Annonce

En forbundsformand

Tema: Kongres 2019

FOA: Her er de grupper, der skal have ret til tidligere pension

Af Morten Bruun
Journalist

Nedslidte i de ti mest belastede brancher skal tilgodeses ifølge nyt FOA-forslag. “Det nytter ikke noget, at vi stikker folk blår i øjnene og siger, alle kan være med,” siger FOA-formand Mona Striib.

Annonce

Slagteriarbejdere, frisører, rengøringsassistenter, landbrugsarbejdere, kokke og ansatte i hjemmeplejen er blandt de 10 mest nedslidte faggrupper og derfor mener FOA, at de skal have ret til at gå på pension tre år før den officielle pensionsalder.  Malte Kristiansen

Af Morten Bruun
Journalist

Annonce

Siden Socialdemokraterne for syv måneder siden lancerede sit forslag om tidlig tilbagetrækning, har debatten blandt meget andet drejet sig om, hvilke grupper på arbejdsmarkedet der skal være omfattet af det tilbud.

Det har endnu ikke været muligt at finde en brugbar model, og derfor har formuleringerne kredset om ʽde mest nedslidte’ – uden at der er sat navn på, hvem det er.

Nu kommer FOA som det første fagforbund med et bud på en løsning. Et forslag, som lanceres samtidig med, at statsminister Mette Frederiksen taler på FOAs kongres i Odense onsdag formiddag.

“Vi foreslår, at det er de 10 mest belastede brancher, der bliver tilgodeset,” siger FOA-formand Mona Striib og henviser til det Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs indeks over de brancher, som har den højeste belastning inden for fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

“FOA mener, at det er dét indeks, vi tager afsæt i,” siger Mona Striib. 

Ikke plads til alle

Det betyder, at eksempelvis slagteriarbejdere, frisører, ansatte i hjemmeplejen, rengøringsassistenter, landbrugsarbejdere og kokke skal have ret til at gå på pension tre år før den officielle pensionsalder.

Men det betyder også, at blandt andre dagplejere og pædagoger, som er organiseret i FOA, ikke er omfattet. Det dilemma er Mona Striib klar over.

“I forhold til de penge, der afsættes til en ny ordning om tidlig tilbagetrækning, nytter det jo ikke noget, at vi stikker folk blår i øjnene og siger, alle kan være med. Det kan de ikke, ” siger Mona Striib.

Hensyn til barsel og deltid

Ifølge FOAs forslag skal man have været 40 år på arbejdsmarkedet for at komme i betragtning til tidlig pension. Men man behøver ikke at have arbejdet på fuld tid i alle 40 år. Der skal tages hensyn til, at mange kvinder har haft pause på grund af barsel – eller har været på nedsat tid. 

“Vi ved, at mange af dem, også kan være nedslidte. Det skal der tages hensyn til,” siger Mona Striib, som begrunder FOAs forslag med, at det er på tide at komme med konkrete bud på, hvordan retten til tidlig pension skal fungere.

“Man bliver lidt træt af at høre på, at det er helt umuligt at finde en model. Selvfølgelig er det ikke det,” siger hun.

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies