaldt til en sygesamtale, men kom direkte til en tjenstlig samtale.
Hos Tårnby Kommune forklarer personalechef Helle Poulsen, at kommunen “altid træffer en beslutning ud fra det samlede billede.”
“Vi har en fraværspolitik, og gennem samtaler vurderer vi individuelt sagerne. Og selvfølgelig skal vi tage hensyn til medarbejderne, men vi har også en drift at tage hensyn til,” siger Helle Poulsen, som ikke ønsker at kommentere yderligere på Susannes sag, da kommunen ikke udtaler sig om enkeltsager.
Hun vil derfor heller ikke forklare nærmere, hvorfor Susanne denne gang ikke var til sygesamtale forud for den tjenstlige samtale.
“Min krop er slidt nu”Lige nu bekymrer Susanne sig ikke ret meget om fremtiden. Hendes fyringsindstilling er på nuværende tidspunkt til partshøring, og når opsigelsen lander - formentlig i løbet af januar - har hun seks måneder med løn. Til november 2020 kan hun gå på efterløn.
“Hvad der skal ske derimellem, kan jeg ikke overskue lige nu. Det må jeg tage, som det kommer,” siger Susanne, som tidligere er blevet præsenteret for muligheden for at få seniorpension som alternativ til efterløn.
Selvom hun synes, det er hårdt at blive fyret, er hun okay med, at hun ikke længere skal være på arbejdsmarkedet.
“Min krop er virkelig slidt nu, så den har godt af at få noget ro. Jeg ved godt, at jeg ikke kan holde til at arbejde med rengøring længere. Det har jeg også min læges ord for. Men jeg kommer virkelig til at savne min hverdag og det sociale samvær med alle mine kolleger og børnene,” siger Susanne.
I de seneste tre år har hun gjort rent i en daginstitution hver morgen fra klokken 04.30 til omkring klokken 09.00, hvorefter hun er kørt videre til en fritidsklub og fortsat rengøringsjobbet frem til middagstid.
Kommunen har umiddelbart fulgt reglerne, da de varslede Susanne fyret. Hendes sygefravær har været højt, og kommunen har forsøgt at imødekomme hende ved at give hende nedsat tid, og der har været holdt de påkrævede sygesamtaler. Det forklarer Mimi Bargejani, næstformand ved FOA KLS, som sidder med Susannes sag.
“Der er selvfølgelig aldrig rart, når nogen bliver fyret - heller ikke i Susannes tilfælde. Men når man kigger på forløbet, har kommunen ikke handlet uretmæssigt,” siger hun.
Hun mener dog, at det vil være gavnligt, hvis kommunerne generelt arbejder mere bevidst på at fastholde medarbejdere gennem en seniorordning, der tager hensyn til mange års fysisk slid - noget man også kunne have gjort i Susannes tilfælde.
“Det er beklageligt, at man ikke har taget initiativ til at se på mulighederne for at kunne fastholde Susanne i hendes arbejde, før hun er blevet så nedslidt, at hun ikke længere kan være i faget. Der bør arbejdes meget mere målrettet på at skabe stillinger med varierende opgaver, så man ikke ender med at blive nedslidt, før man når folkepensionsalderen,” siger Mimi Bargejani.
Derfor er det ifølge hende vigtigt, at medlemmer tager kontakt til deres tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant og deres lokalafdeling, længe før de ender med at være helt slidt ned, da det desværre tager lang tid at få en arbejdsgiver til at indgå aftaler om seniorpolitik.
Nødråb for næste generation
Selv er Susanne fortrøstningsfuld og tager en dag ad gangen. Men hun håber stadig, at hendes bøn til statsminister Mette Frederiksen bliver hørt, så tidlig tilbagetrækning kan komme til at gælde for den generation, som også hende kollega og datter, Helle, tilhører.
“Jeg kan med sikkerhed gå på efterløn om et år. Den mulighed har min datter ikke. Så mit nødråb gælder næste generation,” sagde Susanne til Fagbladet FOA i oktober.