Annonce

Dagplejer: Anerkendelse er, når jeg får et kram

Af Rikke Jung Rasmussen
Journalist

For Pernille Arpe-Strøm er anerkendelse alfa og omega. Blandt andet derfor er hun glad for, at hun valgte at blive dagplejer.

Annonce

“Som dagplejer har jeg bedre mulighed for at være nærværende over for alle børn og hjælpe dem i deres udvikling med sprog, motorik og sociale kompetencer. Jeg kan nå hele vejen rundt,” siger Pernille Arpe-Strøm. Jørgen True

Af Rikke Jung Rasmussen
Journalist

Annonce

I dag er der flag og boller på bordet hjemme hos Pernille Arpe-Strøm i Holbæk. Det er nemlig hendes fødselsdag, så der bliver sunget og råbt hurra med hele familien – inklusiv de fem dagplejebørn mellem et og tre år.

Faktisk er det anden gang på en uge, der er fest hos den 42-årige dagplejer. Tidligere på ugen fyldte ét af dagplejebørnene, Gaia, et år, og hun blev selvfølgelig også fejret.

“Hele familien er gerne med rundt om bordet, og både børn og voksne elsker det,” fortæller Pernille Arpe-Strøm.

Læs også: Dagplejere er gladest for deres arbejde

Fagligt tilfredsstillende
Hun er oprindeligt uddannet bevægelsespædagog og har tidligere arbejdet som pædagogmedhjælper i en børnehave. Jobbet som dagplejer er mere fagligt tilfredsstillende, mener hun.

“Jeg har bedre mulighed for at være nærværende over for alle børn og hjælpe dem i deres udvikling med sprog, motorik og sociale kompetencer. Jeg kan nå hele vejen rundt.”

Pernille Arpe-Strøm er ikke ene om at være glad for at være dagplejer. Faktisk er dagplejerne den gruppe i FOA, som er gladest for deres arbejde, viser en arbejdsmiljøundersøgelse.

Anerkendelse er alfa og omega

96 procent af dagplejerne er glade for at gå på arbejde hver dag. Blandt alle medlemmer ligger gennemsnittet på 84 procent. Derudover viser undersøgelsen også, at dagplejerne har bedre tid til at udføre arbejdet tilfredsstillende og føler sig mindre stresset end ansatte i daginstitutioner.

Pernille Arpe-Strøm ved, at hun gør en forskel, når et barn, som er lidt indadvendt i starten, blomstrer op i løbet af få måneder og bliver mere udadvendt. Eller når hun er med til at udvikle børnenes sprog og motorik. Alligevel er det rart at få bekræftelsen fra andre – især fra forældrene og nærmeste leder.

“Når forældrene nævner, hvor glade børnene ser ud, når de henter dem, eller når dagplejelederen bakker mig op i mine pædagogfaglige valg, så bliver jeg ekstra glad. Anerkendelse er alfa og omega,” siger hun.


Læs også: Se hvordan børn får demente til at lege

Et familieforetagende

Efter 15 år i branchen er det efterhånden blevet en livsstil for hende at være dagplejer. Og så betyder det meget, at hendes mand og fire børn mellem otte og 18 år bakker op om hendes valg. Eksempelvis leger hendes egne børn ofte med dagplejebørnene, og hendes mand træder indimellem til med praktisk hjælp.

“Det er et familieforetagende og en livsstil at være dagplejer. Dagplejebørnene er som en del af familien, og resten af familiemedlemmerne er nødt til at bakke op om mit arbejde, ellers fungerer det ikke,” tilføjer Pernille Arpe-Strøm.

Bedre tid til omsorg

  • 86 procent af dagplejerne har i høj eller meget høj grad indflydelse på, hvordan de løser deres arbejdsopgaver. Gennemsnittet for alle medlemmer ligger på 66 procent.
  • 82 procent af dagplejerne mener, at de altid eller ofte har tid nok til at udføre deres arbejde tilfredsstillende. Gennemsnittet blandt alle medlemmer ligger på 46 procent, mens tallet i daginstitutioner og fritidsordninger er lige omkring 30 procent.
  • 6 procent af dagplejerne føler sig i høj eller meget høj grad stresset. Gennemsnittet blandt alle FOAs medlemmer ligger på 20 procent, mens det i daginstitutioner og fritidsordninger er omkring 30 procent, der i høj eller meget høj grad føler sig stresset.
  • 87 procent af dagplejerne er helt eller delvist enige i, at deres arbejde bliver anerkendt af nærmeste leder. Gennemsnittet blandt alle FOAs medlemmer er 69 procent.
  • 2 procent af dagplejerne føler sig hver dag utilstrækkelige, fordi børnene ikke får den omsorg, der ifølge dagplejerne er rimelig. I vuggestuer og børnehaver er det tilsvarende tal 33 procent.

Kilde: FOAs arbejdsmiljøundersøgelse, juni 2019. 3.689 deltog.

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies