De højt begavede børn er stærke, så de skal nok klare sig.

Det er en af de mest sejlivede myter om de allerhøjest begavede børn. Og nogle klarer sig også godt. De bliver til astronauter, opfindere, forskere og så videre. Men – og der er et stort men – en ret høj andel af de højt begavede børn mistrives.

Psykolog Ole Kyed har tidligere lavet en undersøgelse, der viste, at 40 procent af de højest begavede børn var i direkte mistrivsel i løbet af deres barndom. Andre undersøgelser har vist en endnu højere andel. 

Foreningen Gifted Children definerer gruppen af højt begavede børn som de fem procent mest intelligente af en årgang vurderet ud fra en iq på mindst 125.

Ole Kyed, som har specialiseret sig i højt begavede børn og deres potentiale og udfordringer, har skrevet forordet til en ny bog om højt begavede børn i dagtilbud. Han oplever nemlig, at mange af de børn ikke bliver stimuleret og udfordret på det niveau, de nu engang er på. Det kan blandt andet føre til indesluttethed/apati eller aggression og udadreagerende adfærd. 

I den sidste gruppe er der mange mindre børn, som bliver undersøgt for adhd eller autisme. Det er i udredningsprocessen, at man finder ud af, at deres ‘diagnose’ er, at de er højt begavede, men måske umodne, eller at deres følelsesmæssige udvikling ikke kan følge med den intellektuelle – det som fagpersonerne kalder, at de er asynkrone. 

“Når et barn ‘løber på væggene’, larmer eller stritter imod at lave enkle, fælles opgaver, kan det være på grund af kedsomhed, fordi de mangler noget, som udfordrer dem, eller at forstå meningen med opgaven,” siger Ole Kyed, der også understreger, at han ikke mener, man behøver test og udredninger for at identificere børnene.  

“De højtbegavede børn er typisk rigtig glade for at tale med voksne, så ved at lytte efter, kan man opdage, hvad de interesserer sig for og understøtte det,” siger han.

Bliver først opdaget i skolealderen

Men i en hverdag med læreplaner, konflikter, madpakker, og hvad der ellers hører til i dagtilbuddene, kan det være svært at svært at spotte, om et barn er udadreagerende eller særligt stille, fordi barnets reelle kompetencer ikke ses. 

For at hjælpe personalet i dagtilbuddene har Pia Ryding, der har en master i uddannelsesplanlægning og har arbejdet som konsulent i Gifted Childred, skrevet bogen ‘Højtbegavede børn i dagtilbud – find dem og udfordr dem’, der udkommer 12. september. 

Hun har selv to højtbegavede børn, som nu næsten er voksne, og var i sin tid med til at starte Gifted Children. 

“De fleste højt begavede børn bliver først identificeret oppe i skolealderen. Men højt begavet er noget, man er – ikke noget man bliver,” siger hun. 

Hun håber, at bogen kan skabe opmærksomhed om emnet, så flere børn bliver opdaget allerede i dagtilbuddene. 

“Mange kommer til at føle sig anderledes og forkerte, når de ikke bliver mødt og forstået. Derfor er det vigtigt for deres trivsel, at vi ser dem, anerkender dem og ikke mindst udfordrer dem allerede, mens de er helt små,” siger hun. 

I bogen er der kapitler målrettet de forskellige aldersgrupper med tjeklister til, hvad der indikerer, om et barn er højt begavet og forslag til, hvordan man så kan udfordre børnene – uden at de skal fjernes fra de andre børn og have specialundervisning. 

“Det kan være noget så banalt som at have puslespil fra børnehaven liggende fremme i vuggestuen, så barnet selv kan udvælge det,” siger hun.