Mere pædagogisk personale, minimumsnormeringer, uddannelse og ansættelse af mere sundhedsfagligt personale. Og derudover flere deltidsansatte på fuldtid.
Det er blot nogle af de afsnit fra en
ny regeringsaftale, som kræver mange flere velfærdsansatte.
Bag aftalen står Socialdemokratiet med Mette Frederiksen i spidsen og opbakning fra Radikale Venstre, SF og Enhedslisten.
“Der er lagt op til, at hele velfærdsområdet skal have et løft. Og det er i høj grad frontlinjemedarbejdere i den kommunale velfærd som pædagoger og sosu'er, der nævnes,” siger Laust Høgedahl, lektor på institut for statskundskab på Aalborg Universitet.
“Skal man indfri minimumsnormeringer, skal man have mere pædagogisk personale, for det har vi ikke nu. Det samme gælder sosu-området. Det er en kendt rekrutteringsudfordring, at vi mangler personale nu, og det kommer vi til i lang tid fremover,” siger han.
Han kalder de politiske initiativer en overbygning på de rekrutteringstiltag, der kom med overenskomstforhandlingerne på sosu-området sidste år.
“Man bygger ovenpå med politiske aftaler for at sikre, at vi har de velfærdsmedarbejdere, vi har brug for i fremtiden. Vil man bibeholde den velfærd, vi har i dag, så er vi nødt til at skulle have velfærdsmedarbejdere til at levere, ellers er vi nødt til at lave forringelse,” siger Laust Høgedahl.
Også Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd peger på, at der er brug for flere ansatte, hvis velfærden skal forbedres, som det fremgår af aftaleteksten:
“Det er en styrkelse af velfærden, der ligger i aftalen, og det skal der bruges folk til,” siger Lars Andersen.
Lars Andersen peger på fire kanaler til at skaffe mere arbejdskraft:
“Kan man få flere på fuldtid, og kan man gøre arbejdsmiljøet bedre, så folk kan blive længere på arbejdsmarkedet. Og så er der de 50.000 unge, der ikke får en uddannelse, og til sidst er der hele integrationsdelen,” siger Lars Andersen og fortsætter:
“Og der har FOA haft gode erfaringer med, at folk fra ikke-vestlige lande uddanner sig til social- og sundhedspersonale,” siger Lars Andersen
Hvor skal pengene komme fra?
Laust Høgedahl peger på, at det ikke fremgår, hvor pengene til flere velfærdsmedarbejdere skal komme fra, og heller ikke hvor de skal findes henne:
“Det er klart, det koster penge, og det fremgår ikke, hvor de penge skal findes. Det har man parkeret lidt, og det forestår i de kommende finanslovsforhandlinger at få det på plads,” siger han og tilføjer:
“Der er ikke direkte løsningsforslag til, hvordan vi får flere pædagoger. Det kræver et længere perspektiv at løse det, for så mange arbejdsløse pædagoger og pædagogiske assistenter, går der ikke rundt,” siger Laust Høgedahl.
Det står der blandt andet i aftalen
En ny regering vil:
-Indføre lovbundne minimumsnormeringer, der implementeres i perioden frem mod 2025, således at de er fuldt indfasede i 2025. Det påbegyndes med kommuneaftalen for 2020.
-Sikre uddannelse af mere pædagogisk personale. Som følge af, at der indføres minimumsnormeringer, ansættes mere pædagogisk personale udover den forøgelse, der følger af det demografiske træk.
-Give bedre muligheder for fuldtid. Flere deltidsansatte i den offentlige sektor, som ønsker at gå på fuldtid, bør have mulighed for det. Det skal afsøges, om der kan indføres en egentlig rettighed for offentligt ansatte på deltid til at gå på fuldtid.
-Uddanne og ansætte mere sundhedsfagligt personale
Kilde: Retfærdig Retning