Farveblyanterne og tusserne bliver flittigt brugt i børnehaven Troldehøj i Valby, men særlig én episode har gjort dem til et endnu vigtigere værktøj. I november 2018 oplevede institutionen nemlig et dødsfald, da Bille på dengang fire år mistede sin far.
“Flere gange har vi tegnet tegninger, så børnene fik udtrykt deres følelser og fik vist Bille, at han ikke var alene,” fortæller pædagogisk assistent Ditte Anna Gade Jensen, der har været ansat i børnehaven i syv år.
Læs også: Far til to små piger efter mors pludselige død: Takker børnehus for enestående hjælp
Taler med børnene om at miste
Ditte Anna Gade Jensen og hendes kolleger gik frem efter institutionens sorgplan i forhold til blandt andet at udpege en primær og sekundær kontaktperson til Bille og hans mor. Men de fik også god nytte af deres pædagogiske og menneskelige evner til at være empatiske, lyttende og åbne.
“Vi har talt meget med børnene om, hvad det gør ved én, når man mister nogen, og at det er okay at snakke om det,” siger Ditte Anna Gade Jensen.
Børnene har stillet spørgsmål om alt fra, hvor man kommer hen, når man dør, til hvordan man kan være under gravstenen.
“Mine kolleger og jeg har haft en stående aftale om, at der aldrig må være et forkert tidspunkt at snakke om døden på. Vi må aldrig stoppe med at tale om døden, hvis børnene bringer det op.”
Læs også: Trivselskommission kommer ikke frem til alle løsninger i et mødelokale: Derfor har de brug for dine 'særlige indsigter'
Et magisk øjeblik
Et halvt års tid efter dødsfaldet spurgte Bille, om børnehaven havde lyst til at besøge hans fars gravsted. Den invitation tog Ditte og hendes kolleger straks til sig, fordi de fornemmede, at et besøg ville være godt for Billes sorgproces og for muligheden for at tale om emnet mere generelt med børnene. Det viste sig at være en overordentligt god idé.
“Da vi trådte ind på kirkegården, skete der noget magisk. Der blev helt ro mellem de 22 børn. Ved gravstedet fortalte Bille, hvad han plejede at lave med sin far, mens han levede. Imens stod alle børnene med hinanden i hænderne. Det var så rørende, og situationen var ikke noget, vi kunne have forberedt eller have skrevet ned på forhånd,” siger Ditte Anna Gade Jensen, som efterfølgende lagde billeder fra turen ind i Forældreintra.
Det affødte mange reaktioner fra forældre, som fortalte, at det havde givet nogle gode snakke hjemme ved middagsbordene.
“Mange af børnene vidste ikke før, hvad et gravsted var. Nu har de set ét, og på den måde virker det mindre fremmedgørende. Det gør det også nemmere for Bille at tale om fremadrettet. Og på den måde bliver døden ikke et tabu, for det har ingen gavn af.”