Social- og sundhedsassistent Iben Juul Nielsen møder både pårørende og beboere på friplejehjemmet Sct. Kjeldsgården med empati og engagement. Det er en af grundene til, hun har vundet årets demenspris.
Niels Åge Skovbo
Af
Astrid Graugaard Ingemann
Journalist
Det kom som et chok for Iben Juul Nielsen, da sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke ringede for at overbringe hende nyheden om, at hun har vundet dette års demenspris.
Iben havde tidligere talt med sin leder om at indstille en kollega til prisen og troede, opkaldet handlede om det.
“Jeg blev lidt småstresset, og i mit hoved spolede jeg tiden tilbage for at finde hoved og hale i det. Så det gik slet ikke op for mig, at det var ministeren, jeg talte med, før han sagde: ‘Og det er så dig, Iben, der har vundet’,” fortæller Iben med et lille grin.
“Det havde jeg simpelthen ikke forventet. Men jeg blev glad og meget stolt. Det er super dejligt, at mine kollegaer har indstillet mig til prisen. Når det er sagt, er jeg ansat på et fantastisk sted, hvor jeg har gode rammer at arbejde under,” siger hun.
Den vigtige livshistorie
Friplejehjemmet Sct. Kjeldsgården i Viborg er det sted, Iben arbejder. Det er to af Ibens kolleger, der har indstillet hende til prisen. I indstillingen står der blandt andet:
“Iben har en fantastisk evne for at skabe stjernestunder for vores beboer. Iben laver et stort relationsarbejde og sætter sig altid ind i beboerens livshistorie.”
Netop livshistorien nævner Iben også selv som værende helt central for sit arbejde med beboerne på friplejehjemmet, som alle er ramt af demens.
“Det er meget vigtigt for mig at skabe en god dialog med de pårørende og hente noget frem fra beboerens livshistorie. Så kan jeg altid tage udgangspunkt i den enkelte og arbejde med, at beboeren bliver ved med at føle sin identitet og holde fast i sit jeg,” siger Iben.
Man skal have lyst og mod til at give en del af sig selv, uden at forvente at få noget tilbage.
Til bryllup i Holland
En af de gange, Iben har hjulpet en beboer til at holde fast i sin identitet, var, da hun for fem år siden tog den nu afdøde beboer Maartin Kuijpers med til hans datters bryllup i Holland.
Uden Iben havde Maartin ikke fulgt sin datter op ad rådhusgulvet, fortæller Maartins hustru, Bodil Kuijpers.
“Min datter sagde: ‘Jeg kan ikke blive gift, hvis far ikke er med’. Men jeg kunne ikke magte ham selv. Han var meget dårlig på det tidspunkt. Så det betød rigtig, rigtig meget for os, at Iben tog med, så han kunne få den oplevelse. Jeg kunne se på hans udtryk, at han var til stede indimellem,” fortæller hun.
Det var ikke kun til brylluppet i Holland, at Iben var en hjælp for Maartin og sørgede for, han havde det godt. Også på friplejehjemmet i Viborg gjorde hun en særlig indsats.
“Iben er et fantastisk menneske. Jeg var på plejehjemmet hver dag, og det var rørende at se hende sammen med beboerne. Hvis der er nogen, der har fortjent en pris, så er det hende. Jeg får næsten tårer i øjnene,” siger Bodil Kuijpers.
Lyst til at bruge sig selv
For Iben selv betød det også meget at tage med Maartin og familien Kuijpers til brylluppet
i Holland.
“Det var en fantastisk oplevelse for mig at se ham følge sin datter op af rådhusgulvet. Det var hele turen værd, for jeg kunne se, hvor meget det betød for ham. At han kunne kende sig selv og føle noget af sin gamle identitet. Det er stort, når det lykkes,” siger hun.
Turen til Holland kostede Iben et par dages fritid. Men for Iben handler det om ganske almindelig medmenneskelighed, som også er en af grundværdierne på friplejehjemmet Sct. Kjeldsgården.
“Man skal have lyst og mod til at give en del af sig selv, uden at forvente at få noget tilbage. Og jeg tror, det ligger implicit i mig, at jeg har lyst til det,” fortæller Iben.
"Iben har særlige evner og kan noget helt ubeskriveligt i hendes arbejde med beboerne med demens," står der i indstillingen til demensprisen. Det er tredje gang, at prisen bliver uddelt.
Niels Åge Skovbo
Ibens drive smitter
På Sct. Kjeldsgården har Iben været med til at starte pårørendecafé og pårørendegrupper.
I indstillingen står der, at “hun viser stor forståelse for de pårørende og giver gerne sin viden om demens videre, så de får en større forståelse for deres kæres situation.”
Iben er engageret i at gøre en forskel. Både for beboerne og for de pårørende. Hun er hele tiden parat til at gå den ekstra mil, fortæller Sct. Kjeldsgårdens leder, Pia Østergaard.
“Iben arbejder dedikeret med det, hun er ansat til, og hun gør meget mere, end man kan forvente. Hun er altid nysgerrig på faget, læser faglitteratur og reflekterer over, hvordan det kan bruges i arbejdet med vores beboere,” siger hun.
At Iben har vundet prisen er ifølge Pia Østergaard et pejlemærke for, at friplejehjemmet gør et godt stykke arbejde for demente borgere.
“Det giver os lyst til at gøre mere af det, der er godt for beboerne og de pårørende. Ibens 'drive' smitter af på hendes kollegaer, så de tænker: ‘Hvis Iben kan, så kan vi også’,” siger plejehjemslederen, som er meget stolt over, at Iben har vundet prisen.
Minister: ‘Vi skal huske at værdsætte’
Det var sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke, som overrakte Iben prisen onsdag aften. Han mener, det er vigtigt, at vi værdsætter og anerkender dygtige medarbejdere.
“De gør en stor og uvurderlig indsats for demensramte og deres pårørende ved at give dem meningsfulde og gode oplevelser i en svær tid. De ser det enkelte menneske bag sygdommen. Det er Iben Juul Nielsen et mønstereksempel på,” skriver ministeren i en mail til Fagbladet FOA.
Derfor er ministeren også glad for, at Iben har fået en velfortjent anerkendelse for det vigtige arbejde, hun gør - og som mange andre også gør. I år var 220 ildsjæle nomineret til prisen.
Se, hvordan det gik, da Iben fik besked om, at hun har vundet prisen: