Annonce

Ægtepar går hånd i hånd og lufter deres hund

Tema: Kærlighed på jobbet

Når faglighed og følelser går hånd i hånd

Af Pernille Marott
Journalist

Professionalisme, sund fornuft og ikke mindst en fair procedure er koden til at håndtere de udfordringer, der opstår, når familiemedlemmer bliver en del af samme arbejdsplads, siger erhvervspsykolog.

Annonce

I 2012 blev Gunhild og Brian Thinggaard kolleger i hjemmeplejen i Thisted. Siden 2013 har de også været kærester og er stadig på samme arbejdsplads. Rune Evensen

Af Pernille Marott
Journalist

Annonce

Et lille kys og et kram på fortovet og så ind og være professionelle sammen i Thisted Hjemmepleje. Det har været hverdag for Brian og Gunhild Thinggaard siden 2013, og parret trives med at dele både arbejdsdag og privatliv med hinanden.

De er langt fra de eneste, der nyder at dele arbejdsliv med en ægtefælle eller andre nære slægtninge som eksempelvis børn. Til gengæld er det ikke altid, at omgivelserne nyder, når familiæreforhold bliver blandet sammen på arbejdspladsen.

Læs også: Hr. og fru Thinggaard deler job: Kæresteri stopper ved matrikelgrænsen

Men selvom meget nære relationer blandt kolleger kan skabe problemer, er det ifølge erhvervspsykolog Asger Neumann kun de færreste steder, der har faste regler for, hvordan de håndterer den slags. Som udgangspunkt er det den sunde fornuft, der råder, når faglighed og følelser går hånd i hånd. Han har i 20 år arbejdet med forskning og teori i universitetsregi om parforhold sideløbende med, at han har rådgivet virksomheds teams i konflikthåndtering og mediation.

Gå efter en fair løsning – uden rigide regler

Den pragmatiske tilgang forstår Asger Neumann godt. Han fremhæver en løsningsmodel, hvor en procedure præget af fairness sætter rammen, og hvor man samtidig sikrer et godt arbejdsmiljø og gode kompetencer for arbejdspladsens drift.

“Regler kan være rigide og ødelæggende. De kan betyde, at en leder skal skille sig af med en skattet medarbejder, fordi vedkommende er blevet forelsket i en kollega. For medarbejderen kan reglen betyde, at han eller hun skal skifte arbejdsplads. Derfor vil det mest hensigtsmæssige være en individuel fair procedure, der tager højde for, hvilke potentielle konflikter arbejdspladsen kan løbe ind i, når relationerne bliver tætte. Det skal være fair for lederen, fair for dem, der har relationen – hvad enten det er kærester eller familie – og fair for kollegerne,” siger Asger Neumann.

Læs også: Brødre og brandmænd: Vokset op med blå blink

Ifølge en medlemsundersøgelse fra 2016 har 28 procent af FOAs medlemmer oplevet, at ægtepar eller kærester på en arbejdsplads skaber problemer. Skal man så forbyde kærlighed på jobbet?

“Nej,” siger Charlotte Bredal, arbejdsmiljøkonsulent i FOA: “Man kan ikke forbyde kærlighed. Men man kan opfordre til, at man opfører sig professionelt, taler åbent om det og finder en god løsning for alle på arbejdspladsen. Det samme gælder, når familiemedlemmer arbejder på samme arbejdsplads.”

Husk habiliteten

Hvis din arbejdsplads ikke har retningslinjer for håndtering af familierelationer i samme organisation, kan vejledningen ‘God adfærd i det offentlige’ være med til at lægge de lokale skinner ud.

 

“Vejledningen handler om de grundlæggende regler og principper, der gælder i den offentlige sektor. Særligt habilitetsreglerne bliver afgørende, når familiemedlemmer eller kærester deler arbejdsplads. Reglerne beskytter den ansatte, og de sikrer befolkningens tillid til det offentlige,” forklarer souschef i KL, Steen Ballegaard.

 

Kilde: God adfærd i det offentlige, udgivet af Moderniseringsstyrelsen, Danske Regioner og KL.

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies