Den socialdemokratiske regering vil øge den periode, hvor arbejdsgiverne alene skal betale for deres ansattes sygdom fra 30 til 40 dage. Først efter dette tidspunkt skal de kunne få sygedagpenge-refusion, foreslår regeringen i sit Finanslovsforslag for 2020.
Forslagets formål er ifølge regeringen, at det skal tilskynde arbejdsgiverne til at forbedre arbejdsmiljøet.
Men på mange offentlige arbejdspladser som plejehjem, daginstitutioner og sygehuse kan forslaget have den modsatte effekt.
Småpenge er også vigtige
En ny beregning fra FOA viser for eksempel, at forslaget alene på social- og sundhedsområdet vil koste omkring 45 millioner kroner, svarende til cirka 120 fuldtidsansatte på området.
En gennemsnitskommune vil miste cirka en halv million kroner på social- og sundhedsområdet, men selv små beløb har stor betydning her, mener Torben Klitmøller Hollmann, der er formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA.
”Ældreområdet er så udsultet, at også småpenge er vigtige. Der er brug for flere penge, og så nytter det jo ikke noget, at man fjerner penge. 100.000 kroner mindre på et plejehjem kan for eksempel betyde, at der skal skæres i efter- og videreuddannelse, eller at man må skrue på normeringen,” siger han.
SF støtter forslaget
Regeringsforslaget er blevet afvist af Radikale Venstre, men får forskellige grader af opbakning fra de to andre støttepartier, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.
SF støtter regeringens forslag, også selv om det kan koste kroner på nogle af de offentlige arbejdspladser, som partiet ellers gerne vil give ekstra penge.
”Det er to forskellige diskussioner. Det bliver umuligt at lave politik, hvis vi hver gang skal opdele mellem privat og offentligt. Når vi laver love, så gælder de på begge områder,” siger beskæftigelsesordfører Karsten Hønge.
Han forventer, at forslaget på både det offentlige og det private område vil motivere arbejdsgiverne til at skabe bedre arbejdsmiljø.
Både godt og skidt
Enhedslisten mener, at forslaget rummer både fordele og ulemper.
”Vi ville aldrig selv havde fremsat det forslag, men vi vil heller ikke hælde det ned ad brættet, hvis regeringen insisterer,” siger arbejdsmarkedsordfører Jette Gottlieb.
Hun er især bekymret for, at forslaget kan give udsatte grupper problemer med at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Men hun ser lige som SF muligheder for, at arbejdsgiverne vil investere mere i godt arbejdsmiljø.
”Og så kan jeg da godt få øje på det selvmodsigende i forhold til kommuneaftalen, der tilfører ekstra midler til ældreområdet,” siger hun.
Fakta: Sådan ser FOAs regnestykke ud
FOA har regnet på, hvad det vil koste for en gennemsnitskommune at udvide den arbejdsgiverbetalte sygedagpengeperiode fra 30 til 40 dage på SOSU-området.
Da kommunerne ikke har opgjort sygefravær for perioden 30-40 dage, er det en udregning med afsæt i perioden 29-56 dage, hvor fraværet antages at være ligeligt fordelt i hele perioden.
Udregningen viser, at pr. fuldtidsbeskæftiget social- og sundhedspersonale vil det koste 0,6 dagsværk ekstra på et år at udvide den arbejdsgiverbetalte sygedagpengeperiode fra 30-40 dage.
Med en bruttomånedsløn på 31.810 kroner vil betyde følgende ekstraudgifter:
• 641 kroner pr. fuldtidsansat social- og sundhedspersonale i kommunen pr. år
• 44.639.908 kroner for fuldtidsansat social- og sundhedspersonale samlet set i kommunerne pr. år
• 455.509 kroner i gennemsnit for fuldtidsansat social- og sundhedspersonale for hver kommune.
Fraværet er opgjort med afsæt i dagsværk og fuldtidsbeskæftigede. Det vil sige, at der tages udgangspunkt i en 5-dages arbejdsuge uden lørdage, søndage og søgnehelligdage, samt ét dagsværk defineret som 7,4 timer. En fuldtidsbeskæftiget defineres som en helårsansat på 37 timer om ugen.
I beregningen er det lagt til grund, at at kommunerne ikke kompenseres for ekstraudgiften via den såkaldte DUT-ordning (Det Udvidede Totalbalance Princip).
Kilder: FOA og Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL)