Annonce

Medlemmer giver pæne karakterer til Fagbladet FOA


En ny læserundersøgelse viser bred tilfredshed med Fagbladet FOA blandt læserne. En del yngre medlemmer af FOA efterlyser dog mere spræl og flere unge ansigter. Andre ønsker mere ro og enkelthed i layoutet.

Annonce

Mange af Fagbladet FOAs læsere er glade for fagbladet, viser ny undersøgelse. Men der er plads til forbedring. Fagbladet FOA

Af Gitte Hejberg
Journalist

Annonce

Mere end fire ud af fem FOA-medlemmer har et godt eller endda et rigtigt godt indtryk af deres fagblad.

“Mange oplever, at Fagbladet FOA har både berettigelse og relevans,” konkluderer analysebureauet Epinion, der har gennemført den nye læserundersøgelse af fagbladet.

Mange læsere synes, at bladets artikler er vigtige, og at journalistikken klæder dem godt på til mødet med borgerne, kollegerne og cheferne.

Læs også: Tillidsfolk tilfredse med højere lønstigninger end i staten – men hvorfor gives den i procenter?

Alligevel er det ikke alle, der får læst så meget i bladet, som de føler, de burde. Det kan skyldes, at de har en travl hverdag. Eller at de savner flere konstruktive artikler eller flere unge interviewpersoner. For andre handler det mere om layoutet med de mange noter, som de oplever som forvirrende.
83 

procent af Fagbladet FOAs læsere har et godt eller meget godt indtryk af fagbladet.

Kilde: Læserundersøgelse af Fagbladet FOA, Epinion 2019.

Medlemmer gør bladet bedre 

Fagbladet FOA inviterede 10.000 tilfældigt udvalgte medlemmer til at deltage i læserundersøgelsen. En fjerdedel – helt præcist 26 procent – sagde ja, og siden har yderligere 21 medlemmer stillet op til grundige interviews i såkaldte fokusgrupper.

Næste år udkommer Fagbladet FOA med et nyt look og friske artikelformater, og her bruger vi de mange gode input som inspiration – i håbet om, at endnu flere får lyst til at læse med og måske også vil gemme bladet lidt længere.

Læs også: Vold og trusler er hverdag i psykiatrien

Færre numre fra 2020

Næste nummer af det trykte Fagbladet FOA udkommer i begyndelsen af marts - en smule senere end normalt.

Det skyldes, at vi næste år reducerer antallet af udgivelser fra otte til seks blade. Det sker på baggrund af en beslutning i FOAs hovedbestyrelse om besparelser på budgettet.

Du kan fortsat læse nyheder fra fagbladet i det ugentlige nyhedsbrev (se nederst på denne side) og på Fagbladet FOAs Facebookside.

Det siger læserne

"Jeg vil gerne have de triste historier også, for dem møder vi jo også ude i virkeligheden. De skal bare ikke være på forsiden. Måske på side 2, så det ikke er det første, man ser."

  • Dagplejer, 25 år.

"Det er meget sjældent, at jeg oplever positive historier på mit arbejde, som ville kunne være med i serien #glemmerdigaldrig. Derfor er det bekræftende at kunne læse om andres oplevelser."

  • Parkeringsvagt, 56 år.

"Jeg ved simpelthen ikke hvor jeg skal starte, eller hvad jeg skal fokusere på, når jeg kigger på denne side. Derhjemme ville jeg nok have tænkt 'åhhh' og bladret videre eller opgivet."

  • Social- og sundhedshjælper, 56 år.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev