Annonce

sosu-ansatte

Sosu-ansatte får sjældent faglig kritik

Af Anne Mette Steen-Andersen
Journalist

Faglig kritik fra kolleger er ikke hverdagskost blandt ansatte på social- og sundhedsområdet, viser ny undersøgelse. Uheldigt, siger eksperter, for sparring er forudsætning for udvikling.

Annonce

Social- og sundhedsassistenterne Malene Baun (tv.) og Susanne Bertelsen har sammen med deres kolleger på Ølgod Aktivitetscenter været igennem en målrettet proces for at lære at give plads til faglig kritik. Jørgen True

Af Anne Mette Steen-Andersen
Journalist

Annonce

“Sparring, supervision eller faglig kritik er  ikke noget, der foregår på min arbejdsplads.” 

Sådan lyder en af kommentarerne i en ny undersøgelse blandt FOAs medlemmer. Den viser, at 40 procent sjældnere end en gang om måneden får sparring fra kolleger, og 20 procent får det aldrig. Det er uheldigt, siger arbejdslivsforsker fra Roskilde Universitet (RUC) Agnete Hansen, da faglig kritik støtter udviklingen af faglig identitet og gør den enkelte medarbejder dygtigere til sit arbejde.

Læs også: Næsten hver anden fyreseddel skyldes sygdom

“Sparring løfter kvaliteten af kerneopgaven, hvilket styrker trivslen. Uden faglig kritik kan de ansatte føle sig alene med deres udfordringer, da samhøret om at løse opgaverne mangler,” siger hun. 

Hvis faglig kritik skal blive en del af arbejdet, er det, ifølge Agnete Hansen, en fordel at sætte den i system. På den måde skabes en kritik-kultur, som de ansatte kan læne sig op ad i hverdagen.

57

procent af FOAs medlemmer, der arbejder inden for social- og sundhedsområdet, svarer, at de er helt eller delvist uenige i, at de har den nødvendige tid og rum i hverdag til at give hinanden faglig kritik.

Desuden svarer 46 procent, at de er helt eller delvist uenige i, at der på arbejdspladsen afholdes faste møder, hvor der er afsat tid til faglig sparring. Kilde: FOA-medlemsundersøgelsen ‘Faglig kritik og sparring’, januar 2019, 2.726 deltog.

Engagement i hinanden 

85 procent giver i undersøgelsen udtryk for, at de udvikler sig af at få kritik. Det tolker arbejdslivsforsker fra RUC Henrik L. Lund som faglige ambitioner. Han synes derfor, det er ærgerligt, at mere end hver tredje ikke bryder sig om at give deres kolleger faglig kritik.

Læs også: Din nye overenskomst er stemt hjem med massivt flertal

“Det kan være sårbart at kommentere på andres arbejde. Men det er vigtigt at huske, at det er udtryk for engagement og et ønske om at udvikle arbejdspladsen.” Ifølge Henrik L. Lund kan rummet til faglig kritik være udfordret, hvis de ansatte hænger i med neglene. Tillid, som er grundlag for, at det er trygt at give kritik, har ikke gode vilkår i et presset miljø.

Forudsætning for trivsel

Formanden for Social- og Sundhedssektoren i FOA, Torben Hollmann mener, at faglig sparring bør prioriteres højere, både for borgernes og de ansattes skyld. “Det er en forudsætning for at udvikle sig og trives i jobbet, og for at man bliver i jobbet – det skal der være tid, rum og mulighed for i hverdagen.”

Faglig kritik fra leder

På spørgsmålet: Hvor ofte får du faglig kritik af din leder, er svarene:

  • Dagligt: 2 procent
  • Ugentligt: 7 procent
  • Månedligt: 11 procent
  • Sjældnere: 42 procent
  • Aldrig: 32 procent

Kilde: FOA-medlemsundersøgelsen ‘Faglig kritik og sparring’, januar 2019, 2.726 deltog

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies