Annonce

Tema: Kongres 2019

Ny ledelse i Teknik - og Servicesektoren vil have mere handling

Af Morten Bruun
Journalist

Mindre snak og mere handling skal være parolen i Teknik- og Servicesektoren. En af de vigtigste opgaver i den kommende periode bliver at sikre en ganske særlig faggruppe en endnu bedre uddannelse. Og det bliver med Thomas Brücker som sektorens nye næstformand.

Annonce

“Jeg brænder for at gøre en forskel for mennesker. Og ikke mindst gøre en forskel for dem, som hver dag hjælper andre mennesker,” siger Thomas Brücker (th.) – en rørt, ny næstformand for Teknik- og Servicesektoren i FOA.  Malte Kristiansen

Af Morten Bruun
Journalist

Annonce

“Vi skal tilbage til rødderne.”

Sådan lød den klokkeklare parole, da Reiner Burgwald, formand for Teknik- og Servicesektoren i FOA, på sektorens årsmøde satte retning for de næste års faglige indsats.

Sektorens knap 10.000 medlemmer spænder vidt og favner alt fra reddere og brandmænd til tekniske servicemedarbejdere og p-vagter, og bag parolen kan de forvente en faglig ledelse, som siger ʽmindre snak, mere handling’.

“Hvis vi stadig skal have en plads i medlemmernes bevidsthed, skal vi kæmpe endnu mere for, at de får bedre vilkår og resultater,” understregede Reiner Burgwald.

Læs også: Få 25.000 kroner til uddannelse

Brandmand ny næstformand

På årsmødet skulle deltagerne vælge en ny næstformand som afløser for Jan Nonboe, der går på efterløn. Og valget faldt på den 45-årige Thomas Brücker, der kører ambulance og brand i Hovedstadens Beredskab – og med stemmerne 47 mod 25 vandt posten i kamp med Hans Pedersen fra FOA Vestsjælland.

“Jeg er meget beæret og ydmyg,” sagde Thomas Brücker, da han – tæt på rørt – kvitterede for valgkampen, takkede for valget og i øvrigt præsenterede nogle af sine mål som næstformand:

“Teknik- og Servicesektoren består af mange små faggrupper, der let kan blive overset i kommunerne. Det skal vi have lavet om på. Teknik- og Servicegrupperne har jo et kæmpeansvar for at få maskinrummet til at fungere, ” sagde Thomas Brücker, som ud over at være fællestillidsrepræsentant for 500 kolleger blandt meget andet også har sæde i FOA 1’s bestyrelse og plads i Hillerøds kommunalbestyrelse for Socialdemokratiet.

Teknik- og Servicesektorens nye arbejdsprogram – ʽHoldning uden handling er bare ord’ – blev vedtaget enstemmigt på årsmødet, så nu skal det i særdeleshed handle om de rettigheder, der knytter sig til den enkelte overenskomst. Derudover skal der blandt andet også skal kigges på både bestående og nye erhvervsuddannelser, så sektorens faggrupper trygt kan gå en ukendt fremtid i møde. Malte Kristiansen

Læs også: Elever nedlægger undervisningen i protest mod nedskæringer

Kæmper for ny uddannelse

Et af de maskinrum er de kommunale svømmehaller, hvor erhvervslivredderne – hidtil kendt som svømmebadsassistenterne – er en af de grupper i FOA, der kan forvente megen opmærksomhed i den nærmeste fremtid.

I hvert fald ifølge sektorformand Reiner Burgwald, som udpeger indsatsen for en ny uddannelse for de ansatte i de kommunale svømmehaller som en af de vigtigste i de kommende år.

“Formålet er, at erhvervslivredderne med uddannelsen bliver endnu bedre til at håndtere kundekontakt og deltage i den rehabilitering og det forebyggende sundhedsarbejde, der foregår i svømmehallerne. Vores medlemmer kan udfylde en endnu større rolle, hvis de får de kompetencer, ” siger Reiner Burgwald og fortsætter:

“Svømmehallerne er de dyreste bygninger, vi har herhjemme. De er dyre at bygge og dyre at drive, så lad os da for pokker bruge dem. ”

I virkeligheden er ønsket om en særlig uddannelse ikke nyt. FOA har kæmpet for ideen, siden der som forsøg blev etableret en uddannelse for svømmebadsassistenter på erhvervsskolen i Hillerød. Det var i 2012.

“I FOA vil vi gerne gøre uddannelsen landsdækkende. Jeg tror, der potentielt kan tiltrækkes 2.000-3.000 elever. Desværre har det indtil nu været umuligt at trænge igennem til Kommunernes Landsforening, men vi bliver ved og opgiver ikke tanken,” siger Reiner Burgwald og suppleres af Tom Lindberg, der er fællestillidsrepræsentant for godt 120 kolleger i Københavns Kommunes svømmehaller.

“Vi vil så gerne professionalisere vores arbejde, så derfor er uddannelsen en vigtig anerkendelse af vores faglighed, ” siger Tom Lindberg.

Nøgleordet er nærvær

Efter årsmødet blev der sagt behørigt farvel til Jan Nonboe, der blev hyldet for sin faglige indsats. Og hans sidste ønske til sektoren spillede smukt sammen med sektorformandens parole for det faglige arbejde.

“Vi skal huske, at fagbevægelsen startede på arbejdspladserne. Dér skal arbejdet tilbage. Nøgleordet skal være nærvær, ” lød det fra den nybagte efterlønsmodtager.

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies