Annonce

Morteza og to beboere

Kun hver tredje IGU-elev er kvinde

Af Ida Østerlund
Journalist

Kun 31 procent af landets IGU-elever er kvinder. De skal have mere hjælp for at komme igang, mener forsker. På sundhedsområdet er dog kun én procent af IGU-aftalerne indgået af mænd.

Annonce

Der er klart flest mænd, der tager en integrationsgrunduddannelse. Men kun én procent af dem, der tager en IGU på sundhedsområdet, er mænd. Morteza Ahmani (til højre) er en af dem. Jørgen True

Af Ida Østerlund
Journalist

Annonce

Tre år efter etableringen af den nye integrationsgrunduddannelse - også kaldet IGU - kniber det stadig med at få kvinder til at søge optagelse som elev. Ganske vist er deres andel øget det seneste år, men det er stadig kun hver tredje IGU-elev, der er kvinde. Helt præcist 31 procent ifølge nye tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. 

Vibeke Jakobsen er seniorforsker i flygtninges integration på arbejdsmarkedet og arbejder hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE. Ifølge hende kan ubalancen mellem kønnene skyldes, at mange kvinder ikke har arbejdserfaring med fra deres hjemland. 

Hun peger også på, at vi som samfund bør fokusere på at hjælpe kvinderne med tilværelsen udenom jobbet for at få dem i beskæftigelse. Eksempelvis ved at forklare, hvordan man strukturerer en hverdag med to arbejdende forældre, og hvordan en daginstitution fungerer. 

"Mange af dem har ressourcer, som kan anvendes i IGU eller på arbejdsmarkedet. Det handler bare om at finde dem. Ligesom med alle andre," siger Vibeke Jakobsen. 

Flest kvinder på sundhedsområdet

Selvom mændene generelt er i overtal blandt landets IGU-elever, er de i markant undertal, når det gælder IGU-elever indenfor sundhedsområdet. Her er blot én procent af alle IGU-aftaler indgået af mænd. En af dem er 26-årige Morteza Ahmani fra Iran. Og han forstår ikke helt den fordeling.

Læs også: Shima fra Iran drømmer om at blive sosu

"Alle mennesker bliver gamle. Både kvinder og mænd. Derfor skal der også være mandlige plejere," siger Morteza, der er ansat på Plejecenter Frydenholm i Holte. 

Drømmer om job på et hospital

I Iran arbejdede Morteza Ahmani på en glasfabrik og i landbruget. Men i Danmark oplever han, at han har fundet sit kald, og han drømmer om at få job på et hospital engang. Enten som social- og sundhedshjælper eller som social- og sundhedsassistent. 

"Jeg kan godt lide at hjælpe mennesker. Da jeg kom til Danmark, hjalp de mig. Med at få opholdstilladelse. Ja med alt. Jeg vil gerne betale tilbage," siger han. 

I dag får han stadig hjælp, men den hjælp kommer fra borgerne på plejecenteret. De retter hans udtale og lærer ham om dansk kultur. Men de interesserer sig også for hans baggrund.

"Og så siger de: I Danmark er det kvinderne, der bestemmer," griner Morteza.

FOA ønsker forbedringer 

I FOA håber Pia Heidi Nielsen, formand for Kost- og Servicesektoren og ansvarlig for familie- og ligestillingspolitikken, at endnu flere flygtninge i fremtiden kan se sig selv i job på eksempelvis landets plejecentre. 

"Vi ved jo, at allerede nu og langt ud i fremtiden kommer vi til at mangle hænder i vores fag," siger hun.

Samtidig efterlyser Pia Heidi Nielsen også forbedringer af IGU'en. Hun ønsker blandt andet, at den bliver mere forbedrende til erhvervsuddannelserne, og at lønnen bliver hævet. 

"Og så håber jeg, at vi får gjort noget ved ligestillingsproblemet," siger hun.

Om integrationsgrunduddannelsen

IGU står for integrationsgrunduddannelse. IGU'en er målrettet flygtninge og familiesammenførte mellem 18 og 40 år, som har boet i Danmark i mindre end fem år. Tilbuddet har eksisteret siden 2016 og er netop blevet forlænget i yderligere tre år. 

Selvom kvinderne er i undertal, er antallet af kvindelige IGU-elever stigende. I 2017 var 17 procent kvinder. I februar 2019 var der 31 procent kvinder. Det viser tal fra Det Nationale Integrationsbarometer. 14 procent af IGU-aftalerne hører under sundhedsvæsnet og social foranstaltninger, og der er kun én procent af aftalerne indgået af mænd. 

Jammerbugt Kommune er landets topscorer med 93 registrerede IGU-forløb siden 2016. Læsø, Herlev, Ishøj og Brøndby har ingen registrerede IGU-forløb. I februar 2019 var der i alt registreret 1.955 IGU-forløb.

Uddannelsen varer to år, hvor eleverne går i skole i 20 uger og resten af tiden er tilknyttet en arbejdsplads. Eleverne følger den overenskomst, der gælder for elever på erhvervsgrunduddannelsen. 

59 procent af landets IGU-elever kommer fra Syrien. Syv procent kommer fra Iran ligesom Morteza Ahmani.

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies