Annonce

Børn på legeplads. Foto: Iben Gad

Færre studerende skaber problemer for minimumsnormeringer

Af Astrid Graugaard Ingemann
Journalist

Den nye finanslov afsætter penge til minimumsnormeringer. Men antallet af ansøgere til pædagoguddannelsen er faldende, og det kan gøre det svært at fylde normeringerne ud, lyder det fra næstformanden for Danske Professionshøjskoler.

Annonce

Siden foråret har forældre, pædagoger og politikere kæmpet for bedre normeringer i de danske daginstitutioner. Skal de ekstra hænder være uddannede pædagoger, opstår der dog et problem, da færre vælger pædagoguddannelsen. Iben Gad

Af Astrid Graugaard Ingemann
Journalist

Annonce

Med den nye finanslov afsættes der 500 millioner kroner i 2020 til at indføre minimumsnormeringer i landets vuggestuer og børnehaver. Beløbet stiger årligt frem mod 2025, hvor der bliver afsat 1,6 milliarder kroner. 
 
Men nu kommer næste udfordring: At finde nok uddannet pædagogisk personale. 
 
En analyse fra Danske Professionshøjskoler viser nemlig, at alene det øgede børnetal vil kræve 7.250 flere pædagoger i 2025 set i forhold til niveau 2017. Og skal normeringen leve op til kravet om højst seks børn per voksen i børnehaver og højst tre børn per voksen i vuggestuerne, stiger antallet til 9.400 pædagoger.
 

Læs også: Borgmester: Minimumsnormeringer behøver ikke koste forældrene kassen

Behovet for flere pædagoger harmonerer dog ikke med det faldende antal, som vælger uddannelsen, forklarer Camilla Wang, næstformand for Danske Professionshøjskoler.
 
“Indfører man minimumsnormeringer med krav om, at det skal være pædagoguddannet personale, så kommer vi til at kigge ind i en stor mangel på pædagoger. Får vi ikke uddannet flere, er der altså ikke nok pædagoger til at fylde minimumsnormeringer ud. Det er stærkt problematisk,” siger hun.
 
I 2019 søgte 5.957 ind på pædagoguddannelsen. Det er to procent færre end året før. Og det laveste siden 2011. Skal skuden vendes, kræver det ifølge Camilla Wang, at uddannelsen gøres mere attraktiv ved blandt andet at øge antallet af undervisnings- og vejledningstimer.  
 
Derudover peger hun på en anden væsentlig årsag til, at antallet af unge, som vælger pædagoguddannelsen, har været faldende. 
 
“Der har været meget kritisk omtale og kritiske udsendelser om pædagogfaget. Jeg kan godt forstå, at det har afskrækket nogle unge. At de tænker: ‘Åh nej, det er ikke et arbejdsmarked, jeg skal ud på’. Så vi bliver nødt til også at få talt om pædagogers arbejde på en god måde,” siger Camilla Wang. 
 
Optaget på pædagoguddannelsen skal ifølge analysen fra Danske Professionshøjskoler de næste to år øges med 111 procent i forhold til 2018, hvis minimumsnormeringer skal være fuldt indfaset i 2025.

Kilde: KOT Hovedtal 2019, Uddannelses- og Forskningsministeriet Egen illustration
Brug for kvalitetsløft
Hos FOA mener pædagogisk sektorformand Kim Henriksen, at det er bekymrende, at færre unge vælger pædagoguddannelsen, når der med minimumsnormeringerne bliver brug for flere hænder i daginstitutionerne.
 
Det er dog en mærkesag for FOA, at disse hænder også er fagligt kompetente til at løfte den pædagogiske opgave, lyder det fra sektorformanden.
 
“Vi har et ønske om, at der sker et kvalitetsløft på hele området. Det gælder både i forhold til kompetenceudvikling af nuværende medarbejdere og i forhold til at forbedre uddannelserne,” siger Kim Henriksen. 
 
Derfor synes han også, det er rigtig positivt, at der med den nye finanslov afsættes flere midler til pædagoguddannelsen, så kvaliteten kan løftes. Udover de 127,5 millioner kroner, som i 2019 blev afsat til at løfte pædagoguddannelserne, kommer der et såkaldt taxameterløft til pædagoguddannelsen på 43 millioner kroner i 2023.
 
I de beregninger, som analysen fra Danske Professionshøjskoler bygger på, antages det, at minimumsnormeringerne udelukkende skal løftes af pædagoger.  
 
Ifølge Camilla Wang kan skal man derfor kigge andre veje, hvis man vil sikre at få mere pædagogisk personale i daginstitutionerne. Én af de veje er at trække på de pædagogiske assistenter.
 
Dét synspunkt deler Kim Henriksen.
 
“De pædagogiske assistenter er meget kvalificerede og kan bidrage positivt til børns udvikling. Og så er de rigtig gode til at arbejde aktivitetsbaseret. Så de skal afgjort tænkes ind minimumsnormeringer - ellers har vi ikke hænder nok,” siger han.
 
Loftet skal undersøges
På den pædagogiske assistentuddannelse er der dog også sket et markant fald af optagne til grundforløbet, som er den første del af uddannelsen. 
 
I 2016 blev 3.303 optaget, mens antallet i 2018 var faldet til 1.034. Dette skyldes ikke manglen på ansøgere, men derimod at man i 2016 lavede et loft for, hvor mange pædagogiske assistenter, der skal uddannes, fordi en stor del gik ledige.
 
Men efter finansloven er landet, og lovbundne minimumsnormeringer er blevet en realitet, indleder FOA nu dialog med KL om den såkaldte dimensioneringsaftale. 
 
“Det er en god anledning til at tage det op igen. Der skal kigges på det antal elever, der er på uddannelsen, men der skal også kigges på arbejdsgivernes ansvar for at ansætte de pædagogiske assistenter,” siger Kim Henriksen.
 
 
Mange færdiggør uddannelsen
Selvom færre søger ind på pædagoguddannelsen, gennemfører pædagogstuderende deres studie en smule oftere, end det er tilfældet for de studerende på landets øvrige mellemlange videregående uddannelser. Det viser tal fra Danmarks Statistik. 
 

Læs også: Pædagogisk assistent efter tv-eksperiment: 'Overraskende grelt'

”For årgangen, der startede i 2013, kan vi se, at det var lidt over 70 procent af de pædagogstuderende, der gennemførte studiet. På de øvrige mellemlange uddannelser var det cirka 64 procent,” siger Nikolaj Larsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik, i en pressemeddelelse. 

Finanslovens vigtige pædagogiske punkter

- Til minimumsnormeringer afsættes der 500 mio. kr. i 2020, 600 mio. kr. i 2021, 800 mio. kr. i 2022, 1.200 mio. kr. i 2023, 1.400 mio. kr. i 2024 og 1,6 mia. kr. i 2025, så kommunerne løbende øger normeringerne. Målet er, at minimumsnormeringer fuldt indfaset skal sikre, at der maksimalt er 3 børn per voksen i vuggestuer og 6 børn per voksen i børnehaver. 

- Der er afsat 127,5 mio. kr. i 2019 til et løft af pædagoguddannelserne. Herudover prioriteres et taxameterløft til pædagoguddannelsen på 43 mio. kr. i 2023. Kvalitetsløftet svarer samlet set til, at undervisningstaksten på pædagoguddannelsen øges, så den over perioden 2020-2023 cirka ligger på niveau med undervisningstaksten på læreruddannelsen. 

- Man videreføre puljen til flere pædagoger og pædagogiske assistenter til institutioner med mange 0-2-årige sårbare og udsatte børn på ca. 242 mio. kr. årligt i 2020 og frem samt puljen til flere pædagoger til institutioner med mange børn i udsatte positioner på ca. 86 mio. kr. årligt i 2020 og frem. Puljerne supplerer de afsatte midler til minimumsnormeringer.

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies